- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
158

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskeri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ell. Torsk. Det første drives i Jan.-Apr., det
sidste i Juli og Aug. I de senere Aar er der
fra Japan eksporteret ret betydelige Mængder
af saltet Torsk.

Udbyttet af de vigtigste Torske- og
Kullerfiskerier i Europa var 1913 flg. i Mill. Kr.:
England og Wales 54 1/2, Skotland 20 1/2, Irland
1/2, Frankrig 22 1/4, Norge 29 1/4, Tyskland 11 1/4,
Holland 4, Belgien 1/2, Sverige 3/4, Danmark
(med Island og Færøerne) 12 3/4, hvoraf
Hjemmefiskeriet 2 1/2. I Japan 1 1/2 Mill. Yen.

F. af Fladfisk (Rødspætte, Tunge,
Pighvar, Slethvar, Slette, Ising. Rokker,
Helleflynder m. fl.) drives langs Kysterne med
mange forsk. Redskaber, Garn, Liner, Snøre, Vod,
til Dels ogsaa med Ruser, saaledes som det
findes beskrevet under Danmark (F.), hvor
netop det typiske Kystfiskeri med Benyttelse af
en stor Variation af Redskaber forekommer.
Fra gl Tid har Garnfiskeriet været det vigtigste
ved F. af Fladfisk nær Kysterne, senere er
Vod, og navnlig det i Danmark benyttede
Snurrevod, blevet alm. ved Kystfiskeriet,
særlig i Nordsølandene, og det har paa mange
Steder fortrængt Garnfiskeriet.
Landdragningsvod bruges ogsaa til dette F. Benyttelse af
Liner, Snøre og Ruser er derimod overalt af
underordnet Bet. ved F. efter Fladfisk.

Det Redskab, som ubetinget er af størst Bet.
ved F. af Fladfisk, er Slæberedskabet
Trawlen og den tyske Kurre. Som alt nævnt
fanges ogsaa forsk. andre Fiskearter end Fladfisk,
navnlig Kuller, ved F. med Trawlen, ligesom
denne ogsaa er indført ved Sildefiskeriet, men
det er dog Fangst af Fladfisk og Kuller, som
er det væsentlige ved Trawlfiskeriet. Trawlen
(Bomtrawlen, the beam trawl og den tyske
Kurre) har vel været anvendt i mange Aar i
England og Tyskland, men det er først fra
Midten af 19. Aarh., at den store Udvikling af
Trawlfiskeriet som Havfiskeri blev paabegyndt
fra England rundt paa Nordsøens forsk.
Fiskebanker, hvor man dengang fandt Overflod af
Fisk. Fra den Tid og mange Aar derefter blev
Trawlfiskeriet drevet med store, veludrustede
Sejlkuttere paa 70—100 T. Dr., der fiskede
samlede i store Flaader, om Foraaret i den
sydvestlige og vestlige Del af Nordsøen, navnlig
ved Hornsrev og den jyske Vestkyst, senere
vestligere paa Fiskebankerne i Nordsøen: den
store Fiskebanke, Doggerbank o. fl. Hver af
disse Flaader blev ledet af en af Rederiet
særlig udvalgt Mand med den fornødne Indsigt og
Erfaring. Fangsten transporteredes til Land af
store Sejlkuttere, senere af Dampere (de
saakaldte carriers). Fiskerflaaderne blev derved i
Stand til at holde Søen i lang Tid ad Gangen.

Omkr. 1880 begyndte i England Indførelsen
af Damptrawlere, der dengang var mindre
Fartøjer med Bomtrawl, men det varede ikke
længe, før disse Fartøjers Størrelse forøgedes,
og samtidig erstattedes Bomtrawlen af den
bedre og stærkere fiskende Skovltrawl (Otter
trawl
, Scheerbretnetz). Herved forøgedes
Fiskeevnen betydeligt. Efterhaanden blev imidlertid
Antallet af disse Fiskedampere saa stort, at
F. i Nordsøen blev mindre rentabelt. Man gik
da til en betydelig Forøgelse af
Fiskedampernes Størrelse og sendte dem til fjernt liggende
Fiskegrunde som ved Island, Færøerne, i Hvide
Havet, ved Irlands, Spaniens og Marokkos
Kyster, og Trawlfiskeriet opnaaede herved en
meget betydelig Udvikling, især fra eng. og tyske
Havne som Grimsby, Hull og Boston, Altona,
Cuxhafen og Bremerhafen. I alt gik (1913) 1341
Damptrawlere fra eng. og irske Havne. Ogsaa
i Skotland, navnlig fra Aberdeen, er
Trawlfiskeriet blevet betydeligt udviklet i de sidste 30—40
Aar. 1913 fandtes c. 400 Damptrawlere
foruden en Del Sejltrawlere i Skotland. Over
Halvdelen af Damptrawlerne var
hjemmehørende i Aberdeen. I Irland har Trawlfiskeriet
ikke naaet nogen større Udvikling, fordi
Markedet for trawlet Fisk er daarligt der. I
Tyskland fandtes (1912) 311 Damptrawlere.

England er Trawlfiskeriets Moderland. Efter
eng. Mønster har andre Lande som Tyskland,
Frankrig, de Forenede Stater og Japan optaget
Trawlfiskeriet. De tyske Trawlere er i
Størrelse, Udrustning og Fiskemaade som de eng.
De fisker ogsaa som de eng. ved Islands Syd-
og Vestkyst, i Nordsøen og i nogen Grad
ogsaa paa de endnu fjernere Fiskepladser.
Fangsten føres til Land i fersk, iset Tilstand,
fornemmelig til tyske Havne, men ogsaa til
Aberdeen og til Norge hvor et betydeligt Materiale
til Fabrikation at Fiskeboller hidrører fra
Tyskernes F. ved Island. De fr. Trawlere er alt
omtalte under Beskrivelsen af Torskefiskeri ved
Island. Foruden disse Trawlere, der naar den
betydelige Størrelse af 450—550 T. Dr., har
Frankrig en ret betydelig Trawlerflaade, der
er anlagt paa F. i Nordsøen og omliggende
Vande ligesom de eng. og tyske, og som
bringer Fangsten til fr. Havne. Størrelsen af disse
Damptrawlere varierer fra 65—300 T. Dr.

Som det vil ses af det foregaaende, søger
alle de i Europa i Trawlfiskeriet Interesserede
til de isl. Fiskepladser, og Antallet af de ved
Island fiskende Skibe er derfor meget
betydeligt. Alene af Damptrawlere var der 1913 og
Aarene umiddelbart forinden 447 ved Island,
hvoraf 300 eng., 80 tyske, 40 fr., 10 holl. og 17
fra Island.

I de Forenede Stater og Japan er
Trawlfiskeriet efter eng. Mønster i de senere Aar optaget
med heldigt Resultat. Sidstnævnte Land har
fremmet dette F. ved Præmier for hvert enkelt
Skib, som deltager i det. Den store Overflod af
Fisk, der findes i de jap. Farvande, har
ogsaa begunstiget dette F.’s Udvikling.
Trawlfiskeriet kan i Japan drives hele Aaret, men
den bedste Tid for det er Decbr—Marts. Af
Fangsten er Flyndere og Tunger
fremherskende, men desuden udgør Hajer og Rokker en
betydelig Del deraf foruden forsk. særligt jap.
Fiskearter.

Ved Trawlfiskeriet fanges alle de forsk. Arter
af Fladfisk: Rødspætte, Tunge, Slette, Ising
og føres i fersk Tilstand til Markederne. Kun
Helleflynderen er Genstand for et særligt F.,
hvilket er begrundet i, at den oftest
forekommer paa Steder, hvor Trawlen vanskelig kan
fiske, som paa de store Dybder V. f. Island,
i Davis-Strædet, ud for Kanadas og de
Forenede Staters Kyster. Det samlede Udbytte af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free