Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Firenze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hittebørnshospital, paabegyndt 1419 af Brunelleschi
med Andrea della Robbia’s Medailloner med
Svøbelsebørn.
Museer og Samlinger. Galleria degli
Uffizi, en af Verdens betydningsfuldeste
Kunstsamlinger, er fremgaaet af de især af Lorenzo
grundede medicæiske Samlinger og siden stadig
forøget. Florentinsk Malerkunst fremtræder
her i rig Fylde; betydelige Værker af
venetiansk, nederlandsk og tysk Kunst samt nogle
antikke Kunstværker. En Forbindelsesgang, 650
m lang, med Træsnit og Kobberstik, fører over
ponte Vecchio til den anden store
Malerisamling, Galleria Palatina, i Palazzo Pitti, forhen
det storhertugelige Hus’ Samling med 500
Malerier, hvoraf faa er anden Rangs, medens der
af Rafael er 6, Fra Bartolommeo og Andrea del
Sarto 4, Rubens 4, Tizian 5 Arbejder.
Nationalmuseet i Bargello, med Kunstværker fra
Middelalder og nyere Tid, især med
Renaissanceskulptur i Marmor og Bronze og
Kunstindustri. Fremdeles Casa Buanarroti, af
Slægtens sidste Mand testamenteret Byen 1858, med
Erindringer om Michelangelo, Skizzer og nogle
Arbejder; Dommuseet (Museo di S. Maria
del Fiore) med Kunst vedrørende Domkirke og
Baptisterium, deriblandt Luca della Robbia’s og
Donatello’s Sangertribuner med syngende Børn.
Accadémia di Belle Arti. især med florentinsk
Kunst i 14.—16. Aarh. (deraf Michelangelo’s
»David«). Arkæologisk Museum med 15
Sale med etruskiske Fund, med Billedtæpper
og Tøjer samt græske og romerske Fund og
Skulpturer (heri François-Vasen).
Biblioteker. Bibliotheca nazionale,
grundlagt ved Antonio Magliabecchi 1747, modtager
fra 1848 alt trykt fra Toscana, fra 1870 fra hele
Italien (500000 Bøger, 700000 mindre Tryk, 9000
Stik, talrige af Dürer), 20000 Haandskrifter,
400000 Breve. Bibl. Marucelliana, grundlagt 1752
(150000 Bd, deraf 620 Inkunabler, talrige Stik,
af særlig Bet. for Kunststudier). Betydeligst i
sin Art er Bibl. Laurenziana, grundlagt 1571,
væsentlig af Cosimo de Medici’s Bogsamling og
Lorenzo’s rige Gaver til denne, senere atter
øget ved rige Gaver fra Medicæere, Grev d’Elci
o. fl. samt den ital. Stat, med 10000
Haandskrifter (Bibelen, klassiske Forf.). Bibl.
Riccardiana, stiftet af Romolo Riccardi, med
florentinsk Historie. Omfattende Statsarkiver.
F. har et Universitet, Istituto di studii
superiori e di perfizionamento, med filos., med.
og naturhist. Fakultet, opr. grundlagt i 14.
Aarh., studio Fiorentino, steget i Berømmelse
under Medicæerne; 1472 overførtes en Del til
Pisa; reorganiseret 1859. Det er endnu ikke
lidet af et nationalt Kulturcentrum, især m. H. t.
Historie og romanske Sprog, samt Dantestudier.
Istituto di scienze sociali, grundlagt af Marchese
Alfieri di Sostegna for diplomatiske Fag. F. har
Kunstakademi, Musikkonservatorium,
Akademi for Recitation og lærde
Selskaber, især Academia della Crusca for
ital. Sprog (udgiver en omfattende Ordbog). —
Nedrivningen af gl., usunde Bydele (Centro),
der foretoges temmelig hensynsløst over for
historiske og arkitektoniske Værdier, gav Stødet
til Stiftelsen af Società per la difesa di F. antica.
— Der er Handels- og Fagskoler, 5 tekn. Skoler,
3 lycei og 3 ginnasii for højere og lavere
klassisk Undervisning, samt 40 Elementarskoler for
Drenge og Piger med c. 20000 Elever, 56
Privatskoler, 5700 Elever.
Nutildags drives i F. Fabrikation af Sølv-
og Silkevarer, Mosaik, Majolika, Filthatte,
kunstige Blomster, Parfumer; her ligger en af
Statens Tobaksfabrikker. Handelen drives nu alene
som Landhandel; Arno-Floden, der kun i
Regntiderne er sejlbar, er af mindre Betydning.
Derimod er F. et Jernbaneknudepunkt med
Hovedstation (Stazione centrale S. Maria Novella) og
Lokalstation. Talrige elektrisk drevne
Sporvejslinier. Fremmedbesøget er af ikke ringe Bet.
Historie. F. er et rom. Anlæg fra den
senere Del af Republikkens Tid, maaske grundet
ved Slutn. af 2. Aarh. f. Kr. i Forbindelse med
Anlægget af den store flaminiske Landevej ved
Overgangsstedet over Arno. Stedet var dog,
som Fund af Grave m. m. har vist, bebygget
allerede i forhistorisk Tid. Den er i hvert Fald
yngre end det nærliggende Fiesole (Fæsulæ).
I Romertiden omtales Byen sjældent. Der er
paa Byens Grund fremdraget Dele af et Tempel
for den kapitolinske Juppiter (Bygningsdele
herfra er anvendte i S. Miniato og S. Giovanni), et
Isistempel, Teater og, uden for Byen, Amfiteater
(Milani: Museo topogr. dell’ Etruria [1898]);
Hovedgaderne dækkes af nuv. via Strozzi og via
del Corso, samt via Calimare, Forum af det nu
forsvundne Mercato vecchio. 313 nævnes F. som
Sæde for en Biskop, og den var Hovedstad i
Prov. Tuscia; 405 belejret af Goterne, befriet af
Stilicho. I Langobardertiden nævnes en
Gudibrandus dux civit. Flor., og den var vel da
Sædet for et Hertugdømme. Fremgangen kom
ved Karl den Store. Han besøgte F. bl. a. 786,
og den blev i Karolingertiden Sæde for et
Markgrevskab. Kejser Konrad II indsatte Bonifacius
af Canossa til Greve, og efter hans Død overgik
Styret til hans kloge Datter, Grevinde
Mathilde, som gennem 40 Aar blev en af
Hovedfaktorerne i Italiens Historie. Om end det er
uvist i Enkeltheder, naar og hvorledes det
borgerlige Fristyre i F. udviklede sig, skete i hvert
Fald noget af en Beg. i hendes Tid, idet boni
homines et sapientes opnaaede Andel i
Retsplejen, dels under hendes Forsæde, dels ogsaa
naar hun ikke kunde være til Stede.
Medvirkende til kraftigere Udformning af
Bysamfundet var ogsaa de stadige Kampe med
omboende Røverriddere, der generede Handelen.
Byens Gilder blev herved stærkt medvirkende,
og efter Markgrevinde Mathilde’s Død plejedes
Ret i Folkets Navn. Foruden de forsk. Momenter
inden for Bysamfundet virkede den alm.
welfisk (guelfisk) -ghibellinske Partideling
til at gøre F.’s Historie i Middelalderen saare
broget. Ved 1000 opholdt Paverne sig ofte i
F. under urolige Tider, og i Byen selv var af
det egl. Borgerskab i højere og delvis ogsaa i
de lavere Lag Hovedparten som oftest welfisk,
ɔ: paveligsindet. Den indre Styrelse udøvedes
efterhaanden mere af boni homines, Byens
»gode Mænd«, der efter 1138 kaldes Konsuler,
vist 12 i Tallet med et større »Raad«. I
Befolkningen udskiller sig grandi delle torre, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
