Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland - Finlay, George - Finlierne - Finmarkens Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den vakte Interimsregeringens Vrede og fulgtes af
Landdagens Opløsning. Ny Valg foretoges
1. Oktbr 1917 med en borgerlig Majoritet som
Resultat (92 Socialdemokrater, 108 Borgerlige).
Svinhufvud blev nu Regeringschef.
Kerenski’s Regering styrtedes imidlertid Novbr
1917 af Bolschevikerne. Som en Refleksvirkning
fulgte i F. en socialdemokratisk Generalstrejke,
kendetegnet af Mord og Rov. Under indre
Kampe gled Socialdemokratiet mere og mere ud i
Anarki og sluttede med den russ. Bolschevisme
et Forbund, hvis Formaal var en mulig
Erobring af de skandinaviske Lande, senere ogsaa
Mellem- og Vesteuropa for Bolschevismen. —
Landdagen erklærede F. for en uafhængig
Republik og Jan. 1918 anerkendtes Landets
Selvstændighed af de skandinaviske Lande,
Frankrig og Rusland. Landdagens sværeste Opgaver
var Løsningen af Ernæringsspørgsmaalet og
Oprettelsen af en stærk, lovlig Ordensmagt.
Beslutningen om sidstnævnte Spørgsmaal blev den
Draabe, der fik Bægeret til at flyde over. 28.
Jan. 1918 besatte »den røde Garde« de
offentlige Bygninger og det blodige »røde Oprør«
begyndte paa direkte Foranledning af Trotski. 3
Regeringsmedlemmer flygtede og dannede en
Regering i Vasa. General Mannerheim
stillede sig i Spidsen for »den hvide Armé«,
der ligesom ved et Trylleslag dannedes af
tilstrømmende frivillige Skarer fra alle
Befolkningslag, hvortil lidt senere sluttede sig de i
Tyskland uddannede frivillige Jægerkorps.
Denne ubevæbnede Armés første Opgave var at
tage Vaaben fra Modstanderen, den næste at
besejre en velbevæbnet Fjendehær, som bestod
af de finske »Røde« og de i Landet liggende
russ. Tropper, rekruterede af ny russ. Skarer,
som blev ved med at vælte ind over Grænsen.
Mannerheim med Hovedhæren trængte ned fra
Vasa og indtog Tammerfors i Marts, Sihvo
befriede Kareten og en tysk Hjælpehær under
von der Golz landsteg i Hangø og befriede
Helsingfors 14. Apr. Derefter fulgte en hastig
Udrensning af hele Landet. Regeringen
samledes i Helsingfors og valgte Svinhufvud
til Rigsforstander. — Ved Tysklands
Sammenbrud kunde den finske Regerings tyskvenlige
Politik, hovedsagelig bygget op paa
Taknemlighedsfølelser for Hjælpen, ikke fortsættes.
Svinhufvud’s Regering gik af, i St f. kom en ny
Regering, som stod frit til alle Sider, og
General Mannerheim blev Rigsforstander.
(Se i øvrigt Verdenskrigen). (Litt.:
G. Retzius, »Från F.’s bygder.
Etnografiska bilder och minnen« [Sthlm 1880];
Topelius, Boken om vart land«
[Helsingfors 1876]; »F. i XIX seklet« [Helsingfors
1893]; Yrjö-Koskinen, »F.’s historie« [1874];
Schybergson, »F.’s historie« [2 Bd,
Helsingfors 1887—89]; Litt. vedrørende Forholdet
mellem F. og Rusland af
Danielson-Kalmari, Mechelin, Hermanson.
Nyholm, »F.’s Stilling i det russ. Rige«;
DanieIson-Kalmari, »Finska kriget och F.’s
krigare 1808—09« [Helsingfors 1892]; Hugo
Schulman, »Striden om F.« [Borgå 1909];
Zilliacus, »Moskoviter och finnar«; »Från
brytningstider« [Rein, Wrede, Gripenberg]; A.
Aug. Schaumann, »Från sex årtionden i
F.« [1892—93, 2 Bd]; »Statistisk årsbok för F.,
utg. af statistiska Centrallbyrån« [Helsingfors
1916); »Suomalainen Tietosanakirja«
[Konversationsleksikon], Aspelin Haapkylä, »Det
finske Teaters Historie« [paa Finsk,
Helsingfors 1910; I—IV; Joh. Öhquist, »Den
finske Kunsts Historie« [Helsingfors 1912; paa
Finsk og Tysk]; H. Söderhjelm, »Det røde
Oprør i F. 1918«).
Eva M.
Finlay [fin£ei], George, eng. Historiker
og Filhellen, f. 21. Decbr 1799 i Feversham i
Kent, d. 26. Jan. 1876 i Athen, blev, medens
han studerede i Glasgow, saa stærkt paavirket
af Byron’s Begejstring for Hellenernes Sag, at
han gik til Grækenland for at tage aktiv Del i
Kampen mod Tyrkerne. Efter Kongeriget
Grækenlands Oprettelse og Freden med Tyrkiet
forblev F. i Athen, hvor han var Korrespondent til
Times, ligesom han var en stadig Medarbejder
af Athenæum. F. var en nøje Kender af
Grækenlands Topografi, Kunst og Historie, og man
har ham at takke for vigtige Værker; 1838
udgav han i Athen: Remarks on the topography
of Oropia and Diacria (overs. paa Tysk af
Hoffmann: »Historisch-topographische
Abhandlungen über Attika«, 1842). Siden skrev han:
Greece under the Romans (1844, overs. paa Tysk
1861); History of Greece from its conquest by
the crusaders to its conquest by the Turks
(1851; paa Tysk ved Reiching, 1853); History of
the Byzantine and Greek Empires 716—1452
(1853—54); History of Greece under the
Ottoman and Venetian Domination (1856); History
of the Greek Revolution (2 Bd, 1861). Alle disse
Værker blev efter hans Død udgivne af Tozer
med mange Tilføjelser og Forbedringer af F.
selv under Titlen: History of Greece from its
conquest by the Romans to the present time
(7 Bd, 1877). F. har ogsaa skrevet: On the site
of the Holy Sepulcre (1847); han skrev 1844 om
de gr. Finanser og var til enhver Tid en ivrig
Talsmand for det gr. Folks Frihed, hvorfor han
i Kong Otto’s Dage undertiden kom i Strid med
Regeringen.
V. S.
Finlierne [↱fen-], stort Skov- og Sødistrikt
paa Grænsen mod Jemteland i Nordre
Trondhjems Amt, tidligere Kapelsogn under Grong
Præstegæld og væsentlig beboet af Lapper, nu
koloniseret af Nordmænd og eget Præstegæld og
Herred under Navn af Lierne.
M. H.
Finmarkens Amt er af Udstrækning
Norges største Amt, nemlig ikke mindre end 47571 km2,
men samtidig det mindst befolkede med
(1910) kun 30430 Indb., hvoraf de 7635 bor i
Amtets 3 Byer, Hammerfest, Vardø og Vadsø.
Til Sammenligning anføres, at Danmark er
38279 km2, Schweiz 41346 km2. Det er Norges
nordligste Del og strækker sig fra V. mod Ø.
gennem 10 Længdegrader og fra 68° 33′ n. Br.
til 71° 12′ n. Br. Dets Kyst mod Nordishavet
har en Længde af c. 590 km, heri ikke iberegnet
de store, dybt indskærende Fjorde; mod
Landsiden, der i V. støder til Tromsø Amt og i S. til
Finland og Rusland, er Grænsen ikke mindre
end 930 km lang, hvoraf 790 falder paa den
sidste Del. Den vestlige Del skiller sig fra den
østlige ved i sin hele Strækning at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
