Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Firemaster - Firenki - Firenze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle Fokkemast, Stormast og Krydsmast, den
agterste Mesanmast i Skonnerter og Barker,
Jiggermast i Fuldskibe.
H. E.
Firenki (ɔ: Franker) er den i Orienten
baade hos Arabere og Tyrker alm. forekommende
Betegnelse for enhver som helst
Europæer. Opr. var Klædedragten et tilstrækkeligt
Skelnemærke; da nu den europ. Dragt er
blevet den tilvante ogsaa i store Kredse i
Orienten, er det som Regel Hovedbedækningen,
den runde ell. høje Hat, som skiller
Europæeren fra den med rød Fes udstyrede
Orientaler. Ordet F. anvendes kun i Omtale; i høflig
Tiltale bruges over for Europæere det fra
Persisk optagne Ord Khawâdja, der egl. bet.
Købmand; da de første Europæere i Orienten alle
drev Handel, blev det derved et Fællesnavn for
alle.
J. Ø.
Firenze [fi↱ræntse], Provins i Mellemitalien
i Toscana, grænser mod N. til Prov. Modena,
Bologna og Ravenna, i Ø. til Forli, Pesaro og
Arezzo, mod S. til Siena og mod V. til Pisa
og Lucca. Areal 7600 km2 med (1911) 999423
Indb., 132 pr km2. Prov. omfatter den mellemste
Del af Arno-Dalen og Sidedale, i V. gaar den til
Apenninernes Kam, i NV. ud derover. De
vigtigste Næringsveje er Agerbrug i Dalene,
Faareavl i Bjergene; særlig avles Hvede, Majs, Vin
og Oliven, samt Kastanier. Der udvindes noget
Kobber og Bly, samt brydes Marmor.
Prov. har Kredsene F., Pistoja, Rocca
San Casciano og S. Miniato. Prov.’s
Hovedstad er F. (tidligere Fiorenza, Blomsterstaden),
lat. Florentia, Sæde for en Ærkebiskop og et
Armékorps, paa 43° 46′ n. Br. og 11° 14′ ø. L.
f. Grw. tidligere Hovedstad i Hertugdømmet
Toscana, en Tid Italiens Hovedstad. Den ligger
c. 51 m o. H. i Dalen paa begge Sider af
Arno-Floden, der her har en Bredde af 120—160 m,
væsentlig dog paa den nordre Bred, malerisk
omgivet af Apenninernes lavere Udløbere
(Fiesole, Bello Sguardo, S. Miniato), omgivet af
Villaer, i en frugtbar Egn, med rig Trævækst,
Pinier, Cypresser, Eg, Poppel samt Frugttræer.
Indbyggertallet c. 152000 (1881: 132039), med de
nærmeste Omgivelser (1915, beregnet) 242147.
Klimaet veksler; om Vinteren ofte streng
Kulde, især med Nordenvind, om Sommeren med
Hede, ved Foraarstid hastige Temperaturskifter
(Gennemsnit Jan. 4,8°, Juli 24,6, hele Aaret 14,3),
mest tiltalende i den senere Del af Foraaret
og i Efteraaret til medio Novbr. Drikkevandet
tages dels fra Højderne, dels fra Arno.
Afledningen er efter Forbedringer i ny Tid i det hele
tilfredsstillende, og epidemiske Sygdomme nu
sjældne, ligesom Byens alm. Sundhedstilstand
er god. Usunde Bydele er regulerede i nyere
Tid.
Byen selv virker med sine ofte trange Gader
med høje Huse, for en stor Del af mørke
Byggematerialer, ikke straks umiddelbart
tiltalende. Men faa Byer er i samme Grad
prægede af de skiftende Tider, og næppe nogen
rummer saa rig en Skat af Kunst og
Kunstminder. Tæt om den findes smukke Anlæg og
Spadsereveje; mod S. Viale dei Colli, en
af Italiens skønneste Promenader, 5700 m lang;
V. f. Byen langs Arno Parken Cascine, 3
km ✕ 600 m; paa Højden mod NØ. Fiesole;
paa Sydsiden af Arno, i Byens Udkant,
Boboli-Haven.
F., la bella, la gentile, ved sin Indsats i ital.
Kunst, Litt. og Sprog et Italiens Athen, havde
indtil c. 1859 sin middelalderlige Befæstning,
10 km lang. Paa dens Plads er nu brede
Bulevarder (»Viale«), dog er fl. af de gl. Porte
bevarede (alla Croce, S. Frediano, S. Gallo fra
1284 med Fresker af Ghirlandaio); der er 2
Kasteller, det mindre Belvedere i S., Fortezza
da Basso mod N. Fra den gl. nordlige By
fører over Arno 6 Broer til den yngre, søndre
Bydel, deraf Ponte alle Grazie (1236) og Ponte
vecchio, genopbygget 1345 af Taddeo Gaddi, med
Boder, navnlig for Guldsmedevarer, samt et
dækket Galeri fra Uffizierne til Pal. Pitti. Langs
Floden løber Kajgader, Lungarno. Byen har
mere end 20 Pladser. Betydeligst er Piazza
delta Signoria, »Magistratstorvet«, med Palazzo
vecchio, Øvrighedens Sæde gennem Middelalder
og Nutid, og Loggia dei Priori. Her blev 1478
Ærkebiskop Salviati hængt, og paa Pladsen
rejstes Baalet for Savonarola 1498; Torvet var
Skuepladsen for Kampe som for Medicæernes
Fester. Der findes en Neptun-Brønd af Bart.
Ammanati (1575), og nær den viser en
Bronzeplade Stedet for Savonarola’s Baalfærd; her er
fremdeles en Bronzestatue af Storhertug
Cosimo I (Giov. da Bologna, 1594). Om Domkirken
ligger snævert Piazza del Duomo, ved den
anden Hovedkirke Piazza S. Croce (Statue af
Dante, Pazzi, 1865). Ikke langt fra de to
førstnævnte ligger den ved den ny Tids Ombygninger
og Reguleringer dannede Piazza Vittorio
Emanuele, med Rytterstatue (1890, Zocchi).
Fremdeles: Piazza S. Maria Novella, S.
Lorenzo med Mindesmærke for Giovanni de
Medici (Cosimo’s Fader), af Bandinelli, dell’
Annunziata, med Ferdinand I’s Rytterstatue og
2 Brønde af Tacca. Ny, store og regelmæssige
er Piazza Azeglio og dell’
independenza. Byens ældste Torv, Mercato
vecchio, der svarede til det gl. Forum, er
forsvundet. Ældst er Mercato nuovo.
Mercato vecchio forsvandt ved Raseringen af et
ældre Byparti, Centro, ved Piazza Vitt. Em.
Men ogsaa det nuv. gl. F. har i mange Dele
middelalderligt Præg, ofte snævre, mørke
Gader med høje Huse og de borglignende ældre
Familiepaladser. Af Gader er Via
Calzaioli (»Strømpemagergade«) et Hovedstrøg,
mellem Signorie- og Domkirkeplads. Fra
sidstnævnte Torv udgaar bl. a. Via de Martelli
og Via de’ Cerretani. Sidstnævnte samt
Via Tornabuoni og del Proconsole
betegner omtr. det firsidede Omraade af det gl.
rom. Anlæg (i Ø. omsluttende Domkirken, Badia
og en Del af Signorie-Pladsen). I de nyere, ydre
Bydele er Gaderne brede og ligeløbende, uden
Særpræg. Det ældre F. har et stort Tal af
fremtrædende, offentlige og private Bygværker.
Paladser. Paa Piazza della Signoria ligger
Pal. dei Priori (ell. del Commune),
sædvanlig kaldet Pal. vecchio, en mørk Borg
med mægtig Omgang og Tindekrans, med 94 m
højt Taarn, ligeledes med udkragende Omgang
og Tinder, bygget af Arn. di Cambio 1298—1314
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
