Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fisher, John Arbuthnot - Fisher, John (Johannes Roffensis) - fishgut - Fishkill Landing - Fisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Portsmouth, 1892—97 Lordcommissioner and
comptroller of the navy (Flaade-Inspektør),
1896 Viceadmiral, 1897 Øverstkommanderende
for Eskadren i de vestindiske Farvande, 1899
Delegeret ved Haager-Konferencen, s. A.
Øverstkommanderende i Middelhavet. 1902 blev han
2. Sølord i Admiralitetet. 1903 atter Værftschef
i Portsmouth, 1904 1. Sølord; som saadan viste
han sig som en meget energisk Reformator
og Organisator, men blev — navnlig af Admiral,
Lord Beresford — stærkt kritiseret for sine
enevældige Tilbøjeligheder og for at have givet
for meget efter over for Ministeriets Ønsker
om Indskrænkning i Flaade-Udgifterne. Da han
1909 traadte tilbage, udnævntes han til Baron
af Kelvinstone. For den Kritik, han var blevet
underkastet, søgte han Oprejsning ved at lade
sin Administration undersøge af en Kommission
under Premierministerens Forsæde og blev pure
frikendt. 1910 tog han sin Afsked. Ved
Verdenskrigens Udbrud var Stillingen som 1. Sølord i
Admiralitetet i Hænderne paa Admiral Prins
Louis Alexander af Battenberg. Da denne blev
beskyldt for at nære tyske Sympatier og under
Trykket af den offentlige Mening maatte trække
sig tilbage, blev det F., der Oktbr 1914 indtog
hans Plads; i denne Stilling forblev han dog
kun til Maj n. A.
C. W.-S.
Fisher [↱fi∫ə], John (Johannes
Roffensis), Biskop af Rochester, (1459—1535), eng.
rom.-kat. Teolog. Han blev Kansler for Univ. i
Cambridge 1504 og kort efter Biskop. F. var sin
Kirke oprigtig hengiven og arbejdede ivrig for at
afhjælpe dens aandelige Slaphed. Han
forsvarede Kong Henrik VIII mod Luther og angreb
denne og Oekolampadius. 1523 udsendte han
Assertionis Lutheranæ confutatio, der er et af
de betydeligste Angrebsskrifter mod Luther og
Reformationen. F. stod Humanismen nær og
var Ven og Beskytter af Erasmus, som optog
F.’s Angreb i sine Stridsskrifter mod Luther.
F. lod sig bevæge til med Forbehold at
underskrive en Anerkendelse af Kongen som den eng.
Kirkes Overhoved, men vægrede sig ved at
anerkende Kongens Ægteskab efter Skilsmissen
fra Dronning Kathrine, hvorfor han blev kastet
i haardt Fængsel, anklaget sammen med
Thomas More for Højforræderi og henrettet. Kort
forinden havde Paven udnævnt ham til
Kardinal. F.’s lat. Skr er udgivne af
Fleischmann 1597, nogle af hans eng. af J. E. B.
Mayor 1876. (Litt.: Bridgett, Life of F.
[London 1888]).
A. Th. J.
fishgut [↱fi∫găt], se Lystfiskeri.
Fishkill Landing [↱fi∫kil-↱£ändinŋ], By i
U. S. A., Stat New York, ligger 100 km S. f.
Albany og i samme Afstand fra New York paa
venstre Bred af Hudson, (1910) 3900 Indb. F. L.
har Navn dels efter den lille Fishkill River,
dels deraf, at den er et vigtigt Anløbssted for
Dampskibsfarten paa Hudson.
H. P. S.
Fisk (Pisces) er Hvirveldyr, der lever i
Vandet og Livet igennem aander ved Gæller.
Blodets Varmegrad veksler med Omgivelsernes.
Hjertet har For- og Hjertekammer, der begge
er udelte. Lemmerne er udviklede som Finner,
om de ikke mangler. Fostret har ingen
Fosterhinder.
Den typiske Fiskeform er tendannet, tilspidset
for og bag (bortset fra Finnerne) og lidt
sammentrykt paa Midten, saa at Tværsnittet er
ovalt. Men forholdsvis faa F. (Makrel, Laks),
har denne typiske Form, der er særlig egnet til
Hurtigsvømning. Medens nogle er meget
langstrakte og trinde (Aal, Negenøjn) ell. næsten
baandformet sammentrykte (Baandfisk) eller
kantede (Naalefisk), er andre meget korte
(Klumpfisk); Kroppen kan være stærkt
sammentrykt (Brasen, Flyndere), trekantet i Tværsnit
(Hajer) eller endog helt fladtrykt (Rokker).
Størrelsen af den udvoksne F. svinger fra knap
1 1/2 cm (visse Kutlinger) til 15 m og maaske
mere (Brugde).
Det er Vandlivet, som først og fremmest
præger F.’s Bygning, saavel den indre som den
ydre. Selv om enkelte Fiskearter for en Tid
forlader Vandet, taber de dog ingenlunde det
Præg, som deres opr. Element har sat paa
dem. Gennem Lungefiskene begynder
Fiskeklassen dog at hæve sig fra sin Plads lavest i
Hvirveldyrenes Række op mellem de
luftaandende Klasser, idet Svømmeblæren hos
Lungefiskene er udviklet til en Lunge, saa at disse
F. staar som det endnu levende Vidnesbyrd om,
hvorledes de luftaandende Hvirveldyr har
udviklet sig fra Fiskeklassen. Men Lungefiskene
danner kun en Sidegren paa Fiskeklassens
Udviklingstræ; det sammer gælder Rundmundene,
der maaske er opstaaede ved en Omdannelse af
Tværmunde som Følge af deres gravende og
snyltende Levevis (mange regner dog
overhovedet ikke Rundmundene som
hjemmehørende i Fiskeklassen). Den kraftigste
Udviklingslinie inden for Fiskeklassen gaar i en helt
anden Retning, nemlig fra Tværmunde og
Ganoider over Benfisk med Luftgang og
Blødfinner til Nutidens højest udviklede Fisketype:
Benfisken med lukket Svømmeblære og med
Pigstraaler forrest i Finnerne. Benfiskene
synes endnu at være i fuld Udvikling, og inden
for adskillige af de herhenhørende Familier
foregaar der sikkert en livlig Nydannelse af
Arter, der ofte i den Grad har Nyhedens Præg,
at det maa afhænge af et Skøn, om man vil
anerkende de ny Karakterer som Artsmærker
eller blot som Karakterer for Former under
samme Art. Saaledes regnedes tidligere Laks,
Havørred, Søørred og Bækørred for særskilte
Arter, medens man nu kun værdsætter dem
som Former af een enkelt Art ell. i det højeste
vedbliver at regne Laksen for artsadskilt fra
Ørreden med dens 3 Former: Hav-, Sø- og
Bækørred.
Skelettet bestaar hos Tværmunde og
Rundmunde udelukkende af Brusk, hos de
øvrige mere ell. mindre af Ben. Det falder hos
Benfiskene (Fig. 1) i flg. Afsnit: Rygraden (med
øvre og nedre Buer og Torntappe, Ribben og
Biribben), Hovedskallen (med Mundens,
Gællelaagenes og Gællernes Knogler),
Lemmeknoglerne (Skulder- og Bækkenknogler), Finnernes
Knogler (Straalebærere og Finnestraaler) og
Hudens Knogler (Skæl og Sidelinieknogler). Det
er simplere i sin Bygning hos de andre
Ordener, navnlig hos Tværmundene og hos
Rundmundene; hos Slimaalen er der overhovedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
