- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
105

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finne, Edvard Gabriel - Finnedal - Finne-Grønn - Finnemission - Finner - Finner - Finneskæg - finnet - Finnø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overordentlig dystre og uhyggelige
Virkelighedsskildringer af stor kunstnerisk Kraft.
(Litt.: Hj. Christensen, »Unge
Nordmænd«).
E. S-n.

Finnedal, en af Bornholms skønneste og
mest storslaaede Klippedale, ligger ved
Vestkysten mellem Hammeren og Fiskerlejet Vang.
Den er stærkt skovbevokset. Paa Skrænten,
hvor Dalen udmunder ved Kysten, ligger Hotel
»Finnedalen«.
H. W.

Finne-Grønn, Stian Herlofsen, norsk
Arkivar og Genealog, f. i Risør 31. Aug. 1869,
blev Student 1888, cand. jur. 1899. Han var
1900—07 Sekretær i Det statistiske
Centralbureau. Sidstnævnte Aar blev han ansat som
Amanuensis i Rigsarkivet, hvor han 1908
konstitueredes som Arkivar. Fra 1916
Kommunearkivar i Kria. Har udg. Norske
Arkivregistraturer, Bd 1 (1915), Geistlig Edsprotokol (1918).
Af hans talrige genealogiske Skrifter nævnes
her: »Risørslegter« I (den Carstensen’ske
Legatfamilie) (1894—1901), Slægterne Due (1897),
Tostrup (s. A.), Abel (1900), Klaveness (1902),
Steenshorn (1908), v. Ditten (1911), Platou
(1912), Sundt (1917), Kiønig (1919), Michelet
(1919), Studenterne fra 1888 (1913) samt
»Arendals Gejstlighed« (1897). Han udgav 1907
»Toldskriver Aalholms Optegnelser«, 1914 »Om
Slægten Aalholm« og er sammen med E. A. Thomle
Udgiver af »Norsk personalhist. Tidsskr.« (1906
ff.). Af den store Bygdebeskrivelse »Elverum«
er udkommet 1. Bd (1909 og 14). Fra 1912
Konservator ved Kria Bymuseum, hvis
Portrætgaleri han har oprettet.
K. F.

Finnemission, se Norsk F.

Finner, et for F. selv ukendt Navn af ganske
dunkel Oprindelse og Grundbetydning
(i ethvert Tilfælde ikke, som man tidligere alm. har
tænkt sig, afledet af oldnord. fen, Mose), hvilket
de nordiske og germanske Folk fra
ældgammel Tid af har brugt om deres Naboer af
finsk-ugrisk Æt. I Norden menes i den gl. Tid
ligesom endnu i Norge med F. særlig Lapperne;
dog bruges Navnet ogsaa allerede temmelig
tidlig om Beboerne af (det vestlige) Finland
(finsk Suomalaiset), hvad enten det fra først af
er overført paa dem fra et tidligere lappisk
Befolkningslag Ø. f. den bottniske Bugt eller
umiddelbart er blevet tillagt hine. I denne
sidste Betydning, om Beboerne af Finland, har
Navnet efterhaanden faaet alm. Hævd (kun i
Norge kaldes de »Kvæner«). F. i Finland (s. d.,
Afsnittene »Befolkning« og »Sprog«) tilhører
egl. to, i sproglig og fys. Henseende (smlg. G.
Retzius
, »Finska kranier« [1878]) adskilte
Stammer: Vestfinnerne (egl. F., Suomalaiset, og
Tavaster, Hämäläiset) og Østfinnerne (Kareler,
Karjalaiset), hvilke de politiske og geografiske
Forhold efterhaanden har forenet til een
Nationalitet. Deres første Bosættelse, opr. kun i
de sydligere Dele af Landet, synes i det
væsentlige ikke at kunne være foregaaet før ved
Folkevandringstiden, i ethvert Tilfælde før c.
800. Før den Tid synes de væsentlig at have
boet Ø. og SØ. f. den finske Bugt i nær
Forbindelse med deres nærmeste Stammefrænder
(Ester, Vepser o. s. v., F. i videre Bet., se
finsk-ugriske Sprog), hvis Udbredelse
til de Egne, hvor vi nu træffer dem, maa være
foregaaet omtr. ved samme Tid. Da det ogsaa
er bevisligt, at Lapperne paa den skandinaviske
Halvø ikke nogensinde har boet væsentlig
sydligere, end de nu gør, vil der altsaa ikke mere
som i tidligere Tid kunne tænkes paa »F. og
Lapper« som de nordiske Landes Urbeboere.
I videste Bet. bruges Navnet F. af adskillige
Forskere, men lidet heldigt, som Fællesbenævnelse
for alle Folk af finsk-ugrisk Æt. Endelig
betegner F. (Finlændere) ogsaa alle Finlands
Beboere uden Hensyn til Sproget.
Vilh. Th.

Finner er Navnet paa de flade, udbredte
Hudfolder, som tjener mange af de i Vandet
levende Dyr som Bevægelsesredskaber. F.
bruges særlig om Fiskenes Bevægelsesredskaber
(se Fisk); men Betegnelsen (Halefinne) anvendes
ogsaa paa den af brede Hudfolder støttede Hale
hos mange Halepadder og haleløse Padders
Larver, ligesom ogsaa Betegnelsen hyppig
finder Anvendelse inden for mange lavere
Dyregrupper, Blæksprutter, Vingesnegle, Kølsnegle
og hos mange Larveformer.
C. W.-L.

Finneskæg, se Katteskæg.

finnet (Blad), se sammensat.

Finnø, Herred, Ryfylke Fogderi,
Stavanger Amt, (1910) 1510 Indb., er et lidet, omtr.
20 km N. f. Stavanger By paa Sydsiden af
Bukkenfjorden liggende Ødistrikt, hvorunder
henhører de 3 større Øer F., Fogn og Talgø
med de under disse hørende Grupper af
mindre Øer og Holmer, samt derhos en liden Del
af Rennesø sydøstlige Strand. Herredet
svarer til F. Præstegæld med Hesby og Talgø
Sogne. Samtlige Øer er forholdsvis lave, Fogn
og F. dog for den største Del opfyldte af en
nogenlunde sammenhængende Fjeldmasse med
svage, dyrkede Skraaninger. Fogn er ved to
hinanden mødende Vaage, gaaende fra N. mod
S., delt i to Dele, hvoraf den mindste,
vestligste har Navnet Fjelbergø. Paa Talgøen
findes kun enkelte lave Aase. Dyrkbar Mark
findes i stor Udstrækning paa samtlige Øer, og
Herredet har allerede fra ældgamle Tider
været kendt for sin gode Bebyggelse. Af større
Gaarde kan nævnes Hesbø paa F. og Gar
ell. Gaard paa Talgø, begge kendte som gl.
Herresæder, den sidste Hovedgaard for den
under Haakon Haakonssøn berømte
Lendermand Gaute paa Tolga (d. 1288) og hans Æt.
Saavel Hoved- som Annekskirken er gl.
Stenbygninger med Klæberstenssirater. Af andre
større Gaarde ligger paa F. Vestbø,
Mjolsnes, Housken og Vignes, paa Fogn
Sæbø og Hovde. Øerne staar i livlig
Dampskibsforbindelse med Stavanger og er yndet
Opholdssted for Stavangerfolk. Paa F.
Præstegaard blev Matematikeren N. Abel f. 5. Aug.
1802. Paa F. ligger Amtsskolen og F.
Sparebank, oprettet 1860. I F. findes en hel Del
Oldtidsminder, saasom Bautastene og Gravhøje.
Paa Øerne forekommer adskillig Løvskov,
Agerbrug i Forbindelse med Faareavl er de
væsentligste Næringskilder, hvorhos Indbyggerne
deltager i de store Fiskerier. Antagen Indtægt
1910: 165510 Kr, Formue 1252000 Kr. Herredets
Areal er 42,4 km2, hvoraf kun 0,3 km2
Ferskvand.
(J. F. W. H.). M. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:22:41 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free