- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
115

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Firben - Firblad - Fircks - Firdafylke - Firdausi - firdelt Skjold - firdobbelt Klorkulstof - firdobbelt Klorsvovl - Firdusi - fire - Fireclay Varer - Firegangshane - Firemaster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jungersen, »Krybdyr og Padder«
[Danmarks Fauna. Kbhvn 1907]).
Ad. J.

Firblad (Etbær, Paris L.), Slægt af
Konvalfamilien, Urter med krybende Rodstok. 6
Arter i Europa og det tempererede Asien. Alm.
F.
(P. quadrifolia L.) er en letkendelig
Skovplante; det overjordiske Skud bærer en Krans
af 4 (3—6) trenervede, netaarede, elliptiske,
helrandede Blade og en endestillet, enlig,
firtallig, grøn Blomst, hvis Bægerblade er længere
end de traadformede Kronblade. 4 fri Grifler.
Frugten er et smukt, staalblaat Bær. Indtil c.
30 cm høj. Alm. i danske Skove; ligeledes i
Norge. Planten har giftige Egenskaber (se
Giftplanter, I, Fig. 2).
A. M.

Fircks, Theodor von, Baron,
socialpolitisk Forf., bedst kendt under Pseudonymet
Schédo-Ferroti, f. i Kurland 1812, d. i
Dresden 1872, blev Ingeniørofficer, senere
Diplomat i russisk Tjeneste, men maatte
opgive denne paa Grund af sit polskvenlige
Skrift Lettre d’un patriote polonais au
gouvernement national de la Pologne
(1863) og
levede siden da i Dresden. Hans Hovedværk er
Études sur l’avenir de la Russie (10 Bd,
1856—68), der indeholder grundige Studier over russ.
sociale Forhold, over Adelen, Absolutismen,
Livegenskab, Nihilisme o. s. v., hvortil slutter
sig andre Værker i lgn. Retning, f. Eks. Lettres
sur les chemins de fer en Russie
(1858), Lettres
sur l’instruction populaire en Russie
(1869), »Die
internationale Arbeiterbewegung« (1872).
(K. V.). H. C-e.

Firdafylke (oldn. Firðafylki af firðir,
Fjordbeboere) var det gl. Navn paa Sønd- og
Nordfjords Fogderi i Nordre Bergenhus Amt, nu
kaldet med Fællesnavnet Fjordene, dels
som populær Distriktsbenævnelse (f. Eks.
»Fjordenes Blad«), dels som administrativt
Inddelingsnavn (»Fjordenes Bataillon«).
(J. B. H.). M. H.

Firdausi, Abul Kasim, Persernes største
episke Digter, f. c. 935 i Egnen ved Tus i
Khorasan, d. mellem 1020 og 1026. I en moden
Alder begyndte han at behandle den iranske
Historie fra den første sagnagtige Urtid til den
islamitiske Erobring i episk Form. Allerede
Dakîki havde paabegyndt et saadant Værk, men
kun faaet skrevet 1000 Vers. F. fuldendte i
Løbet af 35 Aar sin »Schâhnâme« (»Kongebog«) i
60000 Dobbeltvers, i Hovedsagen paa Grundlag
af en nypersisk Bearbejdelse af den i Slutn. af
Sasanidetiden forfattede Hofkronik
»Khvadâinâmag« (»Herrebogen«). Han har omtr. haft
sit Epos færdigt, da han drog til Sultan
Mahmud’s Hof i Ghazna, hvor han opholdt sig i
nogle Aar. Til denne dedicerede han
»Kongebogen«. F. blev daarligt understøttet af den,
som det synes, i visse Maader nærige Sultan og
fik for det færdige Digt en langt ringere Løn,
end han havde ventet (at Sultanen havde lovet
F. 60000 Guldstykker for de 60000 Dobbeltvers,
men gav ham Sølvstykker i Stedet, er en
sagnagtig Udpyntning), og han forlod Hoffet i
Vrede, idet han i en fnysende »Satire« tog alt
det gode, han i »Schâhnâme« havde sagt om
Sultanen, tilbage. Ved Kalifhoffet i Bagdad,
under Bujidernes Beskyttelse, skrev F. siden det
romantiske Digt »Jusuf og Zalîkha« over
Koranens Version af Sagnet om Josef og Potifar’s
Hustru. Han vendte til sidst tilbage til sin
Fødestavn, døde og blev begravet i Tus. Sagnet
beretter om hans Udsoning med Sultan Mahmud
og de 60000 Guldstykkers Ankomst til Tus
samme Dag, som F. blev begravet. — »Shâhnâme«
er af Hensyn til det nationale Emne skrevet i
et gammeldags Sprog med saa faa arab. Ord
som muligt. Det er med al sin Bredde et
prægtigt Digterværk, storslaaet i Anlæg og Udførelse
og med Tilløb til Karaktertegning, hvad der
ellers næsten ikke findes i pers. Litt. For
Kendskabet til den iranske Sagnhistorie er Værket
af uvurderligt Værd. Det begynder med
Verdens første Konge, Gajômard, og føres saa
frem gennem den sagnagtige Urtid, hvor
navnlig Nationalhelten Rustem’s Bedrifter fejres,
over Alexander den Store’s Periode, der
behandles helt sagnagtigt, og Parthertiden, der
gøres af med faa Ord, til Sasanidernes Periode,
som udgør Værkets anden Halvdel. De bedste
Udgaver er besørgede af J. Mohl (Le Livre des
Rois
, Tekst og fr. Prosaovers., 7 Bd, Paris
1838—78), og Vullers’ (Firdusii Liber Regum, forts.
af Landauer, 3 Bd, Leiden 1877—84; indeholder
kun den, sagnhistoriske Del). Mohl’s
Oversættelse er udgivet særskilt (7 Bd, Paris
1876—78); en fuldstændig metrisk Overs. findes paa
Italiensk ved Italo Pizzi (Il Libro dei Rei, 8
Bd, Turin 1886—88). Betydelige Dele af
Kongebogen, navnlig den sagnhistoriske Del, er overs.
paa tyske Vers af Grev A. Fr. v. Schach (»Das
Heldenbuch von Iran«, Berlin 1851) og Fr.
Rückert (»Firdosi’s Königsbuch«, udg. ved E.
A. Bayer, Berlin 1890—95). Eng. Overs. ved A.
Rogers (1907). Paa Dansk er Brudstykker overs.
af Arth. Christensen (Beschen og Menische,
»Studier fra Sprog- og Oldtidsforskn.« Nr 46;
Rustem og Sohrab, »Nord. Tidsskr.«, 1905). —
»Jusuf og Zalikha« er udg. af Ethé (Oxford
1902) og overs. metrisk paa Tysk af
Schlechta-Wssehrd (»Jussuf und Suleicha«, Wien 1889). —
(Litt.: Th. Nöldeke, »Das iranische
Nationalepos« [»Grundriss d. iran. Philologie«, II];
E. G. Browne, A Literary History of Persia,
II, 1906).
A. C.

firdelt Skjold, Betegnelse for et heraldisk
Skjold (se Heraldik), der baade er delt og
tværdelt, altsaa kvadreret.
P. B. G.

firdobbelt Klorkulstof, se
Kulstoftetraklorid.

firdobbelt Klorsvovl, se
Svovltetraklorid.

Firdusi, d. s. s. Firdausi.

fire (Søv.), at stikke jævnt ud paa et Tov,
der staar stivhalt. f. et Fartøj af er at f. det
i Vandet (se affire).
H. E.

Fireclay Varer [↱fa^iək£ei-] er en
Betegnelse for Sanitetsartikler, fremstillede af eng.,
ildfast Ler; de er engoberede og har en hvid
ell. gullig Glasur. F. bruges til svære
Vaskekummer o. l., til hvilke man ikke vil bruge
Fajance.
E. Su.

Firegangshane, se Hane.

Firemaster (Søv.), et Sejlskib med
4 Master. F. indbefatter 3 Typer: 4-mastet
fore-and-aft Skonnert, 4-mastet Bark, 4-mastet
Fuldskib. De 3 forreste af de 4 Master kaldes i dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free