Print (PDF) - On this page / på denna sida - Finger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65 — Finhvaler hvalen (B. rostrata), den mindste af vore F., naar som Regel blot en Længde af 8,5 m, men kan naa op til 10,5 m; dens Krop er forholdsvis undersætsig; kendelig paa sin høje, stærkt bagudkrummede, næsten krogformede Rygfinne, paa et hvidt Baand over Luffen og paa sine guihvide Barder; i øvrigt er Rygsiden og Læberandene graasorte, skarpt afgrænsede mod den hvidlige Bug; Bardernes Tal omkr. 300, Bugfurernes 50—60; 48—50 Hvirvler. Vaagehvalen er hovedsagelig Fiskeæder, navnlig ernærende sig af Sild. smaa Torskefisk og Lodder; den er i mindre Grad Genstand for regelmæssig Jagt; udbredt ved Vesteuropas Kyster fra Norge og England ned til Middelhavet, men i øvrigt alm. i hele det nordlige Atlanterhav over til Grønland, Island, Spits-bergen og ind i Kar aha vet og det Hvide Hav; den er nogle Gange strandet ved Jyllands Vest-og Østkyst og en Gang pa>a Fyns Nordkyst; ved Skagen strandede l Eksemplar 1895. Meget nærstaaende Former findes udbredt i samtlige Verdenshave, saaledes B. huttoni i australske Farvande, B. bonærensis i Sydhavet og B. da-vidsonii i Berings-Havet; Sandheden kommer man maaske nærmest ved at sige, ;at Vaage-hvalen er udbredt i samtlige Verdenshave, et Ræsonnement, der ogsaa gælder de i det flg. nævnte ægte F. — R ø r h v a l e n ell. F. (ß. Fig. 1. Rorhval (Balænoptera musculus). musculus), den næststørste af vore nordiske F., naar en Længde af 18—24 m. Hovedet er tilspidset, Legemet meget slankt (smlg. Fig. 1); Rygfinnen lille, svagt buet, sidder længere tilbage end Analaabningen; Brystfinnerne helt sorte paa Oversiden, men hvide paa Undersiden; Farven i øvrigt oventil graasort, Undersiden hvid med udviskede F ar ve grænser; gl. Dyr kan være ensfarvet graaagtige baade paa Ryg- og Bugside; venstre Underkæbe i Reglen sort, højre hvid; Barderne blygraa, mere ell. mindre hvidstribede, 350—400 i hver Over-kæbe; de forreste i højre Side er helt hvide. Bugfurernes Tal 60—80, Hvirvlernes 60—63. Dens Føde er vistnok hovedsagelig Smaakrebs, særlig Copepoder (f. Eks. Calanus finmar-chicus, c. 5 mm lang) og E u p h a u s i d e r (særlig Rhoda inermis), som den i umaadelige Masser sier fra Vandet ved Hjælp af Barderne, men hvor dette Foder ikke er til Stede, æder den pelagisk Fiskeyngel og Smaafisk, navnlig Sild og Lodder, naar disse paa Trækkene optræder i store Stimer. Udbredt over den største Del af det nordlige Atlanterhav, ned til Azorerne ell. endog længere mod S., lige fra den gl. til den ny Verdens Kyster: den færdes altid selskabeligt og optraadte tidligere i Flokke paa fl. Hundrede, naar den i Sommermaanederne kom ind til Nordeuropas Kyster. Ved danske Kyster er den nogle faa Gange strandet, saaledes paa Jyllands Østkyst og Sjællands Nordkyst; 1905 strandede endvidere et Individ i Vejlefjord. Da den viste sig regelmæssigt ved Finmarkens Kyster, fangedes aarligt 300—360 Stkr i disse Farvande, 1886 endog 646; de fleste fangedes i Apr. og Maj, mange dog senere hen paa Sommeren; en stor Rørhval kan give 40 —60 Fade Olie og c. 125 kg Barder; den kan være farlig under Fangsten, og fl. Eks. haves paa, at den har rendt Hovedet gennem Fangst-damperens Side, saaledes at Skibet er sunket paa Stedet; daarligt harpuneret kan de trække Fangstskibene længe, endog 2—3 Døgn. Blå a-hvalen (B. sibbaldii ell. gigas) er den største og længste af alle Hvaler og naar som Regel en Størrelse af 20—25 m; de største kendte Individer har maalt 26,e m, Legemet temmelig langstrakt, Kæberne lange. Rygfinnen særdeles lille og sidder langt tilbage; Brystfinnerne forholdsvis store med hvid Forrand og Underside; Farven i øvrigt mørk graablaa over hele Kroppen, blot med en Del smaa hvidlige Smaaplet-ter paa Bugen; Barderne sorte, de længste c. 96 cm; deres Tal c. 360, Hvirvlernes 63—65. Blaahvalen lever udelukkende af Smaakrebs af de samme Arter som Rørhvalen, og Fisk findes aldrig i dens Mavesæk; om de uhyre Mængder Krebsdyr, de fortærer, faar man en Forestilling ved A åbningen af de fangne Individers Maver, der, skønt Fordøjelsen gaar meget hurtigt for sig, kan indeholde indtil 12 hl af disse Smaadyr. Denne Art er mindre selskabelig, færdes spredt og ses højst nogle faa Individer i Følge; udbredt i hele den nordlige Del af Atlanterhavet, hvor den vandrer vidt omkr., særlig opholdende sig i Golfstrømmens Vand; i Sydhavene og Stillehavet en ell. fl. nærstaaende Former; var tidligere alm. ved Finmarkens Kyster, men var allerede ved Slutn. af forrige Aarh. aftaget i Tal; i Nordatlanterhavet har Fangsten i de senere Tider været c. 300 Stkr aarlig; en Blaahval giver i Reglen 80—100 Fade Olie, et stort Eksemplar vides dog 1884 at have givet 215 Fade Olie og omkr. 250 kg Barder. — Sejhvalen (B. borealis) bliver som Regel 12—15 m lang, men kan naa en Længde af 16 m. Rygfinnen stor, ligger langt fremme, over Anus; Brystfinnerne meget smaa, kun Vii af Kroplængden. Barderne sorte, indtil 650 cm lange; deres Tal i hver Overkæbe c. 330; Hvirvlernes 55—56. Farven paa Rygsiden blaasort, Undersiden til Anus hvid, Halen helt sort; Farverne med uregelmæssige, bølgede Grænser; Brystfinnerne sorte baade paa Over- og Underside. Føden bestaar udelukkende af Smaakrebs. Udbredt særlig i det nordlige At-lanterhavs østlige Dele, hvor den vandrer efter Aar suderne, idet den om Vinteren opholder sig i sydlige Egne og kun om Sommeren, omend uregelmæssigt, træffes ved Norges Kyster. I Finmarken havde Fangsten sit Højdepunkt 1885, hvor der fangedes 720 Stkr, senere var den sjældnere; dog fangedes endnu 1898 547 Stkr; i de senere Aar har Fangsten i det øv- Salmonsens Konversationsleksikon. 2. Udg. Bind VIII. Rentrykt % 1918.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
