Print (PDF) - On this page / på denna sida - Finansmonopol ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finansvæsen
•dertil. Her skal da først nævnes den .uhyre
Stigning i Statsudgifterne efter 19. Aarh.’s
Midte, der i vidt Maal har nødvendiggjort
ny Skatter og naturlig bevirket, at Interessen i
høj Grad vaktes for Skattelæren. Samtidig
hermed har Statstanken ganske skiftet Ham.
Staten betragtes ikke længere som et væsentligt
paa privatretlige Grundlag dannet
Interesseforbund med en snævert begrænset Virksomhed,
men som et offentligretligt Samfund med
vidtrækkende Formaal til Bedste for alle
Statsborgere, ikke mindst disses mindre
bemidlede Del. Denne ændrede Opfattelse
har nødvendigvis maattet øve den allerstørste
Indflydelse paa hele F., særlig paa Skattelæren.
Ved Siden heraf har den politiske Udvikling i
demokratisk Retning med stor Styrke og i de
ubemidlede Klassers Interesse stillet
Spørgsmaalet om en retfærdigere Fordeling af de
offentlige Byrder, og Evneprincippet er mere og
.mere blevet afgørende ved Spørgsmaalet om
Skatternes Fordeling. Her skal ogsaa nævnes,
-at Konjunkturbeskatningen i Løbet af
forholdsvis kort Tid er kommet til at spille en meget
betydelig Rolle. Herom henviser man bl. a. til
Artiklen om Værdistigningsskatten og den
un-<ler Verdenskrigen i adskillige Lande indførte
Merværdibeskatning, der bl. a. har været
benyttet her i Danmark, og antagelig vil
Spørgsmaalet om en rationel varig Beskatning af
Konjunkturgevinster melde sig med Styrke
efter Verdenskrigens Afslutning, ligesom der er
al Grund til at tro, at de uhyre vanskelige
finansielle Opgaver, siom Staterne, særlig de
krigsførende, maa løse, paa mange Punkter
vil omstøde de overleverede
finansvidenskabe-lige Teorier.
Fortjenesten for F.’s Fremskridt skyldes i
første Række tysk.ç Videnskabsmænd, saaledes
Rau, Roscher, Stein, Adolph Wagner, Schäffle
og Cohn. De betydeligste tyske Forf. udmærker
sig gennemgaaende ved en skarp
Begrebsbestemmelse og Tilvejebringelsen af et stort
positivt Stof, der indordnes under en
gennemført Systematik.
I mange Maader danner Leroi Beaiilieu, den
betydeligste bl. det moderne Frankrigs
finaas-videnskabelige < Forf.. en Modsætning til sine
tyske Kolleger. Han besidder ikke i samme
Orad som de Evnen til at indordne sit Stof
çinder en systematisk Ramme, og for den
finans-videnskabelige Begrebsbestemmelse har han
næppe ydet noget af betydelig Værdi; men til
Gen-.gæld er hans Afh. og Værker, saaledes hans
store Trailé de la science des finances, skrevne
I et let forstaaeligt Sprog, rige paa aandrige
Bemærkninger og r grundige Undersøgelser, der
aldrig savner Realitet. Langt mere .direkte
ta-£er selv hans store Systemværk Sigte paa
bestemte., brændende Spørgsmaal, ikke alene i
Frankrig, men ogsaa i andre Lande.
Af de moderne eng. Forf. maa her nævnes
Ricardo og Stuart Mill. Den førstnævnte gaar
væsentlig i Adam Smith’s Fodspor, uddybende
dennes finansvidenskabelige Undersøgelser, men
tid fra den samme Grundanskuelse om Statsfor-^
maalenes stærke Begrænsning. Stuart Mill1
derimod, som behandlede F. i en Bog af sin Prin-^
ciples of polüical economy, er mere
gennem-trængt af den moderne Statsidé, der ogsaa
præger hans Behandling af F. Saaledes kommer
han fra Ricardo’s Standpunkt, at Skatten maa
betragtes som Betaling for den af Staten ydede
Retsbeskyttelse, over til »Offerteorien«,
hvorefter Skatten maa søge sin Retfærdighed i det
lige Ofl’er, der paalægges Borgerne. Fra dette
Udgangspunkt naar han til Skat paa
undværlige Forbrugsgenstande, højere Beskatning af
Formue end af Arbejdsindtægter m. m. Her
fortjener ogsaa at nævnes Bastable’s Værk
Public finance. Af arner, finansvidenskabelige
Forf. hører Adams og Seligmann til de mere
fremtrædende, af ital. Gozza.
I Danmark er F. første Gang behandlet af
Schytte, der, paavirket af Fysiokraternes Lære,
1773—76 skrev sit 5 Bd stærke Værk
»Staternes indvortes Regering«. Mere end et Aarh.
hengik, inden der atter i Danmark udkom en
samlet Fremstiling af F., der skyldes Falbe
Hansen, som har udg. en af to Dele bestaaende
Finansvidenskab, der væsentlig er bygget over
hans Forelæsninger ved Univ. scm
statsvidenskabelig Prof. Af nulevende danske Forf. har
dernæst Birck beskæftiget sig med en Række
iinansvideriskabelige Emner, f. Eks. i hans
Bøger om Ejendomsskatter, vigtige Varers
Beskatning og Sukkerets Historie. (Litt.: L. v.
Stein, »Lehrbuch der Finanzwissenschaft«;
A. Wagner, »Finanzwissenschaft«; E h
e-b e r g, »Finsnzwissenschaft« [13. Opl., Leipzig
1913]; W. R o s c h e r, »System der
Finanzwissenschaft«; G. C o h n, »System der
Finanzwissenschaft«; Schönberg, »Handbuch der
pp-iitischen Oekonomie«; S c h ä f f l e, »Grtindsätze
der Steuerpolitik« og »Die Steuern«;
»Hand-wörterbuch der Staatswissenschaften«; G a
r-n i e r,Traité de finances; P. L e r o i B e a
u-lieu, Tiaitc de la science des finances;
Go;<-z a, Elementi della Scienza delle finanze; V.
Falbe Hansen, »Finansvidenskab« [I,
Kbhvn 1894; II, Kbhvn 1896]; E. Meyer,
»Skatter«; C o r d t T r a p, »Grundrids af
Fi-nansvidenskaben«; S v. R ø g i n d, »Danmarks
Stats- og Kommuneskatter« og de af Prof. Ittrçk
citerede Bøger). C. T.
Finånsvæsen (afledet af lat. //rus). Ordet
Finanser bet. i Middelalderens Latin Afslutning
paa en Sag, Betalingstermin, Betaling. I Frankr
rig betegner la finance allerede i Middelalderen
Statsindtægterne, les finances Ststsformuen og
Statens Husholdning. Denne Sprogbrug har
senere skaffet sig Borgerret i andre Lande, og
ved Ordet F. forstaas nu i Alm. de offentlige
Samfunds Virksomhed for Tilvejebringelsen og
Anvendelsen af økonomiske Midler (Penge ell.
Penges Værdi) til Gennemførelse af deres
Formaal. Først og fremmest vil man ved F. have
Statens Husholdning for øje; men i de
moderne Samfund, hvor de lavere politiske
Organismers, særlig Kommunernes Virksomhed
spiller en stadig mere betydningsfuld Rolle, vil
ogsaa -oeres F. have Krav paa en mere almen
Interesse. Undertiden benyttes Finanser -ogsaa
som Udtryk for private Personers Husholdning,
men ved Siden af visse Lighedspunkter bes,ta,air
der dog saa store Forskelligheder mellem; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
