Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskehandel - Fiskehejre - Fiskehud - Fiskehøg - Fiskeigle - Fiskeonger - Fiskekonservering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fiskehandel — Køb og Salg af Fisk — blev
indtil den nyere Tid drevet paa en yderst
primitiv Maade, idet Fisken ad Søvejen førtes til
de større Byer og forhandledes der paa
Fisketorvet. Vel har man kendt større
Fiskemarkeder allerede i Middelalderen, som f. Eks. det
store Marked for Sild i Falsterbo og Skanør,
ligesom ogsaa Marked for fersk Fisk som f.
Eks. Billingsgate i London, der oprettedes 1699.
Det er dog først efter Fremkomsten af den
nyere Tids forbedrede Samfærdselsmidler, at F.
har taget det Opsving, der har ført til dens
nuv. Størrelse og Omfang.
Medens Handelen med saltet, tørret og
tilberedt Fisk som oftest foregaar paa samme
Maade som med enhver anden Handelsvare,
idet den forhandles af en gros Handlere til Ind-
og Udlandets Markeder, er Handelen med fersk
Fisk derimod af en egen Beskaffenhed. Fisken
bringes til Land enten i levende ell. i iset ell.
afkølet Tilstand. Man har ogsaa som
Konserveringsmiddel anvendt Borsyre og lgn. Stoffer
uden dog at være naaet til noget godt Resultat
dermed. Den levende Fisk betinger overalt de
bedste Priser. I nogle Lande, som f. Eks. i
Danmark, sælges de vigtigste Fiskearter kun i
levende Tilstand, paa de større Fiskemarkeder
er den slagtede Fisk derimod den
fremherskende Vare. Den ferske Fisk forhandles for
Danmarks Vedk. enten i Indlandet ved Salg til
Kommissionærer, der atter sælger til
Detailhandlere, ell. direkte til disse, ell. ved Salg til
Udlandets, Tysklands og Englands, større
Fiskehandlere. Tidligere sendtes Fisken til Udlandet
i Konsignation, hvorved man overlod til en
Agent ell. Kommissionær i Udlandet at skaffe
den bedste Pris for Varen. Nu sendes Fisken
enten direkte til de større Forbrugere i
Udlandet ell. til de store Fiskemarkeder, som
efterhaanden er oprettede, i de fleste af
Europas større Søstæder. I disse faar
Auktionshandelen mere og mere Indpas. Denne foregaar
under 3 forsk. Former. I England er
Fiskeauktionerne fri, ɔ: der gives Bevilling til et
ubegrænset Antal Auktionærer, og enhver, som
har Bevilling, kan sælge Fisk, uden at der fra
det Offentliges Side øves nogen Kontrol
dermed. I Hamburg er Auktionærerne edsvorne og
ansatte af Senatet. I Belgien afholdes
Auktionerne af Kommunen ved nogle af den ansatte
Funktionærer og er under fuldstændig Kontrol
af den. De Steder, hvor Fiskeauktioner er
indførte, er der som Regel opført Fiskehaller,
indrettede til Salg af levende saavel som af
slagtet Fisk. Der betales en Afgift af Salget
ved Auktionen, som er noget forsk. i de forsk.
Lande. Fisken forhandles af en gros Handlere,
Kommissionærer, Agenter, Detailhandlere og
endelig af Gadehandlere. Se endvidere
Danmark, S. 585, og Fisketransport.
F. D.
Fiskehejre, se Hejrer.
Fiskehud. Skindet af en Del større Fisk,
navnlig Hajer og Rokker, er saa fast og sejgt,
at det kan garves, og finder derfor nogen
Anvendelse til Galanterivarer, efter at
Ujævnheder, Pigge o. l. er afslebne, saaledes at der
bliver en chagrinagtig Tegning tilbage. F.,
navnlig Hajhud, der har fastsiddende skarpe
Tænder, anvendtes tidligere til Finslibning af
Trævarer, men er nu ganske fortrængt til dette
Brug af Glaspapir o. l. Det meget sejge
Aaleskind benyttes en Del til Snore, Piske o. l.
K. M.
Fiskehøg d. s. s. 1) Pandion haliaëtus, se
Fiskeørn; 2) Circus æruginosus, se
Kærhøge.
Fiskeigle, se Igler.
Fiskekonger. Under dette Navn finder man
hos ældre norske og isl. Forf., hos Leem, Strøm
o. a., omtalt en Fisk, som har en Slags Krone
paa Hovedet; deres Viden om denne mærkelige
Skabning stammer fra Fiskerne, der betragter
F. som Anfører for Fiskestimerne, og mener, at
den, som fanger en saadan F., for Fremtiden
har Held med sig i Fiskeri; man tørrer den og
hænger den op i Søhusene som en
Mærkværdighed. F. er imidlertid ikke andet end
»Mops«-Fiske ɔ: saadanne Individer, som udmærker sig
ved en ualmindelig kort, stump Snude og
puklet Pande, hvilken for Almuens Fantasi tager
sig ud som en Krone. Slige monstrøse Former
forekommer især bl. Torskefisk, man kender
saaledes Torske-, Sei-, Hyse-, Brosmekonger o.
s. v.; man træffer lgn. Misdannelser endvidere
hos Ulken, Langebarnet, Karpen, Gedden,
Laksen o. s. fr. Hos Mops-Fiskene er næsten
alle Hovedskallens Dele undergaaede mere ell.
mindre gennemgribende Forandringer,
beroende paa Snudepartiets Reduktion; kun
Underkæben beholder i Reglen sin normale Form,
hvorved den kommer til at rage frem foran
Overmunden. Misdannelsen er fremkommet
ved, at Snudepartiet af en ell. anden Grund er
blevet tilbage i Vækst. »Torskekonger«
forekommer af og til ved de danske Kyster, men det
vides ikke, at Fiskerne her tillægger ell. har
tillagt dem noget særskilt Navn. Ovenstaaende
Fig. fremstiller en Torskekonge fra Øresund.
(Litt.: Faber, »Naturgesch. d. Fische
Islands« [S. 105, Frankfurt a. M. 1829]; Kröyer,
»Danmarks Fiske« II, S. 27; Nyström, »Om
en monstrøs Form af Cottus scorpius [med
Beskrivelse af Kraniets Bygning.]. Bihang till K.
Svenska Vet. Akad. Handlingar [14. Bd, Afd.
IV, Nr 10. Sthlm 1889]).
Ad. J.
 |
| En »Torskekonge«. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
