Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Firenze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Patricierfamilier, som havde egne Borge (med
Taarne), sig, og ligesaa arti, Købmandslavene.
Fiesole erobredes 1125, og Kampen mod
Adelsborgene fortsættes. Men til Tider gør Kejseren
sin Villie gældende. Frederik Barbarossa
indsatte en potestas, senere podestà, der fik Sæde
i S. Miniato, hvorved Byens Styrelse fik tvedelt
Form. Adelen, forstærket fra Omegnen, hævder
c. 1202 en Overvægtsperiode ved Indsættelse af
Podestà og 7 »Styrere«, Rektorer. Men under
alt dette udvikles Borgerskabet, og Byen var alt
da et betydende Handelscentrum. 1222 førtes
Krig mod Pisa, Lucca og Pistoja, snart efter
med Siena, som fik en Fred med onde Kaar.
Derefter gjorde Kejser Frederik II sin uægte
Søn Frederik af Antiochia til »Vikar« i F.,
støttet til en Militærstyrke paa 1600 tyske Knægte,
hvorefter de welfiske Ledere i stort Tal dreves
ud af Byen. Men fra c. 1248 begynder de
borgerlige Elementer at komme frem (Primo
popolo), og ved denne Tid valgte Borgerne 36
caporali di popolo som Modvægt mod Adelen, med
en capitano del Popolo over for Podestaen;
saaledes blev Byen næsten til 2 Republikker. En
Art Centralmagt dannedes af 12 anziani, de
»ældste«; særlige Raad støttede dels Podestà
(som altid skulde være Ikke-Florentiner), dels
Capitano, og der var endda en Art
Folkeforsamling, parlamento. Byen var nu naaet op til
at være en af Italiens betydeligste; der dreves
Fabrikation af Uld og Silke; florentinsk Klæde
blev en europæisk Vare, og der dreves Handel
med Pelsværk. Pengehandelen kom frem i
13.—14. Aarh.; de gyldne Florinere blev europ.
Hovedmønt som Sterling i ny Tid, og Huse som
Peruzzi og Bardi drev store
Bankierforretninger. Selv Venedig brugte florentinske Penge
(til 20—40 % Rente) til oversøiske Foretagender.
Handelen blev af største Bet. for det alm.
Samkvem i Europa. Borgerskabet krystalliserede sig
i Organisationer.
Men Kampene fortsattes med korte Pavser,
med hastige Omsving, der til Tider truede alt
med Undergang. 1251 kæmpedes mod Siena og
Pisa samt mod en Del af F.’s egne Ghibellinere.
Efter Omskiftelser kom Nederlaget ved Montaperti,
hvor kun det, at Farinata degli Uberti
alligevel følte F. som sin egen By, hindrede,
at dens Mure nedreves. De politiske
Indretninger skiftede hyppigt, men vedholdende var
den tvedelte Styrelse med den mere militære
Podestà med Bolig i Bargello og den borgerlige
Capitano. Allerede 1266 led de nylig sejrrige
Ghibellinere det for deres Position over hele
Italien ødelæggende Nederlag mod Karl af Anjou
1266 ved Benevent. Karl blev nu en Tid
F.’s Herre. Men trods dette voksede de
borgerlige Elementers Styrke. De 7 arti maggiori
udformede deres Organisation med Raad og
egne Embedsmænd, ja endog milit. Magt. Saa
forsøgte Pave Nikolaus III en Udsoning. Han
sendte Kardinal Latino dertil 1279, og næste
Aar var der tilvejebragt en taalelig Ligevægt,
hvoraf et brugbart Forfatningsgrundlag kunde
udvikles. Podestà og Capitano blev begge
folkevalgte; der dannedes et Raad paa 150 og et paa
36 Medlemmer til Bistand for sidstnævnte,
medens Podestà ved sin Side havde de ældre Raad
paa 300 og 90. Og saa indstiftedes en femte
Raadsforsamling paa 100, for særlige Tilfælde,
men efterhaanden med stigende Magtfylde.
Trods alt det indviklede heri viste Forfatningen
sig brugbar og navnlig i Stand til, da Sagerne
skulde passere de forsk. Instanser, at udjævne
Modsætninger. Vigtigst var det, at boni
homines, som blev 14, valgte maanedlig (8
ghibellinske, 6 welfiske), suppleredes med Forstanderne
for de 7 fornemste Lav, arti maggiori, der fik
Sæde og Stemme i alle Raad. Lavene var
ordnede som Haandværkslav, men var væsentligst
af Handelsstanden: Klædehandlere, Uldhandlere,
Veksellerere, Jurister, Læger og Apotekere,
Silkehandlere, Pelshandlere. Det var saaledes
Bourgeoisiet. Men popolani grassi maatte snart
finde et bredere Grundlag ved Optagelsen af
14 arti minori (Secondo popolo). Fra 1282 blev
det i Virkeligheden 3, senere 6 Priorer fra
Lavene, der dannede Byens Magistrat, og 1283
forsvandt »de 14« helt. Endnu havde
Adelsoligarkiet en ikke ringe Magtstilling, men 1293
sloges alle Forsøg paa at generobre Magten ned
ved Ordinamenti della Guistizia, gennemført ved
Adelsmanden Giano della Bella, hvorved
alle, der ikke hørte til arti, udelukkedes fra
Signoriet. Han havde herved støttet sig til de
lavere Lav, og ligesom, tidligere de 5
mellemste var komne med, kaldedes nu de 9 laveste
til Deltagelse i Styrelsen. Ved Siden af
Podestà og Capitano traadte en gonfaloniere della
giustizia, hvis særlige Opgave var den milit.,
at værne den ny Forfatning. Hermed var
Borgerskabet naaet til Sejr, og en sjældent
indviklet Forfatning gav virkelig Byen Ro en Tid.
Ved særlige Lejligheder kunde Gonfalonieren
med Akklamation fra en tilfældig
Valgforsamling, overdrage al Magt til et særligt Udvalg,
Balia.
Omtrent ved denne Tid havde Byen udviklet
sig saaledes, at der føltes Trang til at flytte
Bymuren udefter for anden Gang. Den ældste
By laa alene paa den nordlige Arnobred og
naaede end ikke helt til Floden. Det var en
temmelig regelmæssig Firkant med 4
Hovedporte mod de 4 Verdenshjørner, med temmeligt
lige forløbende Gader; den omsluttede ogsaa
Domkirkepladsen, der saaledes fra gl Tid er
F.’s Centralplads. Gader løber nu, hvor Mur
og Grav fordum var (Via del Proconsole, de
Cerretani, Tornabuoni). I Hovedsagen var denne
gl. By identisk med den romerske (Baptisterium
og Badia [?] hører hertil). En ny Mur anlagdes
længere ude 1172—75, og det betydelige
nye Terrain blev vistnok hurtigt bebygget. F.
gik nu helt til Arno, over hvilken endnu kun
førte een Bro, Ponte vecchio. Ogsaa denne
Muromslutning, dens Grave og Porte er
forsvundne; derimod staar endnu fl. af Portene
i den tredie Bymur, hvis Forløb nu betegnes af
Bulevarder, Viale, bygget af Adelens nedrevne
Taarne, snart efter 1282 i det store Opsving i
disse Aar, som ogsaa gav sig Udslag i
Byggevirksomhed i og nær ved Byen. Ældre var
Badia, opr. et Benediktinerkloster fra 978,
hvori 1001 Markgrev Hugo af Toscana blev
gravsat; fra 11. Aarh. er af Kirker S.
Miniato, ældre S. Apostoli, senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
