Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun udviklet Brusk omkr. en Del af Hjernen,
i Mundpartiet og som fine Straaler i Finnen.
Finnerne er dels parrede, dels
uparrede. De uparrede Finner sidder i
Legemets Midtplan og kaldes efter deres
Plads Ryg-, Hale- og Gatfinne. Rygfinnen
begynder undertiden helt fremme paa
Fiskens Pande, men oftest et Stykke bag
Nakken; den kan naa helt hen til Halens Finne og
være sammenvokset med denne, men er
hyppigst adskilt fra den ved et større Mellemrum.
Rygfinnen kan være udelt ell. delt i to
(Aborre) til 3 Finner (Torsk). Nogle af Straalerne kan
være uden Forbindelse med den øvrige Finne;
dette kan gælde de forreste (Hundestejler) ell.
de bageste (Makrel). Foruden den egl. Rygfinne
har adskillige Benfisk bag ved denne en lille
Hudlap uden Finnestraaler, den saakaldte
Fedtfinne (Laksefisk). Gatfinnen begynder bag
Gattet; undertiden naar den Halens Finne, med
hvilken den kan vokse sammen; den kan være
delt i to Finner (Torsk) og har fri Straaler for
ell. bag (Makrel). Halefinnen sidder paa
Halespidsen; den kan gaa i eet med Ryg- og
Gatfinnen. Hos de færreste F. (Rundmunde og
Lungefisk) er Halen symmetrisk bygget om
Rygraden (ret, difycerk). Hos de allerfleste
bøjer Enden af Rygraden opefter (Fig. 2),
og Finnestraalerne paa dens Overside er
svagere udviklede end paa Undersiden;
tydeligt skævhalede (heterocerke) er
saaledes Stør og Hajer; men oftest skjules
Skævheden derved, at den opadbøjede
Del af Rygraden er kort, og ved, at
Finnestraalerne sidder ordnede saaledes,
at de omtr. er symmetriske om F.’s Midtlinie;
Benfiskene har saadanne, homocerke Haler,
men paa Yngelen ses Skævheden tydeligt.
De parrede Finner er Lemmerne. Brystfinnerne
(Forlemmerne) sidder altid lige bag Gællebuerne
og er adskilte ved et Mellemrum; de kan være
skaftede (Havtaske), udviklede til Svæveredskaber
(Flyvefisk) eller være delvis omdannede
til Føie- og Kravleredskaber (Knurhane).
Bugfinnerne (Baglemmerne) sidder tæt sammen og
kan endog være sammenvoksede (Kutlinger) ell.
tilmed omdannede til en Sugeskive (Stenbider);
Dele af dem kan være omdannede til
Parringsredskaber (Tværmunde). Bugfinnernes
Plads er højst forsk., idet de kan sidde under Bugen
(bugstillede, abdominale), under Brystfinnerne
(bryststillede, thoracale) ell. endog foran disse
(halsstillede, jugulære). Alle Finner, sjældnest
Halefinnen, kan mangle. Finnerne holdes
udspilede af særlige Skeletdele; hos Rundmunde er
det simple, fine Bruskstraaler, hos Tværmunde
er det Bruske, der er beklædt med Hornstraaler
(Finnerne kan ikke foldes sammen); hos
Ganoiderne er Forholdet omtr. som hos
Benfiskene. Hos disse støttes Finnehuden af
Benstraaler, der enten er ugrenede og uleddede,
oftest stive og stikkende Pigstraaler ell. bløde og
leddelte, ofte grenede Blødstraaler; disse
Finnestraaler er i de uparrede Finner indleddede
paa Straalebærere, som rager ind mellem Rygradens
Torntappe; i de parrede Finner er Straalerne
indleddede paa Smaaknogler i Lemmeskelettet;
Finnestraalerne kan lægges og rejses, hvorved
Finnen foldes sammen eller spredes;
Pigstraaler findes ikke hos alle Benfisk; hvor
de er til Stede, sidder de i Ryg-, Gat- og
Bugfinner, men ikke i Bryst- og Halefinner; er
der baade Pig- og Blødstraaler i een Finne,
sidder Pigstraalerne altid forrest. Finnernes
 |
| Fig. 1. Skelet af en Aborre, 1 Hovedskal. 2 Mellemkæbeben, Overkæbeben, Ganeben, Vingeben. 3 Hængselben, Ledben, Forgællelaag. 4 Underkæbe. 5 Over-, Under- og Mellemgællelaag. 6 Gællehudstraaler. 7 Sidelinieknogler. 8 Skulderbælte, a Øvre Torntappe, b Nedre Torntappe, b’ Tværtappe. c og d Første og anden Rygfinne med deres Straalebærere. e Halefinne. e’ Sidste Halehvirvel f, f’ Gatfinnen og dens Straalebærere. g Bugfinne. g’ Bækken, h Brystfinne, r Ribben, r’ Biribben. (Efter Lütken.) |
|
| Fig. 2. Enden af Halen af en Stør (1), af en Laks (2) og af en Torsk (3). H Rygrad. ø Øvre Buer. n Nedre Buer. n’ den sidste af disse, sammenvokset med den bageste Hvirvel, e Rygradens opadbøjede Endedel; den er i 3 lille (det sædvanlige Forhold hos Benfiskene), i 2 stor, men skjules mellem Halefinnestraalernes to Halvdele, af hvilke den venstre her er fjernet. (Efter Boas.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
