Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Allegoridigtning, hvis for Censor skjulte Mening
forstodes af et allerede vaagnende Publikum og gav
Anledning til ivrig Diskussion netop om de
tilsigtede Emner. Det første finske Tidsskrift
»Mehiläinen« (Bien) udgaves af Lönnrot med
Mellemrum 1836—40.
I 1840’erne skabte en Kæmpe af tidligere
ukendt Art, Filosoffen Johan Vilhelm
Snellman et Vendepunkt i Journalistikken.
Den ledende Traad i hans Værk »Læren om
Staten« var: »Statens Bestaaen sammenfalder
med Nationalaandens Udvikling«, og ud fra
dette Princip redigerede han »Saima« 1844—46
og paa Finsk »Maamiehen ystävä«
(Landmandens Ven). Han blottede Manglerne i de
raadende Forhold, pegede paa Spidsborgerligheden
og Selvtilfredsheden, vakte Interessen for
Almuen og fremholdt Pligten til at arbejde for
den. Om egl. politisk Oplysning kunde der
naturligvis ikke være Tale. »Saima« vakte
Anstød hos det ældre Slægtled, fordi man den
Gang endnu var uvant til offentlig Kritik, men
den begejstrede de Unge. Bladet, hvis Tendens
stod i Strid med Generalguvernør Menschikoff’s
Grundsætning: »Intet maa komme frem fra F.,
hverken ondt ell. godt«, bukkede under efter
en uafbrudt Kamp. 1847—63 udgav Snellman
»Litteraturbladet«, som var lige banebrydende
paa Tidsskriftlitteraturens Omraade, som
»Saima« i sin Tid paa Avislitteraturens. »Saima«’s
Inddragning 1846 gav Signalet til en Række
strenge Foranstaltninger mod Pressen, især
efter Februarrevolutionen 1848, skønt denne ellers
ikke mærkedes i F. Især blev de paa Finsk
udkommende Blade undertrykte, og deres
Stilling blev næsten uudholdelig ved 1850-Aarets
Sprogreskript. Bl. de Blade, som trods alt
holdt sig oppe, var »Suometar«, grundlagt 1847,
og Sprogreskriptet kunde aldrig helt
gennemføres.
1862 danner atter et Vendepunkt. Da
grundlagdes »Helsingfors Dagblad« af Rob. Lagerborg
og And. Chydenius. Det kan betegnes som
Landets første europ. Blad, idet det bestræbte sig
for hurtigt og korrekt at give Besked om, hvad
der passerede baade i Indland og Udland, og
den friere Luftning efter Alexander II’s
Tronbestigelse muliggjorde Bladets liberale Retning.
1864 kom »Hufvudstadsbladet«, redigeret efter
samme moderne Principper. Ogsaa adskillige
finske Blade blev startede efter 1860, men
Hungersnøden i Slutningen af 1860’erne
fremkaldte stærk Tilbagegang.
En ny Tid begyndte dog efter 1870. De
politiske Spørgsmaal tog Fart, Sprogstriden
tilspidsedes. 1883 grundlagdes »Nya Pressen« af
Axel Lille som sv. Partiorgan, medens »Uusi
Suometar«, grundlagt allerede 1869, under
Löfgren’s Redaktion, samlede omkr. sig alle
Finskhedens Venner. Ønsket om en liberalere
Retning i social Henseende og en forsonligere Tone
i Sprogstriden var Grunden til Dannelsen af det
ungfinske Parti med dets Organ »Päivälehti«
1890, grundlagt af en Kreds unge
Videnskabsmænd og Forf., senere ogsaa Politikere. Dette
Blad inddroges af Censuren under
»Ulykkesaarene«, men efterfulgtes af »Helsingin
Sanomat«, redigeret af Eero Erkko, f. T. F.’s mest
læste Blad. — Ogsaa for Provinspressen
betegner 1870 et Nyfødelsens Aar, saa at nu ikke
blot hver By, men ogsaa større Landsbyer har
deres egne Blade. Socialisternes Hovedorgan
er »Työmies« (Arbejderen), grundlagt 1895, som
naturligvis har Aflæggere rundt om i Landet.
Af Tidsskrifter skal nævnes »Finsk Tidsskr.«,
grundlagt 1876, samt det finske »Valvoja«
(Vægteren) 1881 og »Otava« 1912. Af illustrerede
Folkeblade har »Kyläkirjaston Kuvalehti«
(By-Bibliotekets Billedblad), grundlagt 1878 i
Jyväskylä, den største Udbredelse.
Eva M.
Historie.
Den opr. finske Folkestamme boede for
Aartusinder tilbage i det nuv. Øst- og
Mellem-Rusland. Fra den udgik to Grene: den ugriske og
den finske. Fra den første udgik Magyarer,
Voguler og Ostjaker, fra den anden Votjaker,
Syrjæner, Tscheremisser, Mordviner og de egl.
Finner. Disse gik mod V. og nedsatte sig omkr.
Ladoga, den Finske Bugt og Dvina. Først
kom de her, efter Laaneordene at dømme, i
Forbindelse med Lithauer (Udtryk for Hyrder,
Harve, Stuehus, Bro), senere med Germaner
(Udtryk for Klædningsstykker, Vaaben, mere
udviklede Samfundsformer). I disse Egne blev
de i mange Aarh.; men i hvert Fald i 5. Aarh.
begyndte de at vandre V. paa. Kurlændere,
Liflændere, Ester slog sig ned S. f. den Finske
Bugt, medens Tavasterne gik over Havet og
tog i Besiddelse Sydvest- og Vest-F., og
Karelerne udbredte sig N. f. Ladoga og derfra S.
paa. Ved Indvandringen, der endte c. 800 e.
Kr., blev den opr. Befolkning, som sikkert
bestod af Lapper, maaske ogsaa mod V. af en
germansk Stamme, enten trængt N. paa,
muligvis ogsaa over Havet til Sverige, ell.
indsmeltet i det indvandrede Folk.
Ved den Tid var Kulturen allerede ret høj:
Landbrug var en vigtig Næringsvej; Byg var
det almindeligste Korn, men Rug, Havre,
Hvede kendtes; Roer ligeledes. Koen og Faaret var
Husdyr. Fiskeri og Jagt var vigtige
Næringsveje, og man kunde lave mange forsk.
Fangstredskaber. Disse tillige med kunstfærdige
Vaaben og Smykker viser Industriens, især
Smedekunstens, høje Standpunkt. Religionen var en
Dyrkelse af de Afdøde og af Naturkræfterne,
som lidt efter lidt tog menneskelig Skikkelse
(haltija). Gudstjenesten gik ud paa Besværgelse
af fjendtlige Magter og Offerhandlinger, som
blev forrettede ude i en Lund ell. paa en Høj af
Troldmændene, der kendte Tingenes Udspring.
Kalevalas brogede Gude- og Helteskare er fra
en senere Tid og mere af poetisk end religiøs
Natur. Samfundet opstod paa Hjemmets Grund.
Manden var ubetinget Hersker. I tidligste Tid
blev Hustruen røvet, senere købt, men ogsaa
dette var gaaet af Brug mod Slutn. af den
hedenske Tid. Slægtfamilierne dannede Byer,
som blev styrede af den Ældste; de havde fælles
Skov, Korn- og Græsmarker. Større Samfund
var: Sogn, Herred, Landskab. Der blev holdt
fælles Ting i hver af disse 3 Kredse, og paa
Tinget havde hver Familiefader Sæde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
