Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 151 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskeperioder - Fisker - Fisker, Lorents Henrik - Fiskeredskaber

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage til Svingninger i Yngelmængden, saaledes
at en Periode med rigelig Forekomst af vedk.
Fiskeart stammer fra et ell. fl. Aars store
Yngelmængde. Bedst kendes F. paa Steder
som den norske og svenske Vestkyst, hvor
der foregaar store Fiskerier efter Vandrefisk
(Sild og Torsk m. fl.). Paa den svenske Vestkyst
kan Silden endog helt udeblive for en lang
Aarrække ad Gangen.
F. D.

Fisker kaldes den Mand, der personlig
giver sig af med Fiskeri i Havet ell. i de fri ferske
Vande, derimod ikke en Mand, der beskæftiger
sig med Dambrug (se Fiskemester). De
fleste Fiskere ved de ferske Vande og talrige
ved de salte driver kun Fiskeriet som
Bierhverv; i § 26 i Lov om Saltvandsfiskeri af 2.
Juni 1917 sættes der som Betingelse for, at en
Mand skal anerkendes som stemmeberettiget
ved Oprettelse af Vedtægter for
Saltvandsfiskeri, at han skal være fyldt 21 Aar, at han i
mindst 2 Aar har drevet Fiskeri som Erhverv,
og at mindst 3/5 af hans Aarsindtægt ved
personlig Virksomhed skyldes Fiskeri. Antallet af
F, i vore forsk. Farvande stillede sig 1915
saaledes:

	Egentlige	Lejligheds-
	Fiskere	fiskere
Vesterhavet	1248	426
Skagerak	315	236
Kattegat	3323	1291
Sundet	637	139
Bælthavet	3095	2060
Vestlige Østersø	166	168
Egentlige Østersø	793	362
Ringkjøbing—Nissum Fjorde	274	276
Limfjorden	1655	1396
I alt	11506	6354

Paa Færøerne deltog 1502 Mand i
Kutterfiskeriet ved Færøerne, 2028 i Kutterfiskeriet ved
Island, medens Deltagernes Antal i det øvrige
Fiskeri ikke opgives.

Antallet af Deltagere i Ferskvandsfiskeriet
beløber sig for de egl. F.’s Vedk. næppe til et
halvt Hundrede, medens Lejlighedsfiskernes
Antal er langt større. Kun for Gudenaaen er der
nogen Statistik herover; 1913 fiskedes mellem
Silkeborg og Frijsenvold Fiskegaard med 42
Vaad (74 Mand) og 20 Drivgarn (40 Mand) efter
Laks og Ørred og med 1 Aalegaard, 55 Ruser
og 36 Glib efter Aal. (Litt.: Den aarlige
»Fiskeri-Beretning«).
C. V. O.

Fisker, Lorents Henrik, dansk
Søofficer, f. 5. Oktbr 1753, d. 1. Jan. 1819, blev
allerede 1767 Sekondløjtnant i Marinen og
avancerede efterhaanden til Kommandør (1804) og
til Kontreadmiral (1809). 1770—71 deltog han i
Admiral C. F. Kaas’ uheldige Ekspedition til
Algier; 1778—83 gjorde han Tjeneste paa den
fr. Flaade, som i de vestindiske Farvande
under Grev Guichen og Admiral Grasse kæmpede
mod den eng. under Rodney og Hood. Ved disse
Lejligheder udmærkede F. sig gentagne Gange.
1788 ansattes han som Adjutant hos den russ.
Admiral v. Dessen, der med sin Eskadre
overvintrede paa Kbhvn’s Red. F. var den, der
opdagede det af den sv. Løjtnant Benzelstjerna
lagte Komplot, som gik ud paa at opbrænde de
russ. Skibe. Indtil 1801 var han derefter i
uafbrudt Virksomhed som Skibschef ell.
beskæftiget med Kystdefensionsforanstaltninger; paa
et Middelhavstogt 1796—97 med Fregatten
»Thetis« førte han Thorvaldsen til Italien. 1801
opfandt F. den optiske Telegraf og
installerede den i Danmark. I selve Kampen 2. Apr.
tog han derimod ingen Del. Krigen 1807 traf
ham ubeskæftiget; i en djærv Skrivelse til
Kronprinsen forlangte han da at komme i
Virksomhed og tilbød at organisere Kystforsvaret i
Norge. Hans Tilbud blev modtaget, og 1808—09
virkede han derefter i Norge som
højestkommanderende Søofficer, organiserede
Havneforsvar og Kystmilits, tilvejebragte en anselig
Kanonbaadsflotille og administrerede hele
Sødefensionen. Hans Affære ved Hvaløerne 7. Apr. 1808
med 24 Kanonfartøjer mod 5 sv. faldt vel
uheldig ud og blev stærkt kritiseret, men var i
Virkeligheden temmelig betydningsløs; derimod
er der Anledning til at omtale, at han Juni 1810
lagde Planen til et Krydstogt for de ham
underlagte Orlogsbrigger mod en eng. Konvoi, der
blev opbragt til Norge og der vurderedes til 15
Mill. Kr. Til Trods for den ubestridelige
Dygtighed, hvormed F. bestyrede sit ansvarsfulde
Embede, og uagtet Kongen personlig fl. Gange
bevidnede ham sin Tillid (bl. a. ved 1809 at
optage ham i Adelsstanden), havde han dog mange
Bryderier og Ærgrelser, hvilke væsentligst
paaførtes ham af den indflydelsesrige Admiral St.
A. Bille, som var Admiralitetskollegiets mest
virksomme Medlem; da hans Helbred desuden
efterhaanden var blevet svækket, tog han Jan.
1811 sin Afsked og trak sig tilbage fra al aktiv
Tjeneste. (Litt.: C. L. With, »L. H. F.’s
Liv og Levnet« [Kbhvn 1891]).
C. W-S.

Fiskeredskaber til Ferskvandsfiskeriet.
Frivandsfiskeriet i vore ferske Vande drives dels
med »faste Fangstindretninger«, dels med »løse«
Redskaber (hertil Tavle).

De faste Fangstindretninger
bruges særlig til Fangst af Vandrefisk
(opadgaaende: Laks, Ørred; nedadgaaende: Aal) i
Aaløbene. De bestaar oftest af Pæle med
Tremmeværk, der spærrer hele Vandløbet; derfor kan
de som Regel kun anvendes, hvor en saadan
ellers ulovlig Afspærring er hjemlet ved (ofte
Aarh. gamle) Privilegier. Fiskegaarde
(Laksegaard, Ørredtene o. s. v.)
minder om Ruser; de op ad Strømmen stigende
Laksefisk gaar gennem en tragtformet Aabning
i Afspærringen ind i en Tremmekasse e. l.,
fra hvilken de ikke kan finde tilbage (Fig. 1).
Ørredspring (Ørredhæk) findes kun
ved Møller o. a. Stemmeværker; Ørreden
springer op mod det nedstyrtende Vand, men
kommer herved over en Tremmehæk, der afskærer
den Tilbagetoget, idet der oven for Hækken er
for lavvandet, til at Ørreden kan faa Fart til et
nyt Spring (Fig. 2). Aalekister
(Aalegaarde) findes ved de fleste Vandmøllers
Frivandssluse; de blanke Aal, der søger til
Havs, styrter med Vandet ned paa et Ristværk,
der danner Aalekistens Bund, og en omgivende
Tremrnehæk hindrer dem i at fortsætte
(Fig. 2 og 3). Medens vi har fl. Hundrede Aalekister,
naar Tallet paa Fiskegaarde og Ørredspring
næppe et halvt Hundrede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>