Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finansministerium - Finansmonopol - Finansoperationer - Finansperiode - Finanspolitik - Finansregale - Finansret - Finansselskaber - Finanstold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foreslaa saadanne Ændringer i Statens
Finansvæsen, der atter kan bringe Ligevægt til Stede,
ligesom han — i en konstitutionel Stat i
Overensstemmelse med Folkerepræsentationen —
staar som den egl. Leder af Statens Finanspolitik.
Under det danske F. sorterer
Finansernes Centralbestyrelse, under hvis 1. Dept er
henlagt Sekretariatet, 1. og 2. Statsaktivkontor,
medens 2. Departement omfatter Kontoret for
Anvisningsvæsenet, Statsbogholderiet,
Statsgældskontoret og Kontoret for udenlandske
Betalinger og Kontrolrevisionen under 2.
Departement. Et 3. Departement omfatter Kontor for
Pensions- og Invalideforsørgelsessager,
Enkeforsørgelseskontoret og et Anvisnings- og
Bogholderikontor. F. omfatter dernæst
Generaldirektoratet for Skattevæsen, hvorunder hører to
Ekspeditionskontorer for Forbrugsbeskatningen, og
herunder er desuden henlagt Skattedepartementet,
der beskæftiger sig med det direkte
Skattevæsen og Sager vedrørende Arve- og
Skifteafgifter, Retssportler, Stempelafgifter m.
m. Under Skattedepartementet hører 4
Ekspeditionskontorer. Under F. er desuden henlagt
Statens statistiske Departement, 1. og 2.
Revisionsdepartement og Finanshovedkassen.
Endelig hørte Centralbestyrelsen for de danske
vestindiske Øer under dette Ministerium.
C. T.
Det norske Finans- og
Tolddepartement bestaar af tre Afdelinger med
hver sin Ekspeditionschef (Departementschef) i
Spidsen. Under Finansafdelingen, som har 5
Kontorer (Finansk., Administrationsk., Aktivk.,
Anvisningsk. og Statsbogholderk.), sorterer
Sager vedk. Finansvæsenet i sin Alm.,
Statsbudgettets (Finanslovens) Forberedelse og
Ekspedition, Bank-, Penge- og Møntvæsen,
Statsgælden, Gage- og Pensionsvæsen, Bestyrelsen af
Statskassens Fordringer og Aktiver,
Matrikelvæsenet. Kontrol med Skattefogders Kasse- og
Regnskabsvæsen, Udfærdigelsen af Anvisninger
paa Statskassen, Statskassens Bogholderi,
Aflæggelse af Statsregnskabet med tilhørende
Forklaringer, Statens Finansstatistik. Under
Toldafdelingen, som har 4 Kontorer (1., 2., 3.
og 4. Toldkontor), er henlagt Toldvæsenets
Organisation og Økonomi, Besættelse af Embeder
og Bestillinger i Toldvæsenet, Revision af
Toldstedernes Regnskaber, Toldlovgivningen og
Toldtarifferne, Toldovertrædelser. Beskatningen
af Øltilvirkning og Kontrollen dermed.
Skatteafdelingen med 3 Kontorer (1., 2. og 3.
Skattekontor) behandler Sager vedk. Statens og
Kommunernes Skattevæsen, Statskassens Sportler,
Arveafgift, samt Stempelafgift af Dokumenter
og Spillekort.
K. Ø.
Finansmonopol. Om F. taler man, naar
en Stat af finansielle Grunde monopoliserer et
Erhverv. Forudsætningen for, at et F. kan
give betydelige Indtægter, er, at Priserne paa
de fremstillede Produkter ligger betydelig over
det Niveau, der kunde opnaas i den frie
Omsætning. Som Eksempler paa saadanne
Monopoler kan nævnes Tobaks- og Saltmonopoler
(se i øvrigt Statsmonopol).
C. T.
Finansoperationer betegner i videste
Forstand Foranstaltninger, der har en Indvirkning
paa de offentlige Samfunds Finansvæsen til
Formaal; i snævrere Forstand bruges det om
Forholdsregler, der tilsigter en Forbedring af disse
Samfunds Kreditvæsen, saaledes den offentlige
Gælds Afbetaling, dens Konsolidering ell.
Konvertering. For saavidt saadanne F. ikke hviler
paa Tvang og ej heller ved Svig søger at
fremkalde et falsk Billede af Samfundets Status, er
de fuldt ud berettigede, saa vist som det er et
fornuftigt Formaal at bygge Statens og
Kommunernes Kredit paa fast Grund og formindske
deres Rentebyrde til Fordel for Borgerne.
Undertiden benyttes Ordet om Foranstaltninger til
Forbedring af Privatmænds ell. private
Selskabers økonomiske Forhold.
C. T.
Finansperiode betegner det Tidsrum, for
hvilket et Budget har retlig Gyldighed. De
fleste Stater har etaarige F., og dette Udtryk
bliver da ensbetydende med Finansaar;
fleraarige Perioder eksisterer endnu i en Række
tyske Mellemstater (Bayern, Württemberg og
Baden har 2-aarige Budgetter). Til Fordel for
fleraarige F. anføres, at de lovgivende
Forsamlinger ved Hjælp af dem bliver i Stand til at
ofre større Arbejde paa andre Sider af
Statslivet, at der bliver en større Frihed i
Udgifternes Anvendelse, og at den i Nutiden saa ofte
fremherskende økonomiske Interessepolitik
bliver noget hemmet i sin Vækst. Paa den anden
Side vanskeliggøres Budgettets Opstilling i høj
Grad ved dets fleraarige Gyldighed, idet
navnlig de uforudsete Udgifter vokser betydeligt, og
Lovgivningsmagtens Indflydelse paa Budgettet
formindskes. I Frankrig, Østerrig-Ungarn,
Rusland, Sverige m. fl. Lande falder Finansaaret
sammen med Kalenderaaret; i det tyske Rige,
England og Danmark begynder det 1. Apr.,
i Norge 1. Juli.
C. T.
Finanspolitik betegner den af et politisk
Samfund paa Ordningen af dets Finansvæsen
rettede ydre Virksomhed.
C. T.
Finansregale, se Regale.
Finansret betegner Indbegrebet af de et
Lands Finansvæsen ordnende Retsregler og
falder i en forfatningsretlig og en
forvaltningsretlig Del; den første omhandler Lovene for disse
Retsreglers Tilblivelse og Gyldighed, den
sidstnævnte omhandler den ved disse Retsregler
fremkaldte Enhedsorganisation og regulerer
paa Finansvæsenets Omraade Retsforholdet
mellem Staten og Borgerne. Det gælder her
navnlig at fastslaa de Garantier, med hvilke
Borgerne udstyres til Afværgelse af eventuelle
Overgreb fra Statens Side paa Finansvæsenets,
særlig Skattevæsenets Omraade.
C. T.
Finansselskaber, Aktieselskaber, hvis
Hovedformaal er at gøre Forretninger i
Børspapirer, stifte og understøtte industrielle
Selskaber, negotiere Statslaan og lignende. —
Smlg. Crédit mobilier og Bank.
(E. M.). C. Th.
Finanstold er en Told, hvis Formaal er at
skaffe Staten Indtægter i Modsætning til
Beskyttelsestold, der har til Hensigt at beskytte
den indenlandske Produktion mod udenlandsk
Konkurrence. Finansiel er Tolden altid, naar
den beskattede Vare slet ikke kan produceres i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
