Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjerkræ og Fjerkræavl - Fjerkræsygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»de samvirkende danske Husmandsforeninger«,
idet der da er Haab om at faa de store Masser
af Hønseholdere i Tale, der endnu staar mere
ell. mindre upaavirkede over for Sagens Bet.
Til de vigtigste Opgaver hører Præmiering af
hele, velledede og lønnende Hønsehold, hvoraf
de bedste Hold, ved Siden af at danne et godt
Eksempel til Efterfølgelse, kan virke som gode
Spredningssteder for Rugeæg og Avlsdyr
(Avlscentre), Indretning af Drift af større
Avlsstationer for Fjerkræ, hvor der bl. a. afholdes fri
Kursus, navnlig for Husmænd og
Husmandskoner, Spredning af billige kontrolerede
Rugeæg og Avlsdyr til Fremavlere samt
Konsulentvirksomhed.
Af andre Foranstaltninger til Sagens Fremme
skal anføres, at den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskoles Laboratorium for landøkonomiske
Forsøg i en Aarrække har udført forsk.
Hønseriforsøg, navnlig paa Tranekær og Lundsgaard,
ligesom der 1913 blev oprettet en særlig Klinik
for sygt Fjerkræ ved Veterinærskolen.
Hovedformaalet med denne er at lære de
Veterinærstuderende Fjerkræets Sygdomme og disses
Behandling samt skabe Betingelser for et nøjere
Studium af samme. Sidst, men ikke mindst,
har den fortrinlige Litt., der foreligger her i
Landet paa Fjerkræavlens Omraade, haft sin
interessevækkende og oplysende Bet.
Det gælder om, at der i de kommende Tider
stadig gøres et godt Arbejde til Fjerkræavlens
Fremme, saa meget mere som der i Udlandet
er store Bestræbelser i Anvendelse i saa
Henseende. Sagen søges der fremmet gennem
Avlscentrer, Forsøgs- og Konsulentvirksomhed,
Præmiering af velledede Hønsehold, Oprettelse af
Ægsalgskredse, Skoler og Udrugningsanstalter,
Afholdelse af Æglægningskonkurrencer, Kursus
samt Fjerkræavlerkonferencer, Spredning af
Faglitteratur, Udsendelse af Demonstrationstog,
Foredrag og saa videre. Alene i Irland
virker 40 Vandrelærere i Fjerkræavl, mest
Kvinder, og i Tyskland har omtrent hvert
Landbrugskammer en eller flere
Fjerkræavlskonsulenter. Store Beløb er stillede til
Raadighed til Sagens Fremme og da ikke mindst i det
stærkt fjerkræproducerende Land Amerika,
hvor bl. a. Department of Poultry Husbandry
at Cornell University har anvendt 90000 Doll.
til sin Forsøgs- og Undervisningsanstalt paa
Fjerkræavlens Omraade, der anses for en
af de bedst indrettede i Verden. Saa godt som
overalt i Udlandet er der i Aarenes Løb vundet
mere og mere Forstaaelse for, at den
økonomiske Side af Sagen er det, som det først og
fremmest kommer an paa, medens
Fjerkræudstillinger og den i Forbindelse dermed staaende
sportslige Bevægelse, hvor smuk og adspredende
denne end kan være, bør holdes inden for de
rette Grænser og i ethvert Land i alt Fald
kunne bære sig selv (se i øvrigt Duer, Gæs,
Høns, Kalkuner, Sirfugle og
Ænder).
W. A. K.
Fjerkræsygdomme. Den Maade, hvorpaa
Fjerkræ holdes, i Flokke med fælles Æde- og
Drikkekar, bevirker, at Sygdomme af smitsom
Natur let breder sig fra Dyr til Dyr, ligesom
ogsaa Fodring med forskelligartet Affald i
Forbindelse med Dyrenes Tilbøjelighed til at hakke
alt muligt i sig ret hyppigt giver Anledning til
Forgiftninger o. a. sygelige Tilstande.
Behandlingen af det enkelte Dyr spiller hos
Fjerkræet p. Gr. a. den relativt ringe Værdi
ikke saa stor en Rolle, derimod har Forebyggelse
og Standsning af saadanne Sygdomme, der
kan ventes at finde større Udbredelse i
Besætningen, særlig Bet. Naar Sygdommen er af
infektiøs Natur, maa Bekæmpelsen væsentlig
bestaa i Fjernelse af de syge Individer samt
omhyggelig Rensning og Desinfektion af
Opholdsrum og alt, hvad dertil hører, i
Særdeleshed Æde- og Drikkekar.
Bl. Fordøjelseskanalens
Sygdomme skal nævnes blød Kro. Kroens Indhold
er da flydende, luftblandet og ildelugtende p.
Gr. a. abnorm Gæring. Lidelsen kan være
primær, men kan ogsaa staa i Forbindelse med
Lidelser i den øvrige Del af Fordøjelseskanalen.
Haard Kro (Kroforstoppelse) opstaar, naar
Kroen overfyldes med for store Mængder Føde
(f. Eks. Korn), der ved at optage Vand kan
bulne ud, samt, naar Passagen fra Kroen er
hindret p. Gr. a. Optagelse af langt Græs e. l.,
ogsaa Hindringer for Fødens Passage gennem
Kraasen ell. Tarmen kan give Kroforstoppelse.
En operativ Behandling vil ofte være nødvendig
for denne Lidelse. I Kraasen, hvor Føden
hos de kornædende Fugle opholder sig ret
længe for at findeles, og hvor den paavirkes af
den i Kirtelmaven dannede Mavesaft, kan
optræde ret forskelligartede Lidelser; ikke
sjældent ses Ætsninger som Følge af forsk.
Forgiftninger, f. Eks. Arsenik. Talrige Dødsfald
hos Fjerkræet hidrører fra, at spidse
Genstande som Naale, Søm, Metaltraad o. l.
sluges og vod Kraasens Bevægelse gennemborer
den og fremkalder indre Blødninger ell.
Bughindebetændelse. Tarmbetændelse
optræder ofle hos Fjerkræ, særlig hyppig er den
hos Kyllinger. Aarsagen kan være meget
forskelligartet, ofte ser man den fremkaldt af
Blødfoder, der p. Gr. a. uheldig Behandling bliver
»surt« ell. »gæret«. En særlig ondartet
Tarmbetændelse hos Kyllingen fremkaldes af en
mikroskopisk, dyrisk Snylter Coccidium tenellum,
der findes i Tarmslimhinden. Hos Kalkunen
optræder ofte en beslægtet Lidelse, knyttet til
Blindtarmen og Lever. Endelig findes ikke
sjældent Indvoldsorme, Rundorme og, særlig hos
Gæs, Bændelorme.
I Æglægningsorganerne spiller
særlig Betændelse i Æggelederen en
betydelig Rolle hos Høns, da denne Lidelse
hindrer Æglægningen. Ved mere udtalte Former
ser man enten Afsondring af faste lagdelte
Masser, der ophobes i Æggelederen, ell. flydende
Ekssudat; i sidste Tilfælde medfører Lidelsen
ofte hurtig Død p. Gr. a. Bughindebetændelse.
Æggelederbetændelse kan ofte optræde
smitsom, idet Smitten væsentlig overføres gennem
Rederne under Æglægningsakten ell. ved Hanen
som Mellemled under Parringen. I Æggestokken
ses ofte Svulster og cystiske Dannelser.
Af specielle Luftvejslidelser findes
hos Fuglene forholdsvis hyppigt Betændelse i
Lunger og Luftsække foraarsaget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
