Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskeskæl - Fiskeskælsygdom - Fiskestadehartkorn - Fiskestang - Fiskesygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krystallaget paa Indersiden af Skællene hos
sølvblanke Fisk til Fremstilling af uægte Perler
(s. d.); kun lidet værdifulde Fisk med
løstsiddende Skæl kommer i Betragtning,
hovedsagelig Løjen, kun i ringere Grad andre Fisk som
Strømsilden.
C. V. O.
Fiskeskælsygdom, se Ichthyosis.
Fiskestadehartkorn, se Hartkorn.
Fiskestang, se Lystfiskeri.
Fiskesygdomme. Talrige Snyltere holder
til hos Fiskene og volder ofte Tab, særlig i
Dambruget, hvor Fiskene gaar tæt, og hvor
Smittemuligheden derfor er stor samtidig med,
at Fiskene lever under maaske ikke helt
gunstige Forhold. Blandt de uskadeligste Snyltere
er Larverne af Dammuslingerne (s. d.), der for
en Tid hæfter sig fast til Fiskenes Hud ell.
Gæller. Fiskeiglen (Piscicola geometra) kan anrette
store Ødelæggelser i Karpedamme, særlig under
Overvintringen. Forskellige Krebsdyr som
Karpelus (Argulus foliaceus) og snyltende
Copepoder holder til paa Huden og Gællerne. Værre
er dog de talrige snyltende Ikter (s. d.);
Gyrodactylus o. a. er farlige for Karpeyngelen;
Diplostomum volvens lever som Larve i Linsen hos
forskellige Fisk og foraarsager jævnlig
Blindhedsepidemier; som voksen lever den i Tarmen
hos Vandfugle; Diplostomum cuticula sidder som
Larve i Cyster omgivet af sort Pigment paa
Huden af forskellige Karpefisk, der derved faar
et letkendeligt, plettet Udseende, men ikke synes
at lide synderlig Skade af »Pletsygen«;
Dobbeltdyret (Diplozoon paradoxum) snylter paa
Gællerne af forskellige Ferskvandsfisk; talrige Ikter
lever i Fiskenes Mave og Tarm (saaledes
Distomum tereticolle meget alm. i Geddens Svælg
og Mave). Bændelorm er meget alm. hos
Fiskene, men synes at gøre forholdsvis liden
Skade; Menneskets brede Bændelorm lever som
Tinte i Kødet hos forskellige Ferskvandsfisk
(særlig Gedde, Aborre, Knude, Heltling), men
er vistnok udryddet hos os. Rundorme og
Kradsere er ligeledes alm. Endoparasitter; til Tider
kan Fiskene blive usælgelige, fordi de talrige
Rundorme i Kødet gør dem uappetitlige
(Sommertorsk). Bl. Protozoerne er der en Mængde
Snyltere: Infusionsdyrene Ichthyophthirius,
Chilodon og Cyclochaete samt Flagellaten Costia
ødelægger megen Ørredyngel; Myxo- og
Microsporidier foraarsager ofte Epidemier (saaledes
Lentospora cerebralis Drejesyge [s. d.] hos
Ørreder, Myxobolus Pfeifferi Byldesyge hos Barben,
Nosema anomalum hos Hundestejlen).
Bakterier forvolder adskillige Sygdomme; den hos os
mest berygtede er vel Aalens Rødsyge, der
skyldes Bacillus anguillarum, og som med
Mellemrum har hærget særlig i Middelhavet, men
som 1896—97 voldte store Ødelæggelser blandt
Aalene i de danske Farvande og særlig i
Fiskehandlernes Lagre. »Stritskæl« faar Karpefiskene
ved, at Skælposerne fyldes med Ekssudat, som
skyldes Bacillus pestis astaci (se Krebsepest);
Furunkulose, der skyldes Bacterium salmonicida,
er en meget slem Fare for Damørrederne, og i
de senere Aar er den endog optraadt epidemisk
i bayerske og schweiziske Vandløb; den
berygtede Laksepest, der hærgede den skotske og
engelske Laksebestand særlig 1877—82, skyldtes
Bacillus salmonis pestis. Den Overvoksning med
løse, fnuggede, hvide Masser af
Vandskimmelsvampe (Saprolegniaceer), som saa hyppig
iagttages hos Fisk i Beholdere, er derimod et
sekundært Sygdomstegn, idet
Vandskimmelsvampene kun kan angribe Fisk, der i Forvejen er
syge ell. dog svækkede. Et noget lgn.
Sygdomsbillede frembyder Karpens Koppesyge; paa
Huden og særlig paa Finnerne opstaar hvide,
pudeagtige Fortykkelser, men disse er faste og er
nærmest en Slags Vorter; Sygdommen skyldes
vistnok ikke nogen Snylter, men forkerte
Levebetingelser, og den volder sjælden Karpernes
Død, men gør dem usælgelige. Kræftsvulster
optræder i stigende Grad hos Dambrugsørreder
i Nordamerika og paa Ny Zeeland. Som direkte
Følge af Fodring med mindre friskt Foder
opstaar hyppig Tarmbetændelse hos Ørrederne.
Ensidig Fodring (f. Eks. af Ørredyngel med
Kasein) kan fremkalde Blegsot (Anæmi), der
ogsaa kan findes hos Frivandsfisk, der er slemt
angrebne af Bændelorm. Fortsat Indavl af den
fra Amerika indførte Regnbueørred synes i
Tyskland at have medført Tilbøjelighed til
Degeneration (Gællelaagsdefekter, Fedtaflejringer i
Leveren). Undertiden, særlig hos Akvariefisk,
men ogsaa bl. Damfisk, finder der
Luftudtrædninger Sted i Vævene, og Fisken dør. Udsættes
Fisk i Vand af lavere Varmegrad end det, de
hidtil opholdt sig i, kan de dø øjeblikkelig af
Hjerteslag ell. faa alvorlige
Forkølelsessygdomme med Affalden af Huden. Kvælning er dog
den Dødsmaade, som man hyppigst har
Lejlighed til at iagttage hos Fisk; bliver Vandet for
iltfattigt, bliver Fiskene urolige, og hvis de ikke
som Karperne kan sluge Luft ved Overfladen
og blande den med Aandevandet, kvæles de; de
kvalte Fisk er som Regel letkendelige paa de
stærkt udspilede Gællelaag og Gællehude.
Kvælning kan undgaas ved rettidig Tilførsel af nyt
Vand ell. ved Iltning af det gamle (ved
Omhældning, Gennemluftning e. l.). Næsten al død
Handelsfisk er kvalt; naar Fisken kommer af
Vandet, klumper Gællebladene sig sammen og
er ikke i Stand til at optage tilstrækkelig Ilt
fra Luften gennem den formindskede Overflade.
I de fri Vande kan Fiskene kvæles, naar
Vandene bliver saa forurenede, at Ilten forbruges
til Iltning af Urenhederne. Men ogsaa paa
anden Maade skades de frie Vandes Fiskebestand
af Byernes og navnlig af Industriens Afløbsvand,
idet dette ofte indeholder Stoffer, der er
mer ell. mindre stærke Gifte for Fiskene (f. Eks.
Klorkalk, Svovlsyre, Fenolforbindelser). For at
modarbejde den overhaandtagende Forurening
af Fiskevandene er der i
Ferskvandsfiskeriloven af 1917 § 13 optaget Bestemmelser herimod,
der forhaabentlig vil vise sig virksommere end
den foregaaende Lovs. Fra de talrige
Misdannelser, der skyldes Beskadigelse af Fisken
(manglende Halefinne, sammenvokset Mund
o. l.), og som den under heldige Forhold kan
overleve, afviger en Række Vanskabninger, der
er fremkommet ved, at Ægget har lidt Skade
under Klækningen; saaledes opstaar der som
Følge af Stød til Klækkebakkerne med Ørredæg
ofte et stort Antal Dobbeltfostre med fælles
Blommesæk, men med mer ell. mindre dobbelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
