- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
180

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjedertang - Fjederur - Fjedervægt - Fjelberg - Fjeld - Fjeld Herred - Fjeldbrisk - Fjelddue - Fjelde, Jacob - Fjeldflok - Fjeldflokfamilien - Fjeldfras - Fjeldgaas - Fjeldgrævling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Fjedertang, en lille Tang med lige Kæber,
som paa de mod hinanden vendte Flader er
filhuggede, hvis Arme paa den fra Kæberne
vendte Ende danner Fjedre. Benyttes til at
fastholde ganske smaa Genstande, benævnes
ogsaa Pincet.
F. W.

Fjederur benyttes som Betegnelse for alle
Ure, der drives med Fjeder, i Modsætning til
Ure med Lodder.
F. W.

Fjedervægt, Vægt, hvor Loddet er erstattet
ved en Fjeder, og en Viser paa en Skala
angiver Belastningen. De mindste F. bruges til
Brevvægte; Haandfjedervægte (Salters) er til
at veje indtil 10 ell. 20 kg paa; større F.
anvendes f. Eks. paa Jernbanestationerne. F.
taaler ikke Stød og Slag, kommer derved let i
Uorden og vil navnlig veje for højt;
Automatvægtene til Personer er bekendte i
saa Henseende.
F. W.

Fjelberg, Herred, Søndhordlands
Fogderi, Søndre Bergenhus Amt, (1910) 3309 Indb.
Herredet svarer til F. Præstegæld med F.
Bjaestranden, Ølen og Eid Sogne, og bestaar
dels af Fastland, dels af Øer paa Østsiden af
Bømmelfjorden. Den væsentl. Bebyggelse er paa
Halsenøerne; her mærkes Halsenø Kloster, som
udgør en Del af det tidligere Halsenø
Augustinerkloster, der omtales omkr. Midten af 13.
Aarhundrede, F. Huglen. Paa Fastlandet er den
dyrkede Strækning kun en smal Strimmel langs
Fjorden. Ved Ølensøen omkr. Ølen Kirke er
et Strandsted. Fjeldene paa Fastlandet naar i
Graahorge op til 743 m. Der er mange Elve,
men ingen betydelige. Af Arealet er 17,5 km2
Ager og Eng, 33 km2 Skov. De vigtigste
Næringsveje er Jordbrug (Kvægavl) og Fiskeri,
som i Udbytte gav 63970 Kr (1906). Frugtavlen
er af tiltagende Bet. Der er 2 Mejerier i
Herredet. Foruden mindre Veje paa Øerne fører
Hovedveje gennem Ølen Sogn baade S., V. og
Ø. over. Herredet staar i livlig
Dampskibsforbindelse med Bergen, Haugesund og Stavanger.
Af Oldtidslevninger har der inden for Herredet
været fundet fl. af særlig Interesse; Levninger
af gl. Bygværker findes paa Borgundøen, som
muligvis kan udtydes som en gl Borg; af
Halsenø Kloster findes kun faa Rester. Antagen
Indtægt (1910) 399160 Kr, Formue 2075600 Kr.
Herredets Areal er 188,3 km2, hvoraf 1,5 km2
Ferskvand.
(J. F. W. H.). M. H.

Fjeld, oldn. fjall og (i isl. Navne) -fell,
vistnok nær beslægtet med tysk Fels (Klippe).
Engelsk fell er laant fra Nordisk.
H. F.

Fjeld, Herred, Nordhordlands Fogderi,
Søndre Bergenhus Amt, (1910) 3688 Indb.,
svarer til F. Præstegæld og Sogn og indtager ret
V. f. Bergen den nordlige Del af Store
Sartor
, Lille Sartor og en Mængde mindre
Øer, hvoraf en hel Række ligger som en
beskyttende Skærgaard V. f. Sartor ud mod Havet.
Saavel Store Sartor som de øvrige Øer er
nøgne og klippefulde; kun hist og her
forekommer et enkelt Træ, men mægtige Trærødder
vidner om, at ogsaa her tidligere har været
stor Skov. Aasene er lave — den højeste,
Liataarnet i den sydøstlige Del af Sartor, naar
op til 315 m —, men særdeles bratte og
utilgængelige. Mellem Fjeldene er Dalbunden gerne
indtagen af et lidet Vand ell. en Myr, som
sender en Bæk ud i Havet. Dette skærer sig ind
i Øerne uden dog at danne større Fjorde; den
længste er Nesosen, som gaar S. over
mellem Øerne paa Vestkysten og derpaa
fortsættes gennem et trangt Sund i Fjeldpollen,
som ved et kun 1 km bredt Eid skilles fra den
Ø. fra indtrængende Skogsvaag. Sundet
mellem Store og Lille Sartor kaldes
Bildesund. Jorden er mager og Jordsmonnet grundt,
Agerbrug er derfor mindre betydeligt; vigtigere
er Faareavlen, men Hovednæringen er
Saltvandsfiskerierne; Skrei, Sild, Laks og Hummer
er de vigtigste Genstande for Fangst. Udbyttet
af Fiskerierne var (1906) 93600 Kr. Gaardene
ligger spredte, dels langs Kysten, dels i det
Indre mellem Fjeldene; større Gaarde findes
ikke. Af Veje findes kun en kort Stump fra
Bugten ved Bildesø tværs over Sartor forbi Kirken
til Møvik paa Vestsiden. Antagen Indtægt (1910)
471740 Kr, Formue 1911100 Kr. Herredets Areal
er 141 km2, hvoraf 5,5 km2 Ferskvand. 9,2 km2
Ager og Eng og 0,4 km2 Skov.
(J. F. W. H.). M. H.

Fjeldbrisk, se Loiseleuria.

Fjelddue, d. s. s. Klippedue, se Duer.

Fjelde, Jacob, norsk Billedhugger, f. 10.
Apr. 1859 i Aalesund, d. 5. Febr 1896 i
Minneapolis. Kom 17 Aar gl til Kria, hvor han blev
Elev hos Billedhuggeren Bergslien, hos hvem
han var i 1 1/2 Aar, hvorefter han rejste til
Kbhvn, af hvis Kunstakademi han var Elev i
2 Aar. Et Værk fra denne Tid, »Gutten, som
leger med Katunger«, vakte Opmærksomhed og
Paaskønnelse. Han vendte derpaa hjem til sin
Fødeby og opholdt sig senere i Bergen, hvor
han udførte adskillige Buster (bl. a. Konsul C.
Sundt og hans Frue, Fru Didi Heiberg). Nu
saa han sig i Stand til at foretage en større
Udenlandsrejse, hvorunder han opholdt sig i
Rom i 2 Aar. Efter et Par Aars Ophold i Norge
rejste han til Amerika 1887. En kortere Tid
arbejdede han her ved en Terrakottafabrik i
Chicago, men bosatte sig senere i Minneapolis,
hvor han siden boede til sin Død. I Amerika
fik han fl. til Dels betydelige Bestillinger,
saaledes Minnesotas »Soldat-Monument paa
Slagmarken ved Gettysburg« — og fl. Portrætbuster
og Figurer til offentlige Bygninger. Hans sidste
Arbejde var en Statue af Ole Bull for
Minneapolis, som han imidlertid kun fik Modellen
færdig til, før han døde.
(Fr. O.). E. L-w.

Fjeldflok, se Polemonium.

Fjeldflokfamilien, se Polemoniaceæ.

Fjeldfras, se Jærv.

Fjeldgaas, se Gæs.

Fjeldgrævling ell. Klippegrævling
(Daman), Sl. Hyrax, en lille isoleret Fam.
(Hyracidæ) af smaa ejendommelige, gnaverlignende
Hovdyr, gennemgaaende af Kaninens og Harens
Størrelse. I deres Ydre minder de meget om
korthalede Gnavere (f. Eks. Murmeldyr).
Hovedet er kort og bredt med spids Snude, Øjnene
store og blanke, Ørerne smaa og afrundede,
Overlæben spaltet. Halsen kort, Kroppen ret
lang, men tyk, plump og kraftig; Halen ganske
kort, skjult i Pelsen. Benene lave, med smaa
Fødder, Bagbenene længere end Forbenene; F.
er Saalegængere med korte tykke Tæer, 5 paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free