Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mellemrum under Skællet lægges en Skive (Fig.
4) som er lidt større i Omkreds end Skællet
selv; medens Skiven er særdeles tynd, er den
Kant, der rager frem uden for det gl. Skæl,
noget tykkere og har ofte Forhøjninger paa
Oversiden; disse Forhøjninger tydeliggør
Tilvækstringene om det gl. Skæl, særlig naar de
ligefrem er smeltede sammen til en fin Liste;
dette muliggør en Aldersbestemmelse (s. d.) af
F. Hos Ganoiderne er der sædvanlig Benplader
ell Skæl i Huden; de kan have et ydre
glinsende, emaillelignende Lag; Hudtænder kan
ogsaa forekomme, men ikke i stort Tal.
Lungefiskene har Skæl.
Muskulaturen bestaar af 3 Grupper:
Hovedets, Kroppens og Finnernes Muskler.
Hovedets Muskler tjener til at bevæge Øjne,
Underkæbe, Gællelaag og Gæller. Kroppens
Muskler falder i to helt adskilte, symmetriske
Partier, højre og venstre Sides Muskler, og
hver Sides Muskulatur bestaar igen af en øvre
og en nedre Gruppe. Ser man bort fra den
Uregelmæssighed, som Bughulen giver, kan man
tænke sig Kropmuskulaturen hos Benfiskene
sammensat af 4 parallelt løbende Muskler, der
er ordnede om Rygraden og strækker sig fra
Hoved til Halespids (Fig. 5). De øvre og nedre
Torntappe danner Skellet mellem de to Siders
Muskler, og Tværtappene samt en fra dem
udgaaende Hinde skiller paa hver Side den
øverste fra den nederste Muskel. I Virkeligheden er
hver af de fire Muskler delt paatværs af
Bindevævshinder (Fascier) i et Antal svarende til
Hvirvlerne i Rygraden, idet der fra hver øvre
Torntap gaar en Hinde ned til Tværtappen og
fra hver nedre Torntap en Hinde op til
Tværtappen. Hver af de fire Sidemuskler deles
derved i en Række Muskelblade ell. Lameller
(Myomerer). Da Bindevævet ødelægges ved
Kogning, ser man paa f. Eks. kogt Torsk de
enkelte Muskelblade ligge adskilt, medens de
paa den levende F. holdes sammen af
Hinderne imidlertid er Hinderne ikke simpelthen
stillede vinkelret paa Rygraden, men bugter sig
paa en indviklet Maade; herved bliver
Muskelbladene tynde Skiver af en besynderlig
krummet Form, der næsten kan minde om et
Kræmmerhus. I selve Kroppen er disse Forhold lidt
ændrede, idet Bughulen tvinger de to nedre
Sidemuskler udad, saa at de danner de
forholdsvis tynde Kropvægge; i St f. at hæfte sig til
nedre Torntappe, som i Halen, fæstes Hinderne
her til Ribbenene. Til Afstivning af Hinderne
tjener de i dem indlejrede Biribben. Den
forreste Del af Kropmuskulaturen fæster sig oventil
umiddelbart til Hjernekassen, nedentil til
Skulderbæltet. Forholdet er meget lgn. hos de
øvrige F., men hos Rundmundene svarer
Myomererne ikke til nogen Leddeling l Skelettet.
De fire mægtige Sidemuskler er de egl.
Svømmemuskler, som ved deres vekselsidige
Sammentrækning med stor Kraft kan bøje hele
Rygraden og særlig dens Haledel til Siderne
og — saa vidt Torntappene o. a. tillader det —
ogsaa op og ned. Lige under Huden ligger en
tynd Muskelkappe af egenartet, fedtrigt, graat
ell. rødligt Kød. Mest iøjnefaldende er denne
Fedtmuskel langs Sammenstødslinien mellem
den øvre og nedre Sidemuskel, idet den her
er tykkest.
Finnernes Muskulatur bestaar af nogle
Smaamuskler ved hver Finnestraale; de ses tydeligt
f. Eks. paa Rødspætter o. a. Flynderfisk, hvor
de i Overensstemmelse med Ryg- og
Gatfinnens særlige Udvikling som Svømmeredskaber
er forholdsvis kraftig udviklede. Desuden
besidder de parrede Finner særlige Muskler til
Bevægelse af hele Lemmet.
Fiskekødets hvide Farve skyldes det ringe
Blodindhold. Da dette medfører et langsomt
Stofskifte i Muskulaturen, er F. ikke i Stand
til at udholde et vedvarende strengt Arbejde,
selv om de kan præstere en meget stor — men
kortvarig — Kraftudfoldelse. Om enkelte
fremragende Svømmere gælder det, at deres Kød
er rødt (Makrelfisk), endog af Farve og Smag
som Pattedyrkød (Tunfisk). Disse F.’s
Varmegrad er da ogsaa til Stadighed fl. Grader over
det omgivende Vands. Naar Laksen og Ørreden
har rødligt Kød, skyldes det derimod ikke et
forøget Blodindhold, men talrige fine, rødlige
Fedtkugler, der er aflejrede som Reservenæring.
Om Muskelvævs Omdannelse til elektriske
Organer, se denne Art.
Hjertet ligger som Regel meget langt
fremme, hos Rundmundene dog under den bageste
Del af Gælleapparatet. Det bestaar af et For- og
et Hjertekammer. Hos Tværmunde, Ganoider og
 |
| Fig. 4. Skematisk Snit gennem et to Somre gammelt Skæl af en Karpe. a—b Skællets bageste (yderste) Del. b—c det oprindelige Skæl. c—d Skællets forreste (inderste) Del. e Grænsen mellem første og andet Aars Tilvækst. De vandrette Linier er Skællets Tilvækstlag, som paa deres frie Kant fortil paa Skællet bærer nogle listeformede Fortykkelser, der er fremstillede som to lodrette Linier paa hvert Tilvækstlag. (Efter Hoffbauer.) |
|
| Fig. 5. Kropmuskler af Regnbueørred; halvskematisk. Musklernes overfladiske Zigzagstribning ses. Den øvre Sidemuskel er fjernet paa nær syv Muskelblade, hvorved disses kræmmerhusaglige Form kommer til Syne. De øvre Ribben er udeladt. Den mørke Skygge langs Sidemusklernes Sammenstødslinie er Fedtmusklen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
