Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lovligt Forfald; de kan ikke nedlægge deres
Mandat uden med Kamrets Samtykke.
Skønt i Formen en ren Etkammerforfatning,
har Landdagsordningen af 1906 dog søgt ad fl.
Veje at skabe Garantier mod overilede
Afgørelser og mod Misbrug af Flertallets Magt.
Hertil skal det bl. a. tjene, at der altid inden 8
Dage efter hver Landdags Aabning nedsættes
et stort Udvalg »stora utskottet«, paa 60
Medlemmer, valgte ved Forholdstalsvalg. Alle
Lovgivnings- og Bevillingsforslag skal ikke blot
behandles af et særligt Udvalg og derefter 3
Gange i Salen (i Plenum), men de skal tillige
undergives een ell. eventuelt to Behandlinger i
det store Udvalg, der for saa vidt ligner det
norske Lagting, men ikke har suspensivt Veto
som dette og forhandler for lukkede Døre.
Men dernæst kan, naar Talen er om alm.
Lovforslag og Grundlovforslag, Sagen ikke føres
igennem, i hvert Fald ikke i den første
Lovgivningsperiode, naar et Mindretal af en vis
anselig Størrelse modsætter sig det. I alm.
Lovgivningsanliggender skal nemlig, dersom ved
Sagens 3. Behandling i Plenum 1/3 af
Landdagens samtlige Medlemmer forlanger det,
Sagen udsættes til næste Landdag, efter at ny
Valg er foretagne; dog maa Sagen da ikke
yderligere udsættes, saafremt ikke ny
Ændringer vedtages. Og ved Spørgsmaal om ny ell.
forhøjet Bevilling ell. ny vedvarende Skat ell.
om Optagelse af Statslaan, hvilke Spørgsmaals
Afgørelse ikke kan kræves udsat, skal Forslaget
anses for endelig forkastet, hvis det ikke ved
3. Behandling faar 2/3 af de afgivne
Stemmer. Hvad endelig Forslag om
Grundlovsændringer angaar, da kan disse regelmæssigt først
vedtages efter ny Valg og da kun med 2/3
Flertal i den ny Landdag; dog kan det med 5/6
Flertal vedtages, at Sagen haster, og da kan
Forslaget føres igennem, hvis det opnaar 2/3
af de afgivne Stemmer. Disse saa skarpsindigt
udtænkte Regler formaaede dog hverken i 1917
at hindre et ringe socialdemokratisk Flertal
inden for Landdagen i med kort Varsel at drive
skæbnesvangre Beslutninger igennem, der førte
Landet til aaben Konflikt med Rusland, ell. i
1918 at afværge, at det socialdemokratiske
Parti, da det ved Nyvalg kom i Mindretal, rejste
den frygtelige røde Revolution, hvis Saar
Landet endnu lider under.
4) Borgerlige Frihedsrettigheder.
Alm. Trosfrihed er nu indført i F.
Pressefrihed blev sikret ved Grl. af 20. Aug. 1906,
men den af Landdagen 1906 vedtagne
Trykkefrihedslov blev ikke stadfæstet af Kejseren.
Forenings- og Forsamlingsfrihed blev ligeledes
tilsikret alle finske Statsborgere ved Grl. af 20.
Aug; 1906, og nærmere Regler om
Forsamlingsretten blev givne ved L. 20. Febr 1907.
II. Forvaltningen.
1) Den alm. Statsforvaltnings
Organer. Landets øverste
Forvaltningsmyndighed (tidligere Senatets Økonomi- ell.
Forvaltningsdepartement) er nu Statsraadet, der er
delt i et Antal Ministerier. Under Statsraadet
staar dels visse centrale Melleminstanser som
det statistiske Centralbureau, Postdirektionen,
Direktionen for Fængselsvæsenet, for det
offentlige Bygningsvæsen, for Lodsvæsenet m. v., der
snart er organiserede som Bureauer med en
Chef i Spidsen, snart som Kollegier, dels den
lokale Provinsregering. I sidste Henseende er
Landet delt i 8 Prov. ell. Len (län). I Spidsen
for hver Provinsregering staar en
Landshøvding (tidligere Guvernør), der er Statsraadet
underordnet, men i øvrigt træffer Beslutninger
paa egen Haand. Han har under sig dels et
Landskancelli, der ledes af Landssekretæren,
dels et Landskontor med en Landskamrerer i
Spidsen. Landssekretæren og Landskamreren
udøver alene raadgivende Myndighed, men
bærer dog Ansvar for Landshøvdingens
Beslutning, naar de undlader at lade deres afvigende
Mening indføre i Protokollen. Landshøvdingen
har at vaage over Opretholdelsen af den offentlige
Orden i Prov., forestaar Politivæsenet, fører
Tilsyn med Embedsmændene og Opkrævningen
af Skatterne m. v. Prov. er delt i Byer og
Landkredse (Fogderier). De sidste udgør over hele
Landet 51 i alt. Underøvrighed er her
Kronofogden og Fogedskriveren, der særlig har med
Politivæsenet og Opkrævningen af Skatterne
at gøre. Under dem sorterer i mindre Kredse
Underfogeder ell. Kommissærer. I Byerne er
Magistraten (Borgemester og Raadsherrer) og
i de større Byer Politikammeret, forestaaet
af en Politimester, Underøvrighed.
2) Domstolene. F.’s Højesteret er det
tidligere Senats Justitsdepartement, i hvilket ogsaa
Kejseren havde to Stemmer, naar han vilde
gøre Brug deraf. Domstole i anden Instans er
de 3 Hofretter ell. Overretter i Åbo, Viborg og
Vasa, hver bestaaende af en Præsident,
Vicepræsident og fl. Hofretsraader og Assessorer.
Domstolene i første Instans er forsk. for
Byernes og Landets Vedk. Hver By har sin særlige
Raadhusret, bestaaende af Borgemesteren og
Raadsherrerne, hvis Antal veksler efter Byens
Størrelse. Af Raadsherrerne er i Reglen en ell.
to Jurister, men i de mindste Byer er alene
Borgemesteren retskyndig og Raadsherrerne
Lægmænd. Landet er inddelt i 60 Retskredse.
Kredsretten bestaar af en Kredsdommer og
mindst 7 Bisiddere, der dog kun kan
overstemme den retskyndige Dommer, naar de alle er
af modsat Mening. Dommernes Uafsættelighed
er garanteret i Forfatningen.
Forvaltningstvistigheder hører som Regel ikke under de alm.
Domstole, men under forsk.
Forvaltningsmyndigheder, der dog, naar de har at træffe
retlige Afgørelser, nyder samme Uafhængighed
som Domstolene og i Alm. handler i
processuelle Former. De staar nu under en øverste
Forvaltningsret.
3) Kirkeforvaltningen. I gejstlig
Henseende er F. delt i 4 Bispedømmer eller
Stifter. Bisperne, af hvilke den ene (i Åbo)
bærer Navn af Ærkebisp, fører Forsædet i
Konsistorium, der er Stiftets øverste kirkelige
Forvaltningsmyndighed og Domstol. Stifterne falder
i 44 Provstier, og disse atter i Sogne.
Præsterne skal være mindst 28 Aar gl. og vælges af
Menigheden bl. Kandidater, foreslaaede af
Konsistorium. Valgret har dog kun Besiddere af
faste Ejendomme, og de, der udreder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
