Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskekonservering - Fiskekroge - Fiskeler - Fiskelim - Fiskelus - Fiskemaaned - Fiskemel - Fiskemester - Fiskemælk - Fiskene (Pisces) - Fiskeodder - Fiskeolie - Fiskepadder - Fiskepark - Fiskeperioder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fryses, dels til ved særlig Cirkulationspumpe at
afkøle et isoleret Lastrum, hvis Temp. kan
nedbringes til ÷10° C.
Afkølingen af Vædsken sker i den saakaldte
Refrigerator, der er en stærkt isoleret Beholder,
anbragt ved Siden af Frysemaskinerne. Ved
Hjælp af en kraftig Cirkulationspumpe
cirkulerer den 10—15° C. afkølede Frysevædske
gennem Frysebeholderen. I denne Frysebeholder
nedsænkes Fisken i dertil indrettede Kurve.
Tiden, Fisken skal henstaa i Frysebeholderen,
til den er gennemfrosset, er noget forsk. og
afhænger af Fiskens Størrelse og Tykkelse. Sild
gennemfryses i Reglen 1/4—1/2 Time; større
Fisk, f. Eks. Kuller og Torsk, 1 Time og en
meget stor Havtorsk i 2 Timer. Da Luftfrysning
kræver betydelig mere Tid, er der ved den
Ottesen’ske Metode opnaaet store Fordele.
En lgn. Frysemetode er siden 1892 bragt i
Anvendelse, særligt ved Forsendelse af fersk
Laks i frossen Tilstand fra Columbia River i
Vest-Amerika til Europa, men ogsaa ved
Behandling om Bord af Helleflynder o. a. Fisk,
som opbevares i længere Tid om Bord og
forsendes lange Strækninger. Siden 1902 foregaar
Lakseforsending ogsaa i stor Udstrækning fra
Alaska. Laksen stivfryses, dyppes derefter i
iskoldt Vand, hvorved den overtrækkes med en
Glasur af Is, pakkes derefter i Pergamentpapir
med et Lag tykkere Papir udenom, hvorefter
den forsendes i Frysevagoner pr Jernbane til
New York. Her indlades den i Dampere med
Fryserum til Europa, hvor den atter udlades til
Frysehuse. Denne amer. Laks har vundet
betydeligt Indpas som Handelsvare i saa godt
som hele Vesteuropa, ogsaa i Danmark, hvor
den indføres til Dels ved direkte Import fra
Amerika og forhandles af et enkelt Firma,
Vendsyssel Packing Co., Kbhvn’s Frihavn.
Fiskeforsendelser over Land sker ellers i
Kasser, som i England og Norge, ell. i Kurve som i
Danmark, Tyskland, Holland og Belgien.
Forsøg paa at sende levende Fisk i dertil
indrettede Jernbanevogne med Vandbassiner er hidtil
ikke lykkedes med Saltvandsfisk saaledes som
med Ferskvandsfisk (se Fisketransport).
F. D.
Fiskekroge, se Fiskeredskaber og
Lystfiskeri.
Fiskeler, et i Stevns Klint forekommende,
til Skrivekridtet henhørende, underordnet Lag
af stærkt kalkholdigt Ler. Se i øvrigt
Danmark (»Geologi«).
J. P. R.
Fiskelim, egl. d. s. s. Husblas. Ved
Behandling af dette og andet Fiskeaffald med
Eddike faas en Slags flydende Lim, der har meget
stor Bindekraft og gaar i Handelen under Navn
af F.; Syndeticon, der ogsaa kaldes F., er
en Opløsning af Lim i en Opløsning af
Kalciumsakkarat.
K. M.
Fiskelus, Betegnelse for de paa Fisk
levende Snyltekrebs af Copepodernes Fam., se
Copepoda.
C. W.-L.
Fiskemaaned, se September.
Fiskemel. Norsk Præparat af Torskekød, der
i tørret Tilstand males til Pulverstof og
opvarmes under høje Temp. Af det saaledes
tilvirkede Stof bages Brød af stor Næringsværdi.
F. D.
Fiskemester. Den praktiske Leder af et
Dambrug kaldes hos os F.; ved de større
Dambrug har han foruden løs Hjælp een eller flere
Fiskerimedhjælpere ell.
Fiskerielever. F. lønnes som Regel delvis med
Procenter af Udbyttet. Ejeren af Dambruget
kaldes oftest Fiskeriejer. I Sverige kan F.
tillige betegne en Konsulentstilling
(Länsfiskmästare); i Tyskland bruges Fischmeister dels
i vor Bet., dels om Betjente under
Fiskeripolitiet.
C. V. O.
Fiskemælk ell. Fiskemælke, alm. Navn
for Hanfiskens Sædstokke og Sæd (se
Klækning).
Fiskene (Pisces), 1) det 12. af Dyrekredsens
Tegn; 2) et hovedsagelig paa den nordlige
Himmel liggende Stjernebillede, der efter
Backhouse indeholder 154 for det blotte Øje synlige
Stjerner fra 3. Størrelse og nedefter. Bl. disse
er der fl. Dobbeltstjerner som Ψ′, hvis to hvide
Komponenter i 30″ Afstand er lette at se, ζ, af
4. og 5. Størrelse i 24″ Afstand (Burnham har
opløst den svagere i to af 5. og 11. Størrelse i
1″ Afstand), α opdaget som Dobbeltstjerne af
W. Herschel 19. Oktbr 1779. Hovedstjernen er
grønlig af 3. Størrelse, Ledsageren er blaa af
4. i 3″ Afstand. De 9 foranderlige Stjerner, man
hidtil kender, er kun teleskopiske, den ene af
disse er Algolstjerne. I dette Stjernebillede
findes talrige svage Stjernetaager, deriblandt den
af Mechain 1780 lige ved η opdagede, som han
beskriver som en stjerneløs Taage, der er
temmelig stor, men meget svag og vanskelig at
observere, medens John Herschel fandt den som
kugleformet Stjernehob, der pludselig bliver
klarere mod Midten, hvor han tydelig skelnede
enkelte svage Stjerner, som Lord Rosse i sit
Teleskop fandt havde en spiralformet
Anordning, hvilket blev bekræftet af Fotografier af
Roberts.
J. Fr. S.
Fiskeodder, se Odder.
Fiskeolie, fælles Betegnelse for de forsk.
Olier, der faas af Fisk. Herhen hører saaledes
Levertran, Tran, Sildeolie, som faas
ved Udkogning ell. Udpresning af de hele Fiske
ell. Dele af disse, (se Specialartiklerne).
K. M.
Fiskepadder (Ichthyoidea) benævnes en
Gruppe Halepadder, som stedse bliver staaende
paa Larvestadiet ell. paa Overgangen dertil.
Saaledes mangler de Øjelaag og har bikonkave
(amficøle) Hvirvler. Nogle F.
(Perennibranchiata: Siren, Hulepadde og Necturus
[Menobranchus]) beholder Gællebuskene hele Livet
igennem, andre (Derotremata) mister Gællerne,
og Gællespalterne kan da enten bevares
(Aalepadde og Menopoma [Cryptobranchus])
ell. lukkes med Alderen
(Kæmpesalamanderen). Se for øvrigt under de enkelte
Slægter.
Ad. J.
Fiskepark, se Dambrug.
Fiskeperioder. Fiskenes periodiske
Forekomst er velkendt for de fleste Fiskearters
Vedk. og er fremkaldt ved Svingninger i
Vandets Temp. og Saltholdighed ell. undertiden ved
et for stærkt drevet Fiskeri. I de senere Aar
har man kunnet paavise for fl. vigtige
Fiskearters Vedk., at Svingningerne i deres
Forekomst for en meget væsentlig Del kan føres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
