Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bedre Vare paa Rognen, gemmer den i Bunden
(Ørred), fæster den paa Undersiden af
Muslingeskaller (Kutling), bygger Rede til den, ved
hvilken F. holder Vagt (Hundestejle), eller
bærer Æggene omkr., fæstede paa F.’s Krop
(Naalefisk); en Karpefisk, Rhodeus amarus,
skjuler sine Æg i Dammuslingernes Gæller. Ogsaa
Yngelen vogtes undertiden (Hundestejle,
Maller). Hvor stort Tabet er bl. Æg og Unger,
inden den voksne Alder naas, vil forstaas, naar
man betænker, at trods det umaadelige Antal
Æg (fl. Millioner), en stor Huntorsk gyder,
forslaar dette dog kun til at vedligeholde
Bestanden; af hver Mill. Torskeæg bliver der næppe
mere end nogle faa madnyttige Torsk. For det
mere eller mindre lykkelige Resultat af Aarets
Gydning spiller Omstændighedernes Magt den
allerstørste Rolle, og i særlig Grad er hos os
Strømforholdene af Bet. for de pelagisk
drivende Æg. Mindre i Omstændighedernes Vold
er de F., hvis Æg nyder Forsorg: hos disse er
Ægantallet ogsaa meget mindre (nogle Tusinde
hos Ørreden, nogle Hundrede hos Hundestejlen).
Æggenes Klækning varer en vis Tid,
afhængig af Vandets Varmegrad. Naar Æggeskallen
sprænges, slipper den spæde Fiskeunge ud, men
den ligner paa dette Tidspunkt endnu ikke
synderlig sine Forældre; hos Arter med store Æg
har den nysudslupne Unge en stor
Blommesæk under Bugen, og først efterhaanden, som
denne Blommesæks Næring opbruges, antager
Ungen den voksne F.’s Form og begynder at
søge sig Føde; hos Arter med smaa Æg maa
den udkrøbne Unge, som ikke har noget af
Æggets Blomme i Behold, straks gaa i Gang med
at bjerge Føden, men hyppig er dens Levevis
helt forsk. fra den voksnes, og i Overensstemmelse
hermed kan Ungen anlægge en højst
ejendommelig Larvedragt. Særlig langvarig
Larvetid har Aalen og Negenøjnene.
Kønsforskellighed, udover den
Kønsorganerne vedrørende, er alm. Bl. disse
»sekundære Kønskarakterer« kan nævnes følgende:
Hunnen bliver ofte større end Hannen (Aal).
Der kan være større ell. mindre Forskelligheder
i Hovedets og Kroppens Form. Tandvæbningen
kan være uens (Rokker, Glaskutling). Finnerne
bliver hyppig størst hos Hannen og særlig
formede (Fløjfisk). Brystfinnerne kan være
indrettede til at fastholde Hunnen (Ulk).
Underkæbespidsen bliver krogformet hos Lakse- og
Ørredhannen. Æggesække under Halen findes
hos Tangnaalehannerne. Særlige Udvækster paa
Panden har Hannerne hos Havmus. I
Legetiden faar mange Karpefiskhanner
Hudknopper paa Hovedet o. a. St. Farverne er ofte og
særlig i Legetiden kraftigere hos Hannen end
hos Hunnen (Laks, Hundestejle, Stenbider), og
undertiden er de to Køn helt forsk. farvede
(Rødnæb og Blaastaal). Krophulens Form kan
være forsk. hos Kønnene (Rødspætte).
Tvekønnede Individer
(Hermafroditer) er iagttaget hos de fleste alm. spiste
Fiskearter, men maa betragtes som
Vanskabninger; kun hos visse udenlandske Aborrefisk
(Serranus) er Tvekønnethed normal.
Misdannelser er hyppige (se
Fiskesygdomme).
Fiskearternes Udbredelse er
afhængig af Vandenes Naturforhold. Men endog i
Polarhavenes Dyb, hvor Temp. til Stadighed er
negativ, lever der F., og man har fanget F.
(Grimaldichthys profundissimus) paa 6035 m’s
Dybde i Atlanterhavet. I første Række er
Vandets kem. Sammensætning afgørende. Vandløb
og Indvande er ferske, d. v. s. de indeholder kun
ringe Mængder af opløste Salte; men de er dog
ingenlunde ensartede; særlig Bet. har
Mosevandets Indhold af Humussyre, der virker
hemmende paa det meste Dyreliv og dræber mange
Fiskearter ell. dog sætter dem tilbage i Vækst.
Havvandet er salt, d. v. s. det indeholder
forholdsvis store Mængder opløste Salte;
Saltholdigheden er størst i det aabne Ocean (over 3
%); i vore Farvande aftager den, jo længere
man kommer mod Ø., saa at den i Kattegat og
Bælterne sjælden er over 2 %, og ved Falster
knap er 1 %; længere inde i Østersøen bliver
de talrige Floders Tilførsel af fersk Vand saa
virkningsfuld, at Saltholdigheden ved
Ålands-Øerne kun er 0,6 %. Brakvand findes ikke blot i
Østersøen, men ogsaa i talrige Fjorde, hvori
der udmunder betydeligere Vandløb. De fleste
Fiskearter kan kun leve enten i fersk ell. i salt
Vand, og derfor er Havenes Fiskearter andre
end Indvandenes; dog er der adskillige
Undtagelser, og i Brakvandet mødes fl. af de ellers
adskilte Arter.
En yderligere Inddeling efter Naturforholdene
muliggør Betegnelsen af flg. 7 forskelligartede
Omraader i vore Have: Fjorde og Vige,
Bændeltangsomraadet, Sandrevlerne, Stenrevene, den
blandede Bunds Omraade, den bløde Bunds
Omraade og den fri Vandmasse. Disse
Omraader byder F. meget forsk. Livsbetingelser,
og i langt højere Grad gælder dette andre
Haves (tropiske Koralrev, Polarhave, Oceanernes
Dybder). En Inddeling kan paa lgn. Maade
foretages af de ferske Vande (s. d. Art.). Hvert
enkelt af disse Omraader saavel fra Havet som
fra de ferske Vande kendetegnes ved sin
bestemte Fiskefauna, der dels bestaar af Arter,
som Livet igennem er knyttede til det (Standfisk),
dels af Arter, der kun for en kortere ell.
længere Tid tilhører det (Vandrefisk).
Regelmæssige Vandringer kan skyldes dels Væksten,
idet Fiskeyngelen hyppig lever andet Steds end
Ungfiskene (f. Eks. pelagisk), og F.,
efterhaanden som de bliver ældre, ofte foretrækker
dybere Vand, dels Aarstiderne, der tvinger F. til
at skifte Opholdssted for stedse at være under
de af Arten foretrukne Varmeforhold, dels
Legen, under hvilken mange Arter stiller helt
andre end de for dem sædvanlige Fordringer til
Naturforhold som Dybde, Varme og
Saltholdighed (Aal, Laks). Ogsaa Fødevandringer kan
være forholdsvis regelmæssige, som naar Sej,
Makrel- og Tunfisk følger Silde- ell.
Hornfiskestimerne paa deres aarlige Ynglevandringer;
men hyppigst er F. paa Fødevandringerne mere
omflakkende (Strejffisk) som Torskene, der
spredes viden om i Sommertiden, efter at de om
Foraaret har gydt paa de ret begrænsede
Ynglepladser.
En Livsvane, hvis Forklaring ikke er let, er
den for talrige F. ejendommelige Tilbøjelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
