Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskekonservering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tønder om Bord i Fangstfartøjet. De bruger
hertil Lissabon-Salt, medens Skotterne først
pakker Silden i Land med en Blanding af
Liverpool-Salt og sp. Salt. Den holl. Sild
benævnes efter Sorteringen: Fuld Sild (Sild med
Rogn-Mælke), Maatjes (Sild uden Rogn-Mælke),
Ijler (tom Sild fanget i Slutn. af Fisketiden),
Kuitzik (Sild med fuldmoden Rogn), Howzik
(legefærdig Sild). Den norske og isl. Sild saltes
først, idet den lægges i Tønden. Til tørrede
Fiskevarer henregnes Torsk, tilberedt paa forsk.
Maade som Klipfisk, Stokfisk og Tørfisk. Torsk
til Klipfisk bliver snarest efter at være fanget,
slagtet, saa Blodet kan løbe af den. Derpaa
flækkes, vaskes og saltes den og tørres i fri
Luft paa Stensætninger. Stokfisk bliver renset
og tørret paa Stænger i Solen. Efter Maaden,
hvorpaa Torsken er skaaret op, forinden den
tilvirkes til Tørfisk, benævnes Produktet
Platfisk og Rundfisk. Rodskær er Torsk, befriede
for Hoved, Rygben og Indmad og opskaarne lige
til Halen samt derefter tørrede i Luften i usaltet
Tilstand. Laberdan er saltet Torsk, der
tilvirkes straks efter Fangsten, da den slagtes,
flækkes og vaskes, lægges i Saltlage og derefter
pakkes i Tønder. Forskellige andre Fiskearter,
Markrel, Laks o. fl., er Genstand for
Nedsaltning. Af røgede Fiskevarer er Silden den
vigtigste. Særlig i Tyskland og England findes
store Røgerier. I disse Lande er for øvrigt
Kullerrøgning af stor Bet. Ogsaa Aal, Laks,
Hajer og Rokker røges i betydelig Mængde i
forsk. Lande.
Man skelner mellem Varmrøgning og
Koldrøgning, der afgiver forsk. Vare. Koldrøgning
giver paa en Maade en røget Spegevare (Fisken
er altsaa saltet, forinden den røges),
Varmrøgning giver en fersk røget Vare, som kun er
saltet ubetydelig før Røgningen. I Danmark,
Sverige og Tyskland anvendes næsten
udelukkende Varmrøgning. Ræsede Fisk (Laks, Aal
m. fl.) faar en let Saltning, hvorefter de tørres
ved Skorstensvarme. Graflaks er meget letsaltet
Laks ell. Ørred, der efter Saltningen befries for
Skindet og skæres i tykke Skiver. Skindet ristes
og tilberedes med en Sauce af Eddike, Sukker
og Worcester Sauce.
Islandsk Rækling er Havkal tilberedt ved at
henligge nedgravet, hvorefter den vindtørres.
Tilberedning af Fisk i krydret og marineret
Tilstand, nedlagt i Olie, hermetisk henkogte
Varer o. s. v. har vundet en umaadelig Udbredelse
i næsten alle større fiskeridrivende Lande. I
Danmark kendes denne Industri ikke i saa stor
Maalestok, fordi mange af de Fiskearter, som
benyttes i fortrinlig Grad til Tilvirkning, forekommer
sjældnere i danske Farvande. Nævnes
bør Ansjostilvirkningen i Norge, Sverige,
Tyskland, Italien; Sardintilvirkningen i
Middelhavslandene; krydrede og marinerede Sild; skind-
og benfri Sild; Sild og Brisling i Olie; Laks,
Hummer o. desl. hermetisk henkogt. Navnlig i
Amerika har dette sidste naaet en meget
betydelig Udvikling, og der eksporteres derfra store
Mængder af hermetisk henkogte Sager til
Europa. I Japan er denne Industri ligeledes i
meget stor Udvikling.
For øvrigt tilberedes en Mængde forskellige
henkogte og tilberedte Fiskevarer, Fisk i forsk.
Sauce, Fiskeboller, Fiskekød tilberedt paa forsk.
Maade, saltet Rogn, Kaviar m. m. Hermetisk
henkogte Fiskeretter kan holde sig friske i lang
Tid, undertiden i Aarevis.
Til Fiskens Konservering om Bord i
Fiskefartøjer saavel som paa Land bruges Is og
Koldluftsmaskiner, navnlig det første. Naar Is
bruges, magasineres Fisken om Bord paa store
Hylder, hvor den lægges lagvis med knuste
Isstykker mellem Lagene. Fryserum til
Opbevaring af Fisken benyttes i temmelig betydelig
Udstrækning i Amerika. Først i den nyere Tid
synes visse Metoder til Frysning af Fisk at blive
anvendt med Held i Europa. Bl. disse fortjener
en dansk Opfindelse, den Ottesen’ske
Frysemetode, særligt at nævnes. Frysningen foregaar
ved denne Metode i en Vædske af betydelig
Kuldegrad, hvorved Fisken bliver stivfrosset.
Den dyppes derefter i koldt Vand, hvorved den
faar en let Glacering af Is, og den kan i denne
Tilstand holdes frisk i længere Tid under
Transport.
Hosstaaende Tegning viser et Fryse-Anlæg
efter den Ottesen’ske Metode, installeret om
Bord i et Dampfartøj. Hensigten hermed er at
opsøge Fiskerne paa Fiskepladsen og at fryse
Fisken, straks efter at den er fanget.
Frysemaskineriet, der er udført efter
Kulsyresystemet, har en Kapacitet af 50000
Kalorier pr Time og vil under normale Forhold
kunne indfryse c. 10 t Fisk pr Døgn.
Maskineriet er dels indrettet til at kunne nedkøle den
Frysevædske, hvori Fisken neddykkes og
 |
| Fisketransportdamper med Ottesens Fryseanlæg. 1. Frysemaskine. 2. Refrigerator. 3. Fryseholder. 4. Cirkulationspumpe. 5. Fiskekurve. 6. Kran til Ophejsning af Fiskekurve. 7. Damppumpe til Kølslasten. 8 og 9. Afkølet Lastrum. 10. Frossen Fisk i Forsendelsesemballage. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
