Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjerkræsygdomme - Fjerlapper - fjerlappet - Fjerlus - Fjermalm - fjermer - Fjermøl - Fjernellike - fjernervet - Fjernfotografering - Fjerngasanlæg - Fjernsyn - Fjerntænding - Fjerpenne - Fjerpolypper - fjerribbet - Fjerritslev - Fjerskifte - Fjerskyer - fjersnitdelt - Fjerstjerner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Bekæmpelsen, men da det kun bevirker en
Uimodtagelighed af c. 3 Uger, blusser
Sygdommen ofte op igen, hvis ikke alt Smitstof er
fjernet.
Hønsepest er ligesom Hønsekolera en
meget smitsom og dødelig Sygdom, der dog
hidtil ingen Bet. har haft her i Landet; den
angriber bl. Fjerkræet kun Hønsefugle og
fremkaldes af en »usynlig Mikrob«.
Bl. Stofskiftesygdomme hos Fjerkræ
skal nævnes Rachitis, Benblødhed, der
særlig ses hos kunstigt opdrættede Kyllinger, naar
de har for varme og fugtige Opholdsrum, samt
Urinsyregigt, der ret hyppigt giver
Anledning til Dødsfald. Lidelsen maa antages at
staa i Forbindelse med Nyrebetændelse,
saaledes at Urinsyren, den Form, hvorunder
Hovedmængden af Kvælstof udskilles hos Fuglene,
ophobes i Blodet og bl. a. aflejres paa alle de
serøse Hinder, særlig i Hjertesæk og Led;
omkring disse sidste kan man, særlig hos Duer og
Papegøjer, finde store Ansamlinger af Urinsyre.
Tilskud af Alkalier, f. Eks. tvekulsurt Natron i
Drikkevandet, synes at hindre Sygdommen.
Hudparasitter spiller en ikke ringe
Rolle hos Fjerkræet som Sygdomsaarsag.
Kalkben ell. Fodskab fremkaldes saaledes af en
Mide, Dermatoryctes mutans. En anden Mide,
Dermanyssus avium er blodsugende og kan give
Anledning til, at Dyr, særlig unge Dyr, dør i
stort Antal. Denne Mide kan ogsaa angribe
andre Husdyr og Mennesker.
Ogsaa Lopper og forsk. Former af Lus findes
hos Fjerkræ, og vil, naar de findes i større
Mængde, nedsætte dets Ydeevne.
Carl H. Hansen.
Fjerlapper, i Jagtsproget Snore med
Tøjlapper. De udspændes om det Terrain, der afjages,
og skal forhindre Vildtet i at bryde ud paa
Steder, hvor Skytter ikke har kunnet
anbringes.
S. F.
fjerlappet, se lappet.
Fjerlus, se Mallophaga.
Fjermalm, se Jamesonit.
fjermer (egl. fjerner) gaar den Hest, der
under Forspænding er anbragt til højre for en
anden. Man har forklaret Udtrykket saaledes,
at Kusken i gamle Dage sad til venstre paa
Bukken. Den højre Hest var ham altsaa
fjernere end den venstre, der betegnes som den
nærmere (nærmer).
(C. G. B.). O. P.
Fjermøl, d. s. s. Fjervinger.
Fjernellike, se Dianthus.
fjernervet, d. s. s. fjerribbet (se Blad,
Side 368).
Fjernfotografering, se
Billedtelegrafering.
Fjerngasanlæg. Medens man tidligere i
Reglen betragtede Gasværket som det eneste
Centralpunkt, hvorfra de forskellige
Hovedledninger kunde udgaa, førende Gas med stadigt
aftagende Tryk ud i Forsyningsdistriktet, saa
er man i de senere Aar ofte gaaet over til at
pumpe Gassen fra Gasværket ud til forskellige
mere eller mindre centralt liggende Fødepunkter,
hvorfra Gassen atter gennem Regulatorer
fordeles til det omliggende alm. Ledningsnet.
Herved opnaas forsk. Fordele, navnlig at
Udgiften til Ledningsnettet reduceres betydeligt.
Anlæg af denne Art kaldes F. og muliggør
tillige, at en større By kan medtage forskellige
Landsbyer i Nærheden under sit
Forsyningsomraade, ell. at fl. Landsbyer kan slaa sig sammen
om et fælles Gasværk, ell., som det ofte findes i
Amerika, at Naturgas fra det Sted, hvor den
findes, kan ledes meget langt hen for at bruges,
selv om den ikke strømmer ud med særlig
højt Tryk paa det Sted, hvor den findes.
F. kaldes ogsaa ofte Trykgasanlæg, men
denne sidste Benævnelse er til Dels misvisende
og derfor uheldig, dels fordi man ofte slet ikke
trykker Gassen hen til det nye
Fordelingscentrum, men ved et Sugeanlæg der paa Stedet
suger Gassen hen til det ny
Fordelingscentrum, og dels fordi Benævnelsen Trykgasanlæg
let leder til Forveksling med Begrebet
Trykgas ell. Presgas, hvorved man i Reglen
kun betegner en bestemt Maade, paa hvilken
man anvender den Gas, der under alm.
Tryk er leveret af Gasværket til Forbrugeren,
til Belysning i større Stil. (Se Presgas under
Kulgas, Afsnit L. I. b.). Nærmere om F.,
se Kulgas Afsnit K.
R. T.
Fjernsyn, se Hypermetropi.
Fjerntænding. Ogsaa Gas kan tændes uden
Anvendelse af Tændstikker, og hele Rækker ell.
Grupper af indendørs Gasgløde lamper ell.
udendørs Gadelygter kan tændes enten
1) automatisk til forud bestemt Tid ved Hjælp af
Urværker ell. 2) ved Hjælp af Trykforandringer i
Ledningsnettet, der dirigeres fra et bestemt
Centralpunkt, og som paavirker Vaageblussene,
ell. 3) ved Hjælp af indskudte elektriske
Induktionsruller ell. Gnistdannere, saa Vaageblus kan
undværes, ell. paa fl. andre Maader. Nærmere
herom se Kulgas, Afsnit L. I. d.
R. T.
Fjerpenne, de ved Opvarmning og
Afgnidning for Fedt og den yderste Hinde befriede
Svingfjer, navnlig af Gæs, der tidligere
benyttedes til Skrivepenne.
O. H.
Fjerpolypper, se Gopler.
fjerribbet, se Blad, Side 368.
Fjerritslev (udt. Fjerslev), opvoksende
Stationsby i Nørrejylland N. f. Limfjorden i
Hanherrederne (Kollerup Sogn, Vester-Han
Herred, Thisted Amt), havde 1. Febr 1916 251
Gaarde og Huse og 1103 Indb. (1901: 641). Den
er Station paa Nørresundby—Thisted Banen og
har Kirke (indviet 1907), Tinghus for
Hanherrederne (fra 1916), fl. Skoler, deriblandt Mellem-
og Realskole, Amtsygehus (opført 1893—94),
Apotek, Sparekasse (oprettet 1858),
Markedsplads, fl. industrielle Anlæg som Jernstøberi og
Maskinfabrik, Uldspinderi, Bryggeri, Teglværk
og Mejeri samt Købmandsforretninger m. m.
H. W.
Fjerskifte, se Fældning.
Fjerskyer, se Skyer.
fjersnitdelt, se snitdelt.
Fjerstjerner (Comatulidæ) er en Fam. af
Sølillier, der i Modsætning til de øvrige kun i
Ungdommen er stilkede, men senere river sig
løs og bliver frit bevægelige. Kroppen er kun
en lille Del af hele Legemet; den (i det stilkede
Stadium) opadvendte Side, Mundsiden, er flad
og blød, kun lidet forkalket; nedadtil omsluttes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
