Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Firenze - Firenzuola, Agnolo - Firer - fire-test - Firevers - Firgællede - firhugget - firhændig - Firhøjene - Firischta - Firkant - firkant - Firkantstal - Firkin - Firklang - Firkløft - Firkløver - firkløvet - Firle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunsthistoriker (1512—74), Bronzino og Allori,
samt Benvenuto Cellini, Billedhugger og
Guldsmed, og Giovanni da Bologna,
Billedhugger; til 17. Aarh. Malerne Luigi Cardi
(Cigoli) og Christofano Allori.
Fremdeles bør nævnes Lyrikeren Filicaia
(1642—1707) og af Forf. fra senere Tid G. Giusti
(1809—50) og Niccolini (1782—1861),
ligesom det ny Italiens Sanger Alfieri havde
faaet sin Uddannelse i F. Endelig var Guido
Aretino, Amerigo Vespucci, Søfarer
og Forf., og Tonekunstneren Cherubini (d.
1842) af F.’s berømte Navne. (Litt.: Ældre er
Villani’s og Macchiavelli’s florentinske
Historie værker. Et Hovedarbejde er G.
Capponi, Storia della repubblica di F., 2 Bd [F.
1875]; endvidere Perrens, Histoire de
Florence, 9 Bd [Paris 1877—90]; Hyett, Florence,
her history and art to the fall of the republic
[London 1903]; Villari, Savonarola [London
1896]. Et stort Antal mindre og populære Skr,
deraf A. Philippi, »Florenz«, 2 Bd [Leipzig
1915]; Th. Oppermann, »Kunst og Liv i
det gl. Florents« [Kbhvn 1895]; Th.
Bierfreund, »Florens, Monumenter og Mennesker«
[Kbhvn 1902]. Kunsten er behandlet i en
Mangfoldighed af Arbejder).
H. A. K.
Firenzuola [firæn↱tsuåla], Agnolo, ital.
Forfatter, født 28. September 1493 i Firenze,
død c. 1546 vistnok sammesteds. Han levede
mest i Rom, hvor han var yndet af Pave
Clemens VII, var oprindelig Benediktinermunk,
men bar næsten aldrig den gejstlige Dragt, om
end han nød Indtægterne af et Par fede
Abbedier. Munkekappen vilde da ogsaa have
generet ham noget i det saare fri og lystige Liv,
han førte, og det kan i saa Henseende blot
anføres, at Pietro Aretino var hans intime Ven.
F. er en meget talenfuld Forf., mindre i Vers
end i Prosa, med rigt Lune og stor Sprogsans,
men tillige meget smudsig. Hans fri Overs. af
Apuleius’ »Det gyldne Æsel« er ligefrem
fortrinlig; hans to Komedier, La Trinuzia og I
Lucidi, er morsomme, især den sidste (en
Efterligning af Plautus’ Menæchmi); hans
Noveller, Ragionamenti d’amore, meget paavirkede af
Boccaccio’s Decamerone, er lovlig slibrige, men
godt fortalte, og saavel hans æstetiske Dialoger,
Della bellezza delle donne, som hans polemisk
ortografiske Afh. Discacciamento delle nuove
lettere inutilmente aggiunte nella lingua toscana
(mod G. G. Trissino) interesserer ved Formen
og Indholdet. Af ældre Udg. af F.’s Skr
eksisterer der mange (Prose udkom tidligst 1548),
og de er ogsaa optrykte fl. Gange i den nyere
Tid, saaledes en samlet Udg. i Firenze 1848,
ved Bianchi (2 Bd), et Udvalg 1875 i Milano og
et i Firenze 1886 (ved Guerrini). (Litt.: G.
Fatini, A Firenzuola e la borghesia letterata
del Rinascimento [Cortona 1907]).
(E. G.). E. M-r.
Firer. Ved Rytteriet inddeles Delingerne i F.
Hver F. bestaar normalt af 2 Geledder med
normalt 4 Mand i 1. Geled og 3 à 4 Mand i 2.
Geled.
O. P.
fire-test [↱fa^iə-↱test] (eng.), »Ildprøve«,
Bestemmelse af den Temp., ved hvilken
Mineralolie afgiver brændbare Dampe.
Firevers (Quatrain, pers. Rubâî), yndet pers.
Digtform. F. er en Strofe paa 4 Linier, hvoraf
Linie 1, 2 og 4, undertiden alle 4, har fælles
Rim. F. kan dreje sig om Vin og Kærlighed
ell. være af mystisk-religiøst ell. filos. Indhold;
det har en epigrammatisk Karakter og skal
altid i Slutn. indeholde en Pointe. Bl. de pers.
F.-Digtere er særlig Omar Khajjâm berømt, og
gennem Englænderen Edv. Fitzgerald’s
Gengivelse af dennes Rubâijât (Samling F.) har
F.-Formen faaet Borgerret i europ. Digtning.
A. C.
Firgællede, se Nautiler.
firhugget, se Tømmerhugning.
firhændig (fr.: à quatre mains) kaldes
Klavermusik, der udføres af to Personer ved eet
Klaver, saaledes at den ene udfører Diskanten,
den anden Bassen. Der findes saavel originale
f. Kompositioner som ogsaa — og navnlig — f.
Arrangementer af Orkestermusik,
Kammermusik, Operaer o. s. v. Et saadant f.
Arrangement vil kunne give et fyldigere og
paalideligere Indtryk af Originalens Indhold end det
tohændige, for saa vidt det spænder over et
større Toneomfang, kan fordele de enkelte
Stemmer paa fire Hænder i St f. to, o. s. v. De
f. Arrangementer af de store Orkesterværker,
Symfonier, Ouverturer etc., har derfor stor Bet.,
idet de tillader i Hjemmet at stifte
Bekendtskab med ell. genopfriske Erindringen om
Musikværker, som ellers kun vanskeligere og
under Medvirkning af mange forsk. Kræfter vilde
kunne bringes til Opførelse.
S. L.
Firhøjene, se Hjernen.
Firischta, d. s. s. Ferishtah.
Firkant (mat.), d. s. s. Polygon med fire Sider.
firkant (Søv.), Retningen tværs paa et Skibs
Diametralplan. At brase f. vil sige at stille
Ræerne tværs. Naar et Menneske falder fladt
ned paa et Skibsdæk, kaldes det at gaa f.
H. E.
Firkantstal, se Figurtal.
Firkin [↱fə.kin], ældre engelsk Ølmaal = 9
Gallons = 40,9 l.
Firklang, d. s. s. Septimakkord, se
Akkord.
Firkløft (Cotula L.), Slægt af
Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), smaa Urter med
fjerfligede Blade og smaa Kurve, enlige i Spidsen af
Grenene. Blomsterne er gule. Fligbladet
F. (C. coronopifolia L.) bliver 6—15 cm høj og
har glat, fra Grunden forgrenet Stængel med
opstigende, ofte rødlige Skud. Kronerne er
firetandede. Vokser kun enkelte Steder vildt i
Danmark og er ligeledes meget sjælden i Norge.
A. M.
Firkløver kaldes saadanne Blade af
Kløver-Arter, der har faaet 4 Smaablade i St f. det
normale Antal (3), hvilket ikke sjælden sker
A. M.
firkløvet kaldes Brænde, naar det er dannet
ved at flække Træet efter to paa hinanden
vinkelrette Retninger. Man taler om tokløvet,
f. og storkløvet Brænde efter de
udflækkede Stykkers Antal; undtagelsesvis bruges
Trekløvning af Træet.
C. V. P.
Firle [ferlə], Walter, tysk Genremaler, f.
22. Aug. 1859 i Breslau. F., Elev af Akademiet
i München, uddannet under Gabl og Löfftz og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
