Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Firle - Firling - Firling - Firma - Firmament - Firmân - Firmelse - Firmicus Maternus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Studierejser til Venezia og Holland, i sin
Virksomhed knyttet til München, har malet
Genrebilleder, gerne af religiøst Indhold, ogsaa
Portrætter m. m. Af hans Værker, der gennem
deres kønne Følelse og lettilgængelige
Indhold har vundet stor Folkeyndest, ikke mindst
for de nydelige Børneskikkelser, skal nævnes:
»Morgenandagt i et holl. Vajsenhus« (1885,
Nationalgal. i Berlin), »Søndagsskole« (1886,
Nationalgal. i Buda-Pest), »Sørgehuset« (1889,
Mus. i Breslau), Triptychon-Billedet »Troen«, »Giv os
i Dag vort daglige Brød« (1893), »Helbredelsen«
(1896, Magdeburg-Mus.), »Maria med Englen«
(Mus. i Hannover), »Helbredelse« (Mus. i
Düsseldorf).
A. Hk.
Firling, se Flerfoldssvangerskab.
Firling, se Sagina.
Firma (af lat. firmus, fast, retsgyldigt, eng.
firm, fr. raison sociale. ital. ragione sociale) vil
sige det Navn, hvorunder en Forretning drives
og Underskrift m. H. t. samme meddeles; dog
bruges Udtrykket ogsaa hyppig om selve
Forretningen, »Huset«. Hvor F.-Navnet er forsk. fra
den ell. de enkelte F.-Indehaveres borgerlige
Navne, vil dette ofte, men ikke altid være et
Udtryk for, at Forretningen som saadan er et
Slags selvstændigt jur. Væsen, hvis Rettigheder
og Forpligtelser i større ell. mindre Omfang
er forsk. fra den ell. de enkelte F.-Indehaveres.
Da nu imidlertid et F.-Navn let fremkalder den
Forestilling, at der bag det, som hæftende for
F.’s Forpligtelser, findes de Personer, Værdier
ell. andet, som F.-Navnet angiver, har
Lovgivningen maattet sætte sig til Opgave at værne
om »F.’s Sandhed« ɔ: afværge, at F. indeholder
noget, der henpeger paa Personer, Kapitaler,
Virksomheder, Ejendomme o. s. v., der i
Virkeligheden intet har med Forretningen at gøre.
Paa den anden Side er et een Gang
indarbejdet F.-Navn ofte i sig selv en Værdi, for
saa vidt det kan bevares uforandret, og det
bliver derfor tillige Opgaven ikke at gennemføre
Kravet til »F.’s Sandhed« saa vidt, at der
derved forvoldes unyttig Tab og Forstyrrelse.
Alt efter den Vægt, de forsk. Lovgivninger
tillægger henh. det ene og det andet af disse
Momenter, varierer deres F.-Regler.
Den gældende danske F.-Lov af 1. Marts 1889,
der i Forbindelse med den sv. F.-Lov af 13. Juli
1887 og den norske af 17. Maj 1890, med hvilke
den i det væsentlige stemmer overens, er
Resultatet af en Samvirken mellem de 3 nordiske
Riger, giver i Hovedsagen flg. Regler ang.
Handlendes, Haandværkeres og Fabrikanters
F.-Navne. Ingen maa i sit F. uden Hjemmel optage
Andenmands Navn ell. Navnet paa Andenmands
faste Ejendom. Et F. maa ikke indeholde
Angivelse af Foretagender, der ikke staar i
Forbindelse med Forretningen, ej heller maa et
F., som angiver en bestemt Art af
Forretning, bibeholdes uforandret, naar denne
er væsentlig forandret. — De i Handelsregistret
for samme Kommune indførte F. skal tydelig
adskille sig fra hverandre; vil nogen anmelde
et Navn, som allerede er indført i Registret
for en anden, maa han derfor ved Tillæg
(Fornavn. Forbogstaver, Betegnelse af Forretningens
Beskaffenhed o. s. v.) ell. paa anden Maade
sørge for, at hans F. tydelig skilles fra det
ældre. Den, som uden F.-Anmeldelse vil drive
Forretning under eget Navn, maa ikke ved
Tilføjelser, Udeladelser ell. Ændringer i den
hidtil brugte Benævnelse forsætlig efterligne
indregistrerede F., som indeholder s. N. I øvrigt
skal Enkeltmands F. indeholde hans
Efternavn med ell. uden Fornavn og maa ikke
indeholde noget, som antyder et
Selskabsforhold, ell. at Ansvaret er begrænset, derimod
nok andre Tilføjelser, der nærmere betegner
Forretningen eller Indehaverens Person.
Et ansvarligt Selskabs F. skal,
naar ikke alle Medlemmers Navne er
optagne i samme, indeholde mindst eet
Medlems Navn samt et Tillæg, der antyder
et Selskabsforhold (f. Eks. »& Co.«). Et
Kommanditselskabs F. skal indeholde mindst eet
fuldt ansvarligt Medlems Navn samt et Tillæg,
der antyder et Selskabsforhold; det maa paa
den anden Side ikke indeholde Navne paa
andre Deltagere end de fuldt ansvarlige og ej
heller noget, der begrænser disses Ansvar. Et
Aktieselskabs F. skal udtrykkelig indeholde
Betegnelsen »Aktieselskab«. Andre
Selskaber med begrænset Ansvar skal i
deres F. optage et Virksomheden betegnende
Udtryk og maa paa den anden Side ikke optage noget
Personnavn. — Uforandret kan et F.
bibeholdes af Enken, der fortsætter sin afdøde Mands,
af Ægtemanden, der fortsætter sin Hustrus,
og i Reglen ogsaa af Arvinger, der med fuldt
personligt Ansvar fortsætter Arveladerens
Forretning. Ej heller behøver et F. at forandres,
fordi et nyt Medlem indtræder, ell. fordi et
Medlem udtræder af et ansvarligt Selskab ell.
af et Kommanditselskab (dog kræves den
Udtrædendes Tilladelse til, at hans Navn
bibeholdes). Naar Enkeltmand, ansvarligt Selskab ell.
Kommanditselskab overdrager Forretningen
ligeledes til Enkeltmand, ansvarligt Selskab ell.
Kommanditselskab, er det tilladt at vedtage, at
den ny Indehaver bibeholder F.-Navnet med et
Tillæg, som antyder Efterfølgerforholdet (f. Eks.
—’s Efterfølger). I alle Tilfælde, hvor et F. efter
det anførte ikke betegner den ell. de virkelige
Indehavere, skal der gøres Anmeldelse til
Handelsregistret, saaledes at enhver ved Eftersyn
deraf kan forvisse sig om det virkelige bagved
liggende Forhold. (Litt.: V. C. Thomsen,
»Oversigt over de vigtigere fremmede, europ.
Lovgivningers Bestemmelse om F. etc.«, trykt
som Tillæg til de dansk-norsk-svenske
Kommitteredes Firmalov-Udkast [1884]; Hage,
»Haandbog i Handelsvidenskab«.
E. T.
Firmament (lat.), se Himmel.
Firmân, d. s. s. Fermân.
Firmelse eller Firming, Betegnelse for
Konfirmationen i den rom.-kat. og
gr.-kat. Kirke.
Firmicus Maternus, Julius, f. paa
Sicilien, levede omkr. 350 og gik over til
Kristendommen. Han har skrevet et astron. ell.
korrektere astrologisk Værk, hvori han i
Nyplatonikernes Aand foredrager en fuldstændig Teori
for den astrologiske Overtro. Dette Arbejde er
først trykt i Venezia 1497 under Titlen VIII
libri matheseos, og udg. senest af Kroll og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
