- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
173

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fittings

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har oftest et firkantet Hoved, saa de let kan
tages ud, naar Ledningen skal renses o. l.

7) Indhugninger paa Ledninger. Naar
man skal indsætte en Sidegren paa en
eksisterende gennemløbende Ledning, maa man
skære denne over først, sætte T-Stykket ind
og atter samle Ledningen. Dette sidste sker da
ved Hjælp af et Langgevind (Fig. 14).
Langgevindet bestaar af et kortere Rørstykke,
der i sin ene Ende har et Gevind af alm.
Længde og i den anden et Gevind noget
længere end en Muffe. Ved at skrue Muffen helt
ind paa Langgevindet, kan man derfor faa dette
skudt ind paa Plads i Ledningen, og Muffen
skrues saa fremover og ind paa Enden af den
eksisterende Ledning, som man her har
forsynet med Gevind. For at Langgevindsmuffen
ikke skal arbejde sig løs, klemmes den ofte
ekstra fast ved, at der inden for Muffen er
anbragt en Kontramøtrik (Fig. 15), der
skrues fast ned mod Langgevindsmuffen, naar
denne er skruet fremover ind over det gl. Stk.
Ledning. Ligesom Langgevindet muliggør
Indhugninger paa eksisterende Ledninger, tillader
det paa den anden Side ogsaa, at disse atter
let kan skilles ad; hvis man derfor vil skaffe sig
et Sted, hvor Ledningerne let kan skilles af
H. t. Rensning o. l., indsætter man paa
Forhaand Langgevind i de Ledninger, man fra ny
af lægger. Ved Støbejernsledninger kan
Langgevind ikke anvendes, men der anvendes en
fuldstændig analog Fremgangsmaade, tilpasset
efter Støbejernsmuffernes særlige Form, nemlig
en Skydemuffe. Af andre alm. gængse
Arter F. maa nævnes Nipler (Fig. 16) og
Dobbeltnipler (Fig. 17), der begge tjener til
at skaffe korte Forbindelsesgrene o. l.
Endvidere bruges Union-Forbindelser, hvis
Konstruktion fremgaar af Fig. 18. De træder i deres
Anvendelse omtr. i St f. Langgevind, men
Forbindelsen kræver ikke saa stor Længde. Meget
lig Union er den saakaldte Cap and lining (i
Haandværkersproget forvansket til »Kablæne«
ell. »Kabbelejne«), der navnlig anvendes ved
Forbindelser mellem Gasmaalernes Blyrør og
de trukne Gasrørledninger.

Foruden de her nævnte F. regnes undertiden
med til F. Ting som Haner, Vandsamlere, løse
Flanger, Rørhager o. l., men dette kan dog
ikke i egl. Forstand kaldes F.

M. H. t. Materialets Art falder F. i to store
Hovedgrupper, nemlig: F. af alm. Støbejern og
andet F. Den sidste Gruppe, hvis enkelte
Afdelinger glider noget over i hinanden, er enten
F. af Smedejern (af mere ell. mindre god
Kvalitet) ell. saakaldt »blødstøbt« F. ell. F. af
»hammerbart Støbejern«. Al F. af alm.
Støbejern er sprødt og knækker let ved at udsættes
for Tryk; men det holder sig godt i Jorden
og fortæres ikke saa hurtigt som den anden
Slags F. F. af hammerbart Støbejern ell. af
Smedejern er sejgt og stærkt, knækker ikke
saa let, men ruster hurtigere op, hvis det ligger
i Jorden. Hovedreglen er derfor den, at man i
Jorden anvender Støbejernsledninger, og hvis
man af Hensyn til Fare for stærk Belastning
(f. Eks. under en Mur o. l.) anvender
Smedejerns-F. i Jorden, da isoleres F. helst med

illustration placeholder
Fig. 1—18. Fittings.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free