Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 172 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fitting - Fittings

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frankreich am Anfange des Mittelalters« (1880),
»Die Anfänge der Rechtsschule zu Bologna«
(1888), Summa Codicis des Irnerius (1894) og
Quæstiones de iuris subtilitatibus des Irnerius
(1894). Af den af F. sammen med Filologen
Hermann Suchier planlagte Udg. af den
mærkelige, i det provençalske Sprog forfattede
Summa Codicis fra 12. Aarh. foreligger hidtil
(1917) kun den af F. udgivne 1. Del »Lo Codi
in der lateinischen Übersetzung des Ricardus
Pisanus« (1909). Af F.’s processuelle Arbejder
fremhæves »Der Reichscivilprozesz« (1878, 12. og
13. Oplag 1907 med »Nachtrag« 1909), »Das
Reichs-Konkursrecht und Konkursverfahren«
(1881, 3. Opl. 1904) og »Die Grundlagen der
Beweislast« (1888). F.’s store Fortjenester af
Romerretsstudiet har bl. a. skaffet ham den
sjældne Hæder, at Univ. i Montpellier har
helliget ham et stateligt Festskrift Mélanges F.
I—II (Montpellier 1907—08).
Fz. D.

Fittings [↱fit_iŋz] er Forbindelsesstykker af
forsk. Art og Form, der navnlig bruges til
Forbindelse og Forgrening af Gas-, Vand- og
Dampledninger. Der skelnes i Hovedtrækkene
imellem:

1) Vinkler (Fig. 1), der tjener til at føre
Rørledningen videre i en Retning, der danner
90° med Ledningens tidligere Retning. Da man
gerne vil undgaa Forstoppelser af Ledningerne
i saa høj Grad som mulig, og da indvendige
Rustskaller og andet Snavs i Ledningerne
navnlig samler sig i skarpe Knæk og Kroge, søger
man at bøde lidt herpaa ved de saakaldte
runde Vinkler, hvor Vinklens
udadvendende Del er afrundet (Fig. 2). Hvis der er
Plads til det, foretrækkes:

2) Bøjninger. Ved Hjælp af disse kan
Ledninger forlænges ell. forbindes under forsk.
Vinkler, føres fra lodret til vandret ell.
omvendt o. s. v. Svarende til Vinklen er den
saakaldte Kvart Bøjning (Fig. 3)
(saaledes kaldet, fordi de 90° svarer til 1/4 af
Helcirklen. Ofte hører man dog i
Haandværkersproget Kvartbøjningerne kaldte for Hele
Bøjninger og de ndf. nævnte
Ottendedelsbøjninger kaldte for Halve Bøjninger). Desuden
bruges Ottendedelsbøjninger,
svarende til en Afvigelse af 135° ell. 45° (Fig. 4)
ell, Sekstendedelsbøjninger,
svarende til 148 1/2° ell. 22 1/2°. Hvor der paa en
gennemløbende Ledning skal afsættes en Sidegren,
anvendes.

3) T-Stykker (Fig. 5). Sidegrenen behøver
ikke at have samme Diameter som den
gennemløbende Ledning. Den gennemløbende Ledning
a c kaldes Hovedløbet.
Naar man angiver Dimensionerne af et
T-Stykke, sker det i Reglen i Ordenen a b c. Hvis
alle 3 Grene er lige store, f. Eks. et 51X51X51
mm T, kaldes det et <sp>fuldt/sp> T. Er Sidegrenen
b mindre, f. Eks. 38 mm, kaldes det et
51X38X51 mm T. ell. kortere et 51X38 mm T. Hvis
Hovedløbet, a c, forandrer Dimension, saa man
har f. Eks. et 51X51X38 ell. et 51X38X38 mm
T, kaldes det et omvendt T.

4) Kryds (Fig. 6). anvendes,
hvor den gennemløbende Hovedledning skal
afsætte to Sidegrene lige over for hinanden.
Dimensionerne angives i Reglen i Ordenen a b c d,
et 51X38X51X38 mm Kryds kaldes kortere for
et 51X38 mm Kryds. Er alle Grene lige vide,
er det et fuldt ╋ o. s. v., som ved
T-Stykker. Af Hensyn til mindst mulig Tryktab
anvendes mange andre smidige Former navnlig
bl. F. af hammerbart Gods. Saadan F. har ofte
forstærkede Rande (Randfittings).

5) Muffer (Fig. 7) er korte Rørstykker
med indvendig Gevind. De tjener til
Samling af Rørene, idet disse har udvendigt
Gevind. Hvis Muffen har forskellig
Diameter i hver Ende, kan Ledningsdiameteren
herved forandres, og Muffen kaldes en
Formindskelsesmuffe (Fig. 8). Hvis
Muffen er helt lukket i den ene Ende, kan den
tjene til at afslutte denne Del af Ledningen og
kaldes da en Slutmuffe (Fig. 9). De
afbildede Muffer er den Slags, der i Reglen
anvendes ved Rørledninger af trukne Rør
(Smedejernsrør). Ved Støbejernsrør ser Mufferne
anderledes ud, Rørene samles her ikke ved
Gevind, men ved Udstøbning med Bly og
Efterstemning og Sammenpresning af dette Bly.
Samme Samlemaade anvendes ogsaa ofte ved de
saakaldte Mannesmann’ske Staalrør ɔ: Rør af
Staal uden Længdesøm, dannede ved at føre en
Staalstang ind over en Dorn. Alm. trukne Rør
dannes ved at bøje Materialet sammen, saa der
opstaar en Længdesøm paa langs af hele Røret.
Hvis Enderne af Materialet kun netop naar
sammen kaldes Rørene
stuksvejsede, og er ikke videre holdbare, men
revner let og bliver utætte paa langs. Alle alm.
simplere Gasrør og til Dels Vandrør, som de
anvendes til Husledningsanlæg, hører til denne
Art Rør. Betydelig bedre er Rørene, hvis de er
lapsvejsede, ɔ: hvis Materialet ligger ind
over hinanden, saa Sammensvejsningen faar en
større Svejseflade til at binde paa
Alle bedre Gas- og Vandrør samt Damprør
hører til denne Art. Selvfølgelig spiller
Tykkelsen af Rørvæggen ogsaa en vis Rolle for
Holdbarheden. Allerstærkest, men ogsaa de
dyreste, er de ovennævnte Mannesmann’ske Rør,
der slet ingen Længdesøm har. De kan samles
ved alm. Gevindmuffer, men ofte anvendes
Muffer af samme Form som ved støbte Rør. Fig.
10 viser en saadan Samling af Mannesmann’ske
Rør. Baade Smedejernsrør og støbte Rør kan
tillige samles ved Flanger, der indbyrdes
sammenholdes af Bolte, mellem hvilke der er
indskudt et Tætningsmateriale. Paa
Støbejernsrørene er Flangerne direkte støbt sammen med
Godset (Fig. 11), medens der ved Smedejernsrør
anvendes Flanger af valset Jern (Staal) eller
Støbejern, som skrues paa Røret (Fig. 12) og
derpaa sammenboltes.

6) Propper. I St f. med Slutmuffer kan
Ledningerne ogsaa afsluttes med Propper (Fig.
13), der skrues ind i de alm. Muffer. Propperne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>