Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskefartøj - Fiskerhøjskole - Fiskeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til Fiskeri fra disse Fartøjer benyttes mindre Baade,
dories. For øvrigt bruges et stort Antal
Fartøjer til Kystfiskeri, alle tillempede i Form,
Sejlføring og Aptering efter hvert Lands Skik
og stedlige Behov. I de nordlige Lande er
Gaffelsejl ell. Sprydsejl de mest fremtrædende,
i de sydlige er Latinersejlet mere benyttet.
Fælles for en meget stor Del af de her nævnte
Fartøjstyper er, at Motoren er indført som
Drivkraft og til Brug ved Redskabers
Udsætning og Indhivning. Især gælder dette de
skandinaviske Lande, hvorfra Brugen af Motoren i
Fiskeriets Tjeneste stammer og har forplantet
sig til Tyskland, England o. a. ved Nordsøen
liggende Lande. Ogsaa ved Fiskerierne i
Frankrig, Middelhavslandene, Amerika og Østasien
vinder Motoren betydelig Anvendelse ved
Fiskeriet og dets Udøvelse.
Den mest moderne og kraftigste Fartøjstype
paa Fiskeriomraadet er Fiskedamperen, der
efterhaanden vinder mere og mere Indpas,
navnlig i de til Vesterhavet grænsende Lande.
England er gaaet i Spidsen for Udviklingen i
denne Retning ved at paabegynde
Trawlfiskeriet med Dampskibe, der i Beg. kun var smaa,
men nu er af indtil 4 à 500 T. Dr. Disse Skibe
har en betydelig Maskinkraft og er beregnede
paa al slæbe Trawlen over Grunden. De har et
stort Lastrum, hvori Fisken opbevares paa Is
efter at være slagtet og renset. De største
Dampere benyttes til Transport af Fisk, de
andre udelukkende til Fiskeri med Trawl ell.
Liner.
F. D.
Fiskerhøjskole, se Danmark, Side 584.
Fiskeri bet. egl. Fangst af Fisk, men bruges
alm. til at betegne Fangst ogsaa af andre
Vanddyr (f. Eks. Reje-, Østers- og Perlefiskeri); dog
taler man om Hvaljagt, Sæljagt og Andejagt,
og det, selv om Ænderne tages i Garn under
Vandet.
F. deles naturligt i Ferskvandsfiskeri og
Saltvandsfiskeri (herunder Fiskeri i de brakke
Vande).
Ferskvandsfiskeriet omfatter dels
F. i de naturlige, fri Vande (Søer og Vandløb),
dels F. i Damme, der kan tømmes og i det
hele beherskes m. H. t. Vandforsyning og
Fiskebestand. Medens Dambruget omtales i særlige
Artikler (Dambrug, Fiskeavl), behandles
Frivandsfiskeriet dels under Art. Danmark
(S. 584), dels under Art.
Ferskvandsfiskeri. Lystfiskeriet skildres for sig.
C. V. O.
Saltvands-F. Retten til at udøve F. er i
det aabne Hav fri for alle. Ved Kysterne er
den forbeholdt vedk. Lands Undersaatter indtil
en Afstand fra Kysten, der regnes noget forsk.
i de forsk. Lande, men som i de i den nyere
Tid afsluttede Traktater er fastsat til 3/4 Sm.
fra nærmeste Land, som ikke er overflydt ved
dgl. Vandstand. En Følge af Staternes
Højhedsret over Søterritorierne i det aabne Hav er,
at de giver Love for F.’s Drift (se
Fiskerilovgivning).
Maaden, hvorpaa F. udøves, er forsk. i de
forsk. Lande, afhængig af Naturforhold og
Beliggenhed. Fælles er dog Inddelingen af de til
F. anvendte Redskaber i faststaaende og
flydende ell. drivende Redskaber. De første
bestaar af Liner med Kroge, der sættes langs
Havbunden; faststaaende Netredskaber, i hvilke
Fisken hildes; Ruser, Bundgarn, Gaarde, Kister;
de andre af Krog (Angel) paa Snøre ell. Pilk,
Vod, Drivgarn, Skrabere, Harpuner, Glib og
forskellige Stangeredskaber. (Om disse
Redskaber se de enkelte specielle Artikler). Til Agn
ved Krogfiskeri benyttes Sild, Torsk, Makrel,
Tobis, Snegle, Rejer, Negenøje, Kong, forskellige
Slags Muslinger, Orme, Indvolde af Marsvin,
Kreaturlever o. s. v.
I det flg. skal gives en Beskrivelse af de
vigtigste F. uden for Danmark og Norge (ang.
disse Landes F.: se de specielle Artikler derom
under Danmark og Norge).
Sildefiskeri. Silden forekommer i saa
godt som alle nordlige Farvande og er Genstand
for et meget betydeligt F. overalt i Norden,
hvor F. har naaet en vis Udvikling. For
Europas Vedk. er de hollandske, skotske og
norske Sildefiskerier de vigtigste, for Asiens
Vedk. de japanske. I Nordamerika har dette
F. derimod ikke naaet nogen større Bet. i
Sammenligning med andre F., som drives der.
Værdien af Sildefiskeriet var 1913 flg (i Mill.
Kr.): I Storbritannien 54, i Holland 19, i Norge
11, i Tyskland 11, i Sverige 4 1/2, i Danmark 2 1/2
og i Japan 6—7 Mill. Yen.
Sildefiskeriet drives paa meget forsk. Maade.
I Norges, Sveriges og Islands Skærgaarde
stænges Silden inde ved store Not. Ogsaa i Japan
er Notfiskeriet af stor Bet. Ved de mere flade
og sandede Kyster fanges den i Bundgarn og
bundgarnlignende Redskaber af forsk.
Konstruktion, i Ruser, Sætte garn og Landdragningsvod.
Størst Bet. har dog Sildefiskeriet i de aabne
Have, saasom de sv. Snurpe- ell.
Posenotsfiskerier i Skagerrak og Kattegat,
der drives fra store Dæksfartøjer med Motor,
og fornemmeligt de store
Sildedrivgarnsfiskerier i Nordsøen. Oprindelsen til disse
F. er af meget gl Dato. I Skotland f. Eks. gaar
den tilbage til Landets ældste kendte Historie,
og allerede tidligt var Sildefiskerierne der
Genstand for Regeringens Omsorg ved Udstedelse
af Regler for Sildens Sortering, Pakning og for
Tilsynet dermed. Baade de skotske og holl.
Sildedrivgarnsfiskerier begynder omkr. 1. Maj
østen for Shetlandsøerne; i Sommerens Løb
trækker Fiskeriet sig sydligere, og et stort
Antal saavel engelske som tyske og franske
Fiskere deltager da i Fiskeriet. I Beg. af
Fiskeriet fiskes den velkendte Maatjes Sild
(Jomfru Sild), uden udviklet Rogn ell. Mælke,
senere Fuld Sild med udviklet Rogn og til sidst
om Efteraaret den tomme Sild, der udgør den
daarligste Vare. Til Fiskeriet benyttes Sejl- og
Motorfartøjer og Garn af betydelige
Dimensioner, hvoraf hvert Fartøj medfører indtil 3 à 400
Stk. Garnene gives ud om Aftenen og bjerges
næste Morgen. I den nyere Tid har man
indført Dampfartøjer af den alm. Trawlertype ved
Sildefiskeriet, ikke alene til Drivgarnsfiskeri,
men ogsaa til Trawling efter Silden, naar den
om Dagen søger mod Havbunden. Trawlen
bringes ved dette F. til at flyde meget let og
med betydelig Fart over Bunden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
