- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
77

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Denne Produktion er dog ingenlunde
tilstrækkelig til at dække Landets Forbrug. Endnu i
80’erne og 90’erne udførte F. betydelige
Mængder af Havre; men denne Eksport er siden
omtr. ophørt. Derimod indføres meget Korn,
især Rug og Hvede. Import og Konsumption af
Sæd og Rodfrugter er vist i nedenstaaende
Tabel (Mængderne er angivne i 1000 kg). Under
Konsumption er ikke medtaget de Mængder,
der anvendes til Brændevinsbrænding og til
Udsæd.
1914
Indførsel
Konsumption1906—10
Indførsel
(Gns.)
Konsumption
Hvede        154092,0        158787,0        150514,3        153581,6
Rug239377,8487450,3304868,8550685,6
Byg4832,372298,217396,5101765,6
Havre20880,0285398,620807,4292940,7
Blandsæd8043,97963,5
Ærter og Bønner2734,67061,72621,98164,4
Boghvede1064,51181,41523,51690,8
Majs793,77964,31300,8
Kartofler o. a. Rodfrugter11556,2531911,89854,4511703,0


Mindre Bet. har Dyrkningen af Hør og Hamp,
hvoraf der 1914 avledes 979000 kg, 1906—10
gennemsnitlig 1303700 kg. — Høhøsten leverede
1914 2231,5 Mill. kg, hvoraf omtr. Halvdelen
stammede fra de naturlige Enge. Der indføres
aarlig meget betydelige Mængder Kreaturfoder
(Hvedeklid, Rugklid, Foderkager m. m.), i 1914
til en Værdi af henved 13 Mill. Mark.

Blandt Husdyrene er Koen i økonomisk
Henseende det vigtigste. I de sydlige Landskaber
spiller indførte Racer en Rolle, navnlig
Ayrshire-Racen; men i øvrigt er den indfødte
Ko-Race i nyere Tid blevet forædlet gennem
omhyggelig Udvælgelse. Landets Hesterace, den
samme, som Finnerne havde med sig ved deres
Indvandring, passer godt til Naturforholdene, og
man har ikke kunnet forbedre den ved
Krydsning med indførte Racer. 1915 fandtes i F.
287926 Heste (over 3 Aar gl.) og 1149798 Stkr
Hornkvæg (over 2 Aar), deraf 1114447 Køer;
1913 var Antallet baade af Heste og Køer noget
større. Ved Kreaturtællingen 1910 fandtes
365967 Heste, 1603720 Stkr Hornkvæg, 1330769
Faar, 422180 Svin, 11081 Geder og 125724 Rener.
— Mejeriernes Smørproduktion beløb sig 1915
til 12132000 kg, hvoraf 1/3 tilvirkedes i Åbo og
Björneborgs Len; 74,8 % af Smørproduktionen
eksporteredes. Endvidere frembragte Mejerierne
1856000 kg Ost, hvoraf 93,7 % eksporteredes.
Værdien af Smøreksporten var 1915 henved 37
Mill. Mark, i 1913 over 35 Mill. Mark. Før
Krigen gik Smøreksporten hovedsagelig til
England, under Krigen til Sverige og Rusland.

Skovbruget blev indtil ret sen Tid drevet
ganske irrationelt. Skoven betragtedes af
Bønderne nærmest som en Fjende, mod hvilken
man kæmpede med Økse og Ild for at vinde
Agerland. Først da Savværks-Virksomheden tog
Fart fra Midten af 19. Aarh. og Tømmer blev
Landets vigtigste Eksportartikel, vaagnede
Interessen for en rationel Skovdrift; navnlig blev
Statsskovene stillet under ordentligt Tilsyn.
I de seneste Aartier har Værdien af eksporterede
Skovprodukter været i stadig Stigen, hvortil
Papirindustrien og Træmassefabrikationen i høj
Grad har bidraget. Ogsaa for Befolkningens eget
Forbrug er Skoven af den allerstørste Bet.; alle
Huse paa Landet og de fleste i Byerne opføres
af Træ, Birkeskovens Løv yder et vigtigt
Bidrag til Kreaturfodringen, Skoven anvendes som
Græsgang o. s. v. Skovhugst, Transport af
Tømmeret paa Sneen, Flaadning af Tømmerflaaderne
gennem Søer og Elve giver vellønnet Arbejde
til en stor Del af Landbefolkningen, som
ingenlunde kan ernære sig af Landbruget alene.
Skovbruget vil utvivlsomt vedblive at være en
af F.’s vigtigste Næringsveje; thi naar bortses
fra de frugtbare, lerede Kyststrækninger og
Engdragene omkr. Østerbottens Elve, egner største
Delen af Landet sig p. Gr. a. den fattige,
stenede Jordbund og det kolde Klima langt
bedre til Skovbrug end til Agerdyrkning.
Af stor Bet. for Skovens Udnyttelse er det
fortrinlige naturlige System af Vandveje, der
muliggør Tømmerets Transport, og de talrige
Fosser, der leverer billig Drivkraft til Savværker
og Træmassefabrikker m. m. Og selv om
Skoven har været udsat for store Ødelæggelser,
bl. a. gennem Skovbrande (endnu 1894
nedbrændte alene af Statsskovene 67562 ha) og
skaanselsløs Hugst, er der endnu ingen Mangel
paa Skov. Af Statsskovene (»Kronoskogar«),
der (1914) omfatter 12546087 ha, regnes over 5,3
Mill. ha for at være god Skov, medens Resten
er mindre god Skov samt Moser, Kær og Vand.
Privatskovenes Areal ansloges (1899) til over 9,7
Mill. ha god Skov samt 1,8 Mill. ha
skovbevoksede Sumpe. Iflg. en Beregning anvendte
Trævareeksporten, Trævareindustrien og de
offentlige Samfærdselsmidler 1907 i alt henved 10
Mill. m3 Træ; men samtidig forbrugtes der til
Husbehov (Brændsel, Bygningstømmer m. m.)
vistnok 2—3 Gange saa meget.

Jagt og Fiskeri, der en Gang spillede
en meget stor Rolle som Næringsveje, har nu
kun ringe Bet. Visse Dyr er nu fredede ved
Jagtlove, deriblandt Elsdyret. For nedlagte
Rovdyr udbetales derimod Præmier. 1913 fældedes
31 Bjørne, 21 Ulve, 13 Losser, 1651 Ræve m. m.;
der udførtes for 528000 Mark Pelsværk. Af
Sæler nedlagdes 19808. Fiskeri drives baade i
Floder og Indsøer (Laks, Stalling, Laksesild o.
fl.) og i Havet (især Strømming) og bidrager
betydeligt til Befolkningens daglige Ernæring;
desuden udføres en Del (1913 for 6,2 Mill.
Mark, men samtidig indførtes for 5,4 Mill.
Mark).

Bjergværksdriften i F. er ret
ubetydelig. Guldvaskeriet ved Ivalojoki i Lapland
indbragte 1913 1477 gr Guld. Brydning af
Jernmalm er forsøgt fl. Steder, men den finske
Jernmalm kan ikke konkurrere med den
indførte sv. Malm; en Del Jern udvindes af
Sømalm. Sølv- og Kobbermalm udvandtes
tidligere fl. Steder, men Driften er nu ophørt. —
Større Bet. end Malmbrydningen har
Stenbrydningen, især Brydning af Granit til
Bygningssten, Gravsten etc. Kalksten til Kalkbrænding

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free