- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
108

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finsen, Niels Ryberg - Finsen, Søren Hilmar Steindór - Finsen, Vilhjálmur Ludvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lysinstituttets Laboratorium (se »Meddelelser fra F.’s
med. Lysinstitut«, Hæfte I—X, 1899—1906).

I sine sidste Leveaar blev F. gennem Studiet
og Behandlingen af sin egen Sygdom ført ind
paa forsk. Stofskifteundersøgelser, af hvilke han
dog kun naaede at faa offentliggjort en enkelt
Række i de to Afh.: »Om Behandling og
Forebyggelse af Ascites« og »Gives der en kronisk
Klornatriumforgiftning beroende paa en
Ophobning af Salt i Organismen?« (»Ugeskrift for
Læger«, 1894 og 1904). Hans Interesse for fys.
Terapi gav sig ogsaa Udslag i hans
Bestræbelser for at faa oprettet et videnskabelig ledet
Institut for kroniske Sygdomme (specielt Hjerte-
og Leversygdomme), hvor Virkningen af de
forskellige fys. Behandlingsmidler — særlig ogsaa
det universelle kem. Lysbad — kunde gøres til
Genstand for kritisk Undersøgelse og Bedømmelse.
Det første Skridt hen imod dette Maal
blev Oprettelsen af et Sanatorium, beliggende
paa Strandvejen. Forinden sin Død havde F.
imidlertid Tegningerne færdige til en ny og
større Klinik, som skulde have sin Plads paa
Lysinstituttets Grund i Rosenvænget. Han
naaede dog ikke at se sin Plan realiseret; først 4
Aar efter hans Død stod den ny Klinik færdig
til at tages i Brug. — F.’s sidste Arbejde —
en lille Opsats, som kort efter hans Død
fremkom i The Lancet — var et Forsvar for hans
Opfattelse af de kem. Lysstraalers skadelige
Virkninger paa Koppesygdommens Forløb, en
Opfattelse, som allerede 1893 havde ført ham
til at foreslaa Koppepatienter behandlede i
Værelser, hvor de skærmes mod de
betændelsevækkende blaaviolette Lysstraaler — f. Eks. ved
Hjælp af røde Vinduesforhæng.

F. hædredes som Æresmedlem af en Række
saavel inden- som udenlandske videnskabelige
Selskaber; han blev titulær Prof. 1900, og Decbr
1903 modtog han den med. Nobel-Pris. Til
Minde om F. og hans Virke rejstes 1909
Tegner’s Monument Mod Lyset ved
Rigshospitalet i Kbhvn. (Litt.: B. Th. Melsted,
»N. R. F. og uppgøfvarir hans« [»Einreiðin« I,
Kmhøfn, 1895]; G. Busck, »N. R. F.« [»Det
ny Aarhundrede«, 1904]; A. Fløystrup og
V. Scheel, »N. R. F.’s Sygdom« [»Ugeskrift
for Læger«, 1904 Nr 43]; »Den danske
Lægestand«, 1907; W. Thulstrup. »N. R. F.«
[Kbhvn 1910]).
Gunni Busck.

Finsen, Søren Hilmar Steindór,
Landshøvding over Island, Indenrigsminister, f.
28. Jan. 1824 i Kolding, hvor hans Fader, Jón
F.
, en Søn af ovenn. H. F., var Herredsfoged,
d. i Kbhvn 15. Jan. 1886. F. blev Student 1841
og cand. jur. 1846. 1850—64 var han
Borgemester i Sønderborg paa Als. 8. Maj 1865 blev
han udnævnt til Stiftamtmand paa Island og fra
1. Apr. 1873, da Landshøvdingsembedet blev
oprettet, Landshøvding over Island. 30. Maj 1883
beskikkedes F. til Overpræsident i Kbhvn,
29. Aug. 1884 overtog han Indenrigsministeriet, men
tog 7. Aug. 1885 sin Afsked p. Gr. a. Sygdom. I alle
sine Stillinger viste F. sig som en dygtig og
afholdt Embedsmand, men ved sin Virksomhed
paa Island har han særlig hist. Bet. Da F. kom
til Island, havde Forfatningskampen staaet der
i fl. Aar, og hans Hovedopgave maatte da blive
at faa den tilendebragt paa en tilfredsstillende
Maade. Ham skyldtes det sikkert, at
Regeringen 1867 forelagde Altinget et i fl. Henseender
imødekommende Udkast til en Forfatningslov
for Island samt Forslag om Ordningen af det
finansielle Mellemværende. Han arbejdede
ogsaa med Iver og Alvor for at naa det bedst
mulige Resultat, hvorved han vandt Altingets
Velvillie. Dog opnaaedes der ikke Enighed, men
man kom dog Maalet nærmere end nogen Sinde
før; imidlertid gjorde Rigsdagen Vanskeligheder,
der bevirkede, at F. endog af Regeringen blev
desavoueret. 1869 fik han den ubehagelige
Opgave at forelægge Altinget et Forfatningsudkast,
der ikke egnede sig til at tilvejebringe
Overenskomst. Oppositionens Bitterhed voksede i de
flg. Aar; imidlertid blev Islands
forfatningsmæssige Stilling i Riget bestemt ved Lov 2. Jan.
1871, og Islands Tusindaarsfest traadte
hjælpende til. I Anledning af den gav Kongen
Island Forfatningsloven af 5. Jan. 1874, hvori der
toges særligt Hensyn til Altingets Ønsker. F.
havde i en høj Grad bidraget til Løsningen af
Forfatningsspørgsmaalet; i de flg. Aar
gennemførte han den ny Statsordning med stor
Dygtighed. Lovgivningsinitiativet forlagdes til
Landshøvdingskontoret. Mange nyttige Love blev
vedtagne i de flg. Aar, og de heldige Følger af,
at Island havde faaet Bevillingsret, viste sig
snart.
B. Th. M.

Finsen, Vilhjálmur Ludvig, islandsk
Retslærd, f. i Reykjavik 1. Apr. 1823, d. i
Kbhvn 23. Juni 1892. Sønnesøn af ovenn. H. F.
Efter 1841 at være dimitteret fra Bessestad
Skole blev han jur. Kandidat 1846. 2 Aar efter
besvarede han Univ.’s Prisopgave
(»Familieforholdets retslige Bet. efter Graagaasen«).
Herved kom F. ind paa den videnskabelige Bane,
og han helligede sig nu til Studiet af den gl.,
nordiske, specielt isl. Ret. P. Gr. a. forsk.
Ansættelser, i Reykjavik (Byfoged 1852—60) og
Viborg (Assessor til 1868), hindredes han i
uafbrudt Beskæftigelse dermed. Forinden havde han
dog forberedt en Udg. af det ene af
Hovedhaandskrifterne af de gl. isl. Love (cod. regius),
der dog først blev færdig 1870. Men efter at F.
var blevet Landsoverretsassessor 1868 og 1871
Højesteretsassessor i Kbhvn, kunde han
fortsætte sit Arbejde, og nu fulgte 1879 en Udg. af
det 2. Haandskrift og 1883 en Udg. af enkelte
Stykker og Haandskriftsbrudstykker tillige med
et Glossar til det hele. Hermed var F.’s
fortrinlige Udgivervirksomhed afsluttet. Desuden
foreligger der fra hans Haand et Par særdeles
grundige og vidtrækkende Afh.: »Om de isl.
Love i Fristatstiden« (i Aarbøger for nord. Oldk.
1873) og »Om den opr. Ordning af nogle af
den isl. Fristats Institutioner« (Videnskabernes
Selskabs Skr, 1888). Her behandledes og
drøftedes med en alsidig Grundighed og overbevisende
Klarhed fl. særdeles dunkle og omtvistede
Spørgsmaal ang. de gl. Love og deres
Oprindelse samt om Landets ældste politiske Forhold
m. m. Herefter vilde F. gaa over til en
fuldstændig Fremstilling af den isl. Rets Historie;
for uforstyrret at faa Lejlighed dertil tog han
sin Afsked 1888, men han blev desværre kun
færdig med Beg., før han døde. F. besad en
ualmindelig klar og skarp Begavelse med Evne
til at trænge til Bunds i de vanskelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free