Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjeldgrævling - Fjeldhare - Fjeldmo - Fjeldpryd - Fjeldprydfamilien - Fjeldrose - Fjeldrype - Fjeldsimmer - Fjeldstavn - Fjeldsted, C. V. - Fjeldstuer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forfoden (Tommelen dog rudimentær), 3 paa
Bagfoden; Tæerne er forbundne ved en fælles
Hud lige ud til sidste Led; Neglene flade og
hovagtige, dog bærer anden Bagtaa en krum
Klo. Fodballerne er ejendommelig bløde og
kautsjukagtige, ved Furer delte i fl. Puder,
hvorved F. faar den højst ejendommelige Evne
til at løbe op ad meget stejle Klippevægge og
Træstammer; de angives ligefrem at kunne suge
sig fast paa glat og haardt Underlag,
formodentlig ved at hvælve den mod Underlaget fast
trykkede Fodballe. Ogsaa deres Tænder viser
ved overfladisk Betragtning Lighed med
Gnavernes, idet de 2 Fortænder i Overmunden er
store, rodaabne og krummede; dog er de
tresidede, spidse og klædte med Emaille paa de to
fremadvendte Kanter; Underkæbens 4
Fortænder er ligeledes store og gnaveragtige; ligesom
hos Gnaverne er der et stort Mellemrum
mellem Gnaverfortænderne og de forreste
Kindtænder, idet Hjørnetænder mangler. I hver
Kæbe er 7 store, tætsiddende Kindtænder,
dannende en ubrudt tæt Række; de har to
Tværhøje i Overmunden og 2 Halvmaanefigurer i
Undermunden, omtr. som hos visse
uparrettaaede Hovdyr. Ryghvirvlernes Tal er stort,
gerne 28 ell. 30, hvoraf 21 ell. 22 bærer Ribben;
i øvrigt viser hele Skeletbygningen o. m. a. anat.
Ejendommeligheder (Hjernens Bygning,
ringformet Moderkage o. m. a.), at disse mærkelige
Smaadyr hører hjemme mellem Hovdyrene,
dannende en ganske isoleret Fam. mellem disse,
i Nutiden mærkelig nok nærmest beslægtede
med de kæmpemæssige Elefanter. Tarmen er
højst ejendommelig derved, at den foruden en
stor sækformet Blindtarm paa Grænsen mellem
Tyk- og Tyndtarm har 2 parrede
Supplementsblindtarme længer inde paa Tyktarmen. Paa
Grund af deres afvigende Bygningsforhold har
F.’s Plads i Systemet gennem Tiderne været
meget omtvistet, snart har den været henført
til Gnaverne (Pallas), snart til Næshornene
(Cuvier) og snart til Insektæderne. F.’s
Haarklædning er tæt og blød, i Reglen mørk og
ensfarvet over hele Kroppen; ejendommeligt er,
at Uldhaar mangler ganske, men de tætstillede
Dækhaar er fint krusede ved Roddelen og
erstatter saaledes de manglende Uldhaar.
Patternes Antal er 6, 4 paa Bugen, 2 paa Brystet. F.
falder naturligt i 2 Grupper, der er opstillede
som særlige Slægter, hvoraf den ene
hovedsagelig lever i Klipper og Stenurer, den anden
i Træerne. Boet anlægges i Klippehuler og
Kløfter ell. i hule Træer; de ses ofte at færdes
ude om Dagen, men er dog alligevel overvejende
Natdyr; de lever kolonivis og er meget sky og
forsigtige. Føden er Blade, unge Skud, Rødder
o. l., som de afgnaver paa Gnavernes Vis; de
føder 3—6 Unger i Kuldet. F. er udbredt i
Afrika og de tilgrænsende Dele af Asien,
saaledes lever den i Syrien og Arabien. Man har
opstillet op mod 20 Arter inden for Slægten,
men de viser kun utydelige og meget variable
Forskelligheder; bl. de opstillede Arter kan
nævnes den abyssinske F. (H. abyssinicus),
der findes i Fjeldegne op til 3500 m, den
kapske F. (H. capensis) i Kapstaten og Natal og
den nubiske F. (H. Burtoni); bl. de i
Træerne levende Arter, der navnlig findes i
Vestafrika (H. dorsalis) og Sydafrika, kan ogsaa
nævnes den paa Øen Zanzibar levende H. Neumanni,
der er bl. de største Arter og naar en
Kroplængde paa 58 cm. F.’s Kød er meget
velsmagende, og Dyret jages derfor alm.
Ekskrementerne, der aflægges i Hobe paa bestemte Steder,
har en stærk, bævergejllignende Lugt og var
tidligere under Navnet Hyraceum en
Handelsvare, der anvendtes som Vidundermiddel mod
visse Nervelidelser.
R. Hg.
 |
| Fjeldgrævling. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
