Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finanstold - Finansudvalg - Finansvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indlandet (f. Eks. i Danmark Druevin,
Sydfrugter, Silke, de fleste Metaller m. m.) ell.
der bærer en lige saa høj Told som de
udenlandske Produkter; videre, naar den højere Told
kun lige indeholder Erstatning for de Skatter
paa Raa- og Hjælpestoffer, som den
indenlandske Produktion udreder. Mange Toldsatser er
naturligvis samtidig beskyttende og finansielle,
for saa vidt de vel ophjælper den indenlandske
Industri, men dog ikke formaar helt at
udelukke den udenlandske Indførsel, der da
skaffer Staten Indtægter. I den praktiske Politik
er de nævnte tvende Formaal ofte
sammenblandede, skønt de principielt set gensidigt
udelukker hinanden.
C. T.
Finansudvalg kaldes siden 1849 i de
danske lovgivende.Forsamlinger (Rigsdag og
Rigsraad) det Udvalg, som gennemgaar Finanslov
og Tillægsbevillinger, og særlig siden Grl.’s
Gennemsyn 1866 det Udvalg, som Folketinget
aarlig nedsætter i dette Øjemed paa 15
Medlemmer, siden 1867 valgte efter
Forholdstalsvalg. Folketingets F. har lige siden 1849 spillet
en stor Rolle i Danmarks politiske Liv og var
under den lange politiske Kamp (1874—94) det
egl. Brændpunkt. Flere af Danmarks mest
kendte Politikere har ogsaa været knyttet dertil
som Formænd ell. Ordførere. Monrad var
saaledes Formand 1850—58 (dog ikke i den
allerførste Samling) og paa ny 1864, Tscherning
1859—63 og paa ny 1865. F. Bojsen 1872—79 og
1884—89, Hørup 1883—84 og 1890—91. N. J.
Larsen 1892—95 og J. C. Christensen 1895—1901.
Fenger var dets første Ordfører 1850—52 (ligeledes
i Rigsraadet 1856—58) samt paa ny 1865—68,
Fonnesbech 1860 og 1862—64, C. Berg 1872—77
og 1878—79, Holstein-Ledreborg 1877—78 og
1879—90 og C. Hage 1895—1901. Landstinget
indtog fra første Færd en mere tilbagetrukken
Stilling og indskrænkede sig i lange Tider til
en rent formel Behandling af Finansloven
(»læste Korrektur«, som det blev kaldt); dog
nedsatte det i de første Aar efter 1849 og et
Par Gange i 1860’erne Udvalg, derimod næsten
uafbrudt siden 1875. Fra dette Aar har der
ogsaa været Fællesudvalg om Finansloven en
halv Snes Gange, sidst 1902.
I Norge, hvor det samlede Storting udøver
en uindskrænket Bevillingsmagt, gennemgaas
alle til Budgetforslaget og Skattevæsenet
hørende Sager, der ikke er henviste til andre
Komiteer (f. Eks. Gage-, Militær-, Vejkomiteen
etc.) af en Budgetkomité paa 9
Medlemmer. I Sverige vælges et
Statsutskott paa 24 Medlemmer, 12 fra hvert
Kammer, og Bevillingerne drøftes samtidig i begge
Kamre. Opstaar Uenighed om nogen Post,
afgøres den ved samlet Votering; naar der ved
Sammentællingen af de i begge Kamre afgivne
Stemmer viser sig at være lige mange
Stemmer for og imod Bevillingen, afgøres
Spørgsmaalet ved en i Forvejen bl. andet Kammers
Stemmesedler udtrukken, forseglet (»lukket«)
Seddel. — Til den tyske Rigsdags F. vælges
28 Medlemmer, 4 fra hver af dens 7
Afdelinger, og til det franske Deputeretkammers
F. 33, nemlig 3 fra hver af dets 11 Afdelinger,
medens det engelske Underhus behandler
alle Skatte- og Bevillingsspørgsmaal »i
Komité« ɔ: uden særligt Udvalg.
E. E.
Finansvidenskab. Ved F. forstaas den
systematiske Fremstilling af de Grundsætninger,
efter hvilke de offentlige Samfunds Husholdning
bør føres. Denne Videnskabs Opgave bliver det
først og fremmest at give en Fremstilling af
Samfundenes Finansvæsen i deres hist.
Sammenhæng for senere derpaa at bygge alm.
Regler for Finansstyrelsen. Man har ment, at
denne udelukkende burde bero paa et praktisk Greb
og ikke kunde være Genstand for en Videnskab.
En virkelig Modsætning mellem Praksis og
Teori eksisterer ikke her, lige saa lidt som paa
andre Omraader af den økonomiske Videnskab,
men sikkert er det, at en Finanspolitik, der
skulde føres paa bedste Beskub, uden at støtte
sig til de af Erfaringen hentede systematiske
Regler, altid vil komme til at handle i Blinde.
F.’s Stilling i Systemet er omstridt; fra een
Side vil man henføre den under
Forvaltningslæren; fra en anden under den politiske
Økonomi. Ganske vist har F. paa mangfoldige
Punkter Berøringspunkter med begge disse
Videnskaber og kræver Indsigt i de
Nationaløkonomien beherskende Love, ligesom den maa tage
sin Tilflugt til Retslæren ved Siden af andre
Videnskaber, navnlig Statistikken; men rigtigst
er det dog at udsondre F. som en ganske
selvstændig Videnskab, sideordnet
Nationaløkonomiens Teori og dens Politik.
Bl. de politiske Samfund rager Staten op over
alle de andre, ikke alene ved Betydningen og
Udstrækningen af de Formaal, den er kaldet
til at varetage, men ogsaa p. Gr. a. sin
suveræne politiske Stilling. Statens Finansvæsen
indtager derfor en saa fremtrædende Plads i
de offentlige Samfunds Husholdning, at F.
fortrinsvis har beskæftiget sig med det. Men
ogsaa de andre politiske Samfund af højere og
lavere Orden, navnlig de egl. Kommuner,
spiller en betydelig Rolle i den offentlige Økonomi.
F. bør derfor inddrage ogsaa disse Samfund
under sin Behandling. Nogle Forf. indskrænker
F. til udelukkende at omhandle Reglerne for
Statens Erhvervelse af sine Indtægter, idet de
henviser den videnskabelige Behandling af de
offentlige Udgifter til Retslæren og
Nationaløkonomien. Ganske vist er det disse Discipliners
Sag videnskabeligt at begrunde og afgrænse
Statens Opgaver; men naar det desuagtet er
rigtigt ikke helt at vise Læren om Udgifterne ud
af F., er det, fordi der bestaar et indbyrdes
Vekselforhold mellem Udgifter og Indtægter.
En Udgifts Berettigelse kan ikke afgøres uden
i Forbindelse med Spørgsmaalet om dens
Dækningsmaade. Hvor det omspurgte Gode er af
økonomisk Natur, gives der altid fastere
Udgangspunkter for Sammenligningen, men
saadanne fattes ganske, hvor Spørgsmaalet er om
de saakaldte ideelle Livsgoder (Kulturens
Fremme, Nationalitetens Bevaring). F.’s Opgave er
det her at klargøre de finansielle Virkninger af
Formaalenes Gennemførelse, paavise de forsk.
Dækningsmaader, belyse disse fra et finansielt
Synspunkt, vise, hvorledes Udgifterne fordeler
sig paa Befolkningen, paavirke dens
Eksistensbetingelser, Formuedannelsen o. s. v.; men den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
