Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finsen, Vilhjálmur Ludvig - Finska Folkskolans Vänner - Finska Fornminnesföreningen - Finska Vetenskapssocieteten - Finske Bugt - finske Sprog - Finsk historisk Samfund - Finsk Husholdningsselskab - Finsk Litteraturselskab - Finskogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spørgsmaal, han kom til at behandle, med en aldrig
svigtende Besindighed, sund Sans og
Ædruelighed i Forskningen. Som Embedsmand var F.
nidkær og pligtopfyldende som faa, og han
søgte paa alle Maader at støtte den nordiske
Oldtidsvidenskab. Han var Medlem af
Videnskabernes Selskab fra 1884. (Litt:»Andvari«
[Reykjavik 1896]; »Krit. Vierteljahresschrift«,
N. F., Bd 16; »Tidsskr. f. Retsvidenskab«, 1893).
F. J.
Finska Folkskolans vänner [↱fin-], se
Finland, »Undervisningsvæsen«.
Finska Fornminnesföreningen
[↱finska-↱fårnminəsför↱e.niŋgən] stiftedes 1870 paa
Initiativ af J. R. Aspelin med det Formaal »at
vække Interesse for Indsamling af arkæol.
Genstande«. Et Resultat af Foreningens
Virksomhed er Forordningen af 2. Apr. 1883, som stiller
Oldtidslevningerne under Lovens Værn.
Foreningen har endvidere ved indsamlede Midler
udrustet 3 Ekspeditioner til Central-Asien for
at opsøge og kopiere en Del ikke dechifrerede
Indskrifter paa Gravstene af stor arkæol. Bet.
Disse Fund behandles i Værket Inscriptions de
l’Iénisséi. 1889.
Eva M.
Finska Vetenskapssocieteten [↱finska-]
stiftedes 1838 og er delt i 3 Sektioner: en
matematisk-fysisk, en naturhistorisk og en historisk,
de to første hver med 25 Medlemmer, den sidste
med 30, foruden udenlandske
Æresmedlemmer. Selskabets Hovedpublikationer er dets
»Acta« og dets »Öfversigt«, indeholdende større
ell. mindre videnskabelige Afh.; endvidere
udgiver det »Bidrag till kännedom af Finlands
natur och folk« (fra 1858; 1857—64 »Bidrag till
Finlands naturkännedom, etnografi och
statistik«). Endelig er siden 1881 Ledelsen af den
meteor. Centralanstalt officielt overdraget til
Selskabet, efter at dette allerede i mange Aar
havde gjort Undersøgelsen af Finlands
klimatologiske Forhold til en af sine særlige Opgaver;
endvidere de hydrografisk- biologiske
Undersøgelser. Ved alle disse Arbejder har Selskabet
vist sig som et værdigt Hjemsted for Finlands
videnskabelige Produktion og Bindeled mellem
denne og Udlandets.
Vilh. Th.
Finske Bugt, den Del af Østersøen, der
skærer sig ind mod Ø. mellem Finland og Estland.
Længden er 370 km, Bredden, varierer fra
50—110 km. De største Dybder, indtil 110 m,
findes mod V.; den inderste, østlige Del,
Kronstadt-Bugten, er ret lavvandet (indtil 33 m dyb).
Langs den finske Kyst strækker sig en typisk
Skærgaard; Sydkysten har paa lange Strækninger
bratte Klinter, og ogsaa her findes talrige
Smaaøer og Skær, hvorimod den inderste Del
er omgivet af et lavt, sumpet Kystland. Ude i
Bugten hæver Øen Hogland (Suursaari) sig,
omgivet af Øerne Lavansaari, Seitskär og Store
og Lille Tytär. I Kronstadt-Bugten ligger Øen
Kotlin, der bærer den stærke Fæstning
Kronstadt. Paa Nordsiden udmunder Floderne Borgå
og Kymmene, i det inderste Hjørne Neva, paa
Sydsiden Luga, Narova m. fl. Da Vandet er
omtr. fuldstændig fersk, fryser det let til, og
ved Kronstadt er Bugten tillagt i over 4
Maaneder. Sejladsen paa Bugten er besværlig og
farlig, ikke blot ved de talrige Holme og
Granitklipper, men ogsaa ved de mange Grunde og
Sandbanker. Ikke desto mindre er det en af de
mest besøgte af Østersøens Arme, thi herved
ligger ikke blot Petrograd, men en Række
andre, delvis betydelige Sø- og Handelsstæder,
som Baltischport, Reval, Narva, Viborg,
Fredrikshamn, Kotka, Lovisa, Borgå, Helsingfors
og Hangø. Reval, Kronstadt, Ruotsinsalmi
(Svensksund, ved Mundingen af Kymmene Elv) og
Sveaborg er Krigshavne.
G. Ht.
finske Sprog, se finsk-ugriske Sprog.
Finsk historisk Samfund opstod som en
Sektion under det finske Litteraturselskab, men
blev 1875 en selvstændig Forening. Dets
Medlemmer er iflg. Statutterne Personer, som ved
udgivne Skr har givet Bevis for deres Evne til
videnskabelig Forskning i Finlands Historie.
Medlemstallet, som opr. var fastsat til 15, er
siden 1889 blevet til 24.
Eva M.
Finsk Husholdningsselskab er stiftet
1. Novbr 1797 og har udøvet en mangesidig
Virksomhed til Fremme af Næringsvejene, især
Landbruget. Selskabet har i Tidernes Løb
modtaget rigelige Donationer.
Eva M.
Finsk Litteraturselskab (Suomalaisen
kirjallisuuden seura) i Helsingfors, stiftet 1831 paa
Initiativ af M. J. Lindfors i Forbindelse med G
Rein, C. N. Keckman, E. Lönnrot o. a., har til
Formaal at fremme alle Arbejder til Kendskab
om Fædrelandet og til Opdyrkning af det
finske Sprog. Trods alt, hvad Selskabet har haft
at kæmpe med, navnlig i det for al finsk
Produktion saa vanskelige Tidsrum 1850—63, har
det udfoldet en overordentlig rig Virksomhed,
og det Opsving, den finske Litt. efterhaanden
har taget, skyldes i første Række F. L. Ved
Siden af at virke gennem Prisopgaver ell.
Belønninger har det selv foruden det vigtige
Tidsskrift »Suomi« udg. en stor Række Arbejder
(Toimituksia) af forsk. Art, saaledes den
nationale Folkedigtning, original og overs.
Skønlitteratur, alle Haande Skr til Folkeoplysning
ell. Undervisningsbrug, Arbejder vedrørende
Finlands Historie, Natur og Sprog (Kort,
Sognebeskrivelser o. l.), en Række Ordbøger (som
tysk, fr., lat., russ. m. fl.) til ell. fra Finsk,
deriblandt ogsaa den store finsk-sv. Ordbog af
Lönnrot, andre rent videnskabelige Arbejder
som Porthan’s Opera selecta, Monumenta
linguæ fennicæ, o. s. v. Men desuden har F. L. i
rigt Maal understøttet Indsamling af
Folkedigtning o. a. Overleveringer og opbevarer i sine
Samlinger uhyre Masser af Optegnelser af
saadanne, ligesom det har et meget stort Bibliotek
bestemt til at omfatte alt, hvad der er trykt paa
Finsk ell. vedrører Finland ell. det finske Folks
Stammefrænder. Intet Under, at Selskabets
50-aarige Bestaaen 1881 fejredes under stor
Deltagelse og Højtidelighed. Fra 1890 har F. L.,
hvis Indtægter gennem Salg af dets Skr. store
private Gaver, Statsunderstøttelse o. l.
efterhaanden er voksede betydelig, sin egen
monumentale Rygning. (Litt.: E. G. Palmén,
L’œuvre demiséculaire de la société de
littérature finnoise [overs. fra Finsk, 1882]).
Vilh. Th.
Finskogen [↱fensko.gən] (ogsaa Finmark)
kaldes i Norge fl. store Skovegne, hvor
Befolkningen bestaar af — omkr. Aar 1600 indflyttede
— Finner ell. Finlændere, som til Dels endnu
har bevaret deres Sprog og deres folkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
