Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fjendtlig Ejendom - Fjenneslevlille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vedtagne Reglement ang. Regler og Vedtægter
for Krig til Lands er det ikke blot forbudt at
ødelægge ell. beslaglægge fjendtlig Ejendom
uden paatrængende Nødvendighed, men ogsaa
at afvise ell. suspendere de fjendtlige
Undersaatters Rettigheder ell. Retsklager; det sidste
har dog i stort Omfang fundet Sted under
Verdenskrigen. Særlig er det forbudt de
Krigsførende at konfiskere ell. plyndre den paa et
okkuperet Landomraade værende
Privatejendom ell. at overgive en ved Storm indtaget By
til Plyndring. Derimod er Privatejendommen
naturligvis udsat for Beskadigelse som Følge
af Krigsforetagender, ligesom den mod
Erstatning kan rekvireres til Brug under Krigen.
Under Søkrigen er Bytteretten vedblivende
bevaret. Der har vel været gjort Forsøg paa
ogsaa her at gennemføre Privatejendommens
Ukrænkelighed, men hidtil uden
Resultat. Derimod er der gjort forsk.
Indskrænkninger i Opbringelsesretten, ligesom
Kaperiet ved Paris-Søretsdeklarationen
af 16. Apr. 1856 erklæredes for
afskaffet. I øvrigt er Reglerne forsk. henh. for
Skib og for Ladning.
M. H. t. fjendtlige Skibe gælder ingen
særlige Betingelser for Opbringelsesretten. Skibets
Nationalitet bestemmes efter det Flag, som det
har Ret til at føre, og da Overførelse til
neutralt Flag saaledes vilde unddrage Skibet fra
Opbringelse, er der ang. Gyldigheden af
saadan Overførelse truffet særlige Bestemmelser
ved London-Søretsdeklarationen
af 26. Febr 1909, som er blevet yderligere
skærpede under Verdenskrigen. Hovedtanken er
den, at Skibet kun er beskyttet mod
Opbringelse, naar det er overført til neutralt Flag
før Fjendtlighedernes Beg., men fra denne
Regel gælder mange Undtagelser i begge
Retninger. Omvendt har ogsaa de neutrale Stater
fundet Anledning til at beskytte sig mod de
Forviklinger, som kunde opstaa ved fremmede Skibes
Overførelse til deres Flag, og Danmark har saaledes
under Verdenskrigen givet en Lov, hvorefter intet
Skib kan faa dansk Nationalitetsbevis uden
Regeringens Tilladelse. Undtagne fra Opbringelse
er Hospitalsskibe og Skibe, som har faaet overdraget
religiøse, videnskabelig ell. filantropiske Hverv, eller
som udelukkende anvendes til Kystfiskeri ell. den
mindre, lokale Sejlads, ligesom der er indrømmet
visse Lempelser for fjendtlige Handelsskibe,
som har forladt deres sidste Afgangshavn før
Krigens Beg., ell. som ved Krigens Udbrud befinder
sig i Modpartens Havne.
Ang. Opbringelse af Ladningen herskede
der tidligere meget afvigende Regler, idet nogle
Stater kun tillod Bemægtigelse af fjendtlige
Skibes Ladning (»frit Skib, fri Ladning; ufrit
Skib, ufri Ladning«), andre af al fjendtlig
Ladning, selv paa neutralt Skib, medens atter
andre gik saa vidt at opbringe baade neutral
Ladning paa fjendtligt Skib og fjendtlig
Ladning paa neutralt Skib. Ved den ovenn.
Paris-Søretsdeklaration, som er tiltraadt af de fleste
Stater, blev Opbringeisen udelukket baade
for fjendtlig Ladning paa neutralt Skib og for
neutral Ladning paa fjendtligt Skib. saa at den
altsaa nu kun kan udøves, naar saavel Skib
som Ladning er fjendtlige. Ladningens
fjendtlige Karakter afhænger af Ejerens, dog at en
Overdragelse under Rejsen til en neutral
Ejer lades ude af Betragtning. For øvrigt
gælder for Ladningen tilsvarende
Undtagelser fra Opbringeisen som m. H. t. Skibe,
ligesom Postkorrespondancen (men ikke
Postpakker) i alle Tilfælde er erklæret for ukrænkelig.
Uden for de her nævnte Tilfælde er
Privatejendomsretten beskyttet ogsaa i Søkrigen, og
Plyndring er derfor forbudt, selv om en By
indtages ved Beskydning fra Søen. Derimod er
det ikke udelukket, at Privatejendom, baade
fjendtlig og neutral, kan beslaglægges af andre
Grunde, saasom Blokadebrud, Befordring af
Krigskontrabande, fjendtlig Bistand, Modstand
mod Visitation o. l. I disse Tilfælde er
Opbringeisen imidlertid ikke begrundet i den
fjendtlige Ejendomsret, men i andre
Omstændigheder, om hvilke der maa henvises til
Søkrigsretten (s. d.). (Litt.: G. og N.
Cohn, »Moderne Krigsret« [1915]).
N. C.
Fjenneslevlille, sjællandsk Landsby, mellem
Ringsted og Sorø, var Hovedsæde for Skjalm
Hvide og hans Æt og Absalon’s og Esbern
Snare’s Barndomshjem. Gaardens Grundvold er
delvis blevet udgravet, men er atter tildækket.
S. f. Tomten hæver sig den mærkelige F. Kirke.
Asser Rig byggede den væsentlig af kløvede
Kampesten; men ved Aar 1170 gjorde Absalon
den højere ved Tilbygning af Mursten og gav
 |
| Fjenneslevlille Kirke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
