Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjenneslevlille - Fjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den de slanke Tvillingtaarne, der har
foranlediget Sagnet om, at Esbern Snare og Absalon
var Tvillinger og Taarnene byggede til Minde
om deres Fødsel; indvendig smykkedes den bl.
a. med 2 slebne Granitsøjler og med
Kalkmalerier, af hvilke et fremstiller Asser Rig og Fru
Inge, der grundlægger Kirken. Senere led
Kirken ved Ombygning, men ved Restaurationen
1872—73 og 1898 har den genvundet sin opr.
Skikkelse. (Litt.: »Danske Mindesmærker«, I;
Kornerup, »F. Kirke« [1876]; Løffler,
»Udsigt over Danmarks Kirkebygninger« [1883];
Samme, »Sorø Akademis Landsbykirker«
[1896]).
H. O.
Fjer, Fuglehudens Beklædning, en videre
Udvikling af Krybdyrenes Skæl, er som disse
opstaaede af Overhuden og som alle Dannelser
af Overhudens Hornlag i høj Grad vekslende i
Form. Den alm. Fjertype, hvortil hører alle de F.,
der som Dækfjer omgiver Fuglens Legeme ell.
som Sving- og Styrefjer træder i Bevægelsens
Tjeneste, bestaar af 3 Dele, Ribbe, Fane og
Bifjer, hvilken sidste dog ikke findes i de
store F. i Vinge og Hale. Ribben danner F.’s
Akse; dens i Huden fastsiddende Del, Posen,
er et klart, fast, luftfyldt Rør, der gaar over i
Skaftet, som er kvadratisk i Gennemsnit, fyldt
med en blød Marv, stærkt elastisk og aftagende
i Tykkelse mod F.’s Spids. Fra Grænsen mellem
Pose og Skaft udspringer paa den mod Kroppen
vendte Side Bifjeren, der hos nogle Fuglegrupper
kan mangle, hos andre, f. Eks. Strudsfugle,
opnaa samme Størrelse som den egl. F.,
hvilken den altid ligner i Bygning.
Fra Skaftets Sider udgaar Fanen, dannet af
Straalerne, der paa større F. findes i
Hundredevis; de vender Fladerne mod hverandre,
og fra hver Straale udgaar Bistraaler, der
med et System af Kroge hager sig fast paa
Bistraalerne i de nærmest liggende Straaler,
hvorved opnaas, at F. virker som et Hele og ved
Siden af stor Lethed faar betydelig Fasthed og
Elasticitet.
Den anden Type af F., Dunet, er en i
Alm. lille F. med svagt Skaft og bløde Straaler
uden Bistraaler, hvorved den bliver ganske løs.
Undertiden udspringer alle Straalerne som en
Kvast paa Ribbens Spids. Dunene sidder ved
Grunden af Dækfjerene i regelmæssigt Skifte
med dem; deres væsentligste Opgave er at virke
varmeisolerende.
Den tredie Hovedtype af F. er Haar-F.,
bestaaende af et ganske fint, traadagtigt Skaft
med faa spredte og korte Straaler; de sidder
uregelmæssig fordelte under Dækfjerene.
Ud fra disse Grundtyper og ved
Sammensætning af dem kan afledes de ofte højst
ejendommelige Former af F.-lignende Haar, Børster
Skæl, Traad og Horn, som udgør en saa
væsentlig Del af Fuglenes Prydelser.
Sammen med F.’s Form præger deres Farver
Fuglenes Ydre. Farverne opstaar dels ved egl.
Farvestoffer, dels ved Ejendommeligheder i
Bygningen af F.’s Overflade og dels ved en
Samvirken af begge Aarsager. Sort og rød,
oftest ogsaa gul Farve fremkommer ved særlige
Farvestoffer, der kan udtrækkes af F. og
rimeligvis skylder Blodfarvestoffet deres
Oprindelse. Bekendt er det, at man ved Fodring med
forsk. Midler formaar at indvirke paa F.’s
Farve. Andre Farver opstaar ved, at der i F. findes
et Farvestof, som ved en særlig Dannelse af de
overliggende Lag antager en anden Farve.
Saaledes skyldes det blaa i F. altid et rødt eller
brunt Farvestof, der ses gennem et Lag af
mangekantede, farveløse, stærkt lysbrydende
Celler. Gul Farve fremkommer undertiden ved,
at Straalernes Overflade er forsynet med
 |
| Fig. 1. Fjer med Bifjer. |
|
| Fig. 2. To Bistraaler og en af Bistraalernes Smaastraaler med dens Hager. |
|
| Fig. 3. Længdesnit gennem Fjerpapillen, forskellige Udviklingstrin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
