Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjord, Niels Johannes - Fjordene - Fjordheste - Fjordsæl - Fjórðungaþing - Fjórðungr - Fjórðungsdómr - Fjotland - Fjæld - Fjære - Fjære - Fjærepist - Fjærland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mægtige Bronzestatue af ham, der allerede 14.
Oktbr 1892 afsløredes foran Forsøgslaboratoriet.
(Litt.: V. Storch, »Docent N. J. F.«
[Tidsskr. f. Landøkon. 1891]; P. Storgaard
Pedersen, »Docent N. J. F.« [Kbhvn 1904]).
H. H-l.
Fjordene, se Firdafylke.
Fjordheste, Vestlandsheste, her i Landet
ofte betegnet som »Nordbakker«, kaldes Heste
hørende til en for de vestlige og nordlige norske
Fjorddale særegen Race; se Heste.
G. S.
Fjordsæl, se Sæler.
Fjórðungaþing [↱fjo.rðuŋgaþinŋ],
Fjerdingsting med dømmende Myndighed, eet for hver af
Islands fire Fjerdinger, hvor Indbyggerne af
Fjerdingen indbyrdes kunde sagsøge hverandre
og faa deres Sager paakendte. De skal være
oprettede omkr. 965, men synes ikke at have
trængt igennem, vistnok fordi Fjerdingsretterne
paa Altinget har gjort dem overflødige.
B. Th. M.
Fjórðungr [↱fjo.rðuŋgr], Fjerding. I
Fristatstiden var Island inddelt i 4 Fjerdinger:
Austfirðingafjórðungr,
Sunnlendingafjórðungr (eller
Rangæingafjórðungr), Vestfirðingafjórðungr (eller
Breiðfirðingafjórðungr) og
Norðlendingafjórðungr (ell.
Eyfirðingafjórðungr). Skalholt’s Bispedømme
omfattede de 3 førstnævnte Fjerdinger, hvorimod
Nordfjerdingen udgjorde Hólabispedømmet.
Inddelingen i Fjerdinger var geogr., hvilket opr.
ikke var Tilfældet med Tinglagene inden for
hver Fjerding og endnu mindre med
Godedømmerne. Fjerdinginddelingen havde i fl.
Henseender stor Bet. for Islands Forfatning (jfr
Fjórðungsdómr, Fjórðungaþing,
Femterret).
B. Th. M.
Fjórðungsdómr [↱fjo.rðunŋsdo.mr],
Fjerdingsdomstol. De var fire, een for hver
Fjerding, og afholdtes aarlig paa Altinget. De
dannedes ved, at Goderne bl. deres paa Tinge
tilstedeværende Tingmænd udnævnte dem, der
skulde have Sæde i disse Domstole. Hver
Fjerdingsret var Værneting for den vedk. Fjerding
og fik Navn efter denne, f. Eks.
Austfirðingadómr, Fjerdingsdomstolen for Østfjerdingen.
For F.-Retterne kunde indbringes Sager, der
p. Gr. a. Uenighed mellem Dommerne i
Vaartingsretterne ikke blev afgjorte; jfr Altinget
og Dómr. (Litt.: V. Finsen, »Grágas«
[Kbhvn 1883]; B. Th. Melsted, »Íslendinga
saga«, II; K. Maurer, »Altnord.
Rechtsgeschichte«, V.).
B. Th. M.
Fjotland, Herred, Lister Fogderi, Lister
og Mandal Amt, (1910) 1000 Indb., svarer til F.
Præstegæld og Sogn og ligger paa begge Sider
af Kvineselven. Det bestaar kun af
Fastland og er et Indlandsherred. F. er opfyldt af
Fjelde, der naar op til en Højde af 900 m i
Grungevasnuten. De fleste Fjelde er nøgne, og
fl. udmærker sig ved et overordentlig stejlt Fald
mod S. Dalene er som Regel trange Fjelddale,
hvor kun enkelte Steder er opdyrkede;
Bebyggelsen er derfor overordentlig spredt, saaledes
i Kvinesdalen — her kaldt Vesterdalen —
derimod tættere i Lilleelvdalen (Østerdalen); i de
øvrige Dalfører findes kun enkelte Gaarde, mest
Sætre. Fyrreskov i den sydligere Del og
Birkeskov i den nordlige dækker Dalene og
Fjeldsiderne; over Skoven gode Græsgange.
Kommunikationerne er nu i rask Fremvækst.
Hovednæringen er Agerbrug og Skovdrift.
Der er fl. Ysterier i Herredet og en F. Sparebank,
oprettet 1875. Knaben mines og Kvina er molybdæne
Gruber. F. Herred danner et Sogn med Kapel
i Netlandsdalen. Antagen Indtægt (1910) 103450 Kr.
Formue 788080 Kr. Herredets Areal er 489 km2,
hvoraf 22 km2 Ferskvand, 5,2 km2
Ager og Eng, 70 km2 Skov.
(J. F. W. H.). M. H.
Fjæld, se Fjeld.
Fjære (norsk), Ebbe, Ebbestrand, oldnorsk
fjara, egl. det, at Havet fjerner sig.
H. F.
Fjære, Herred, Nedenæs Fogderi,
Nedenæs Amt, (1910) 4984 Indb., er et af Amtets
mindre, men frugtbareste Herreder, ligger
omkring Grimstad By. F. er et Fastlandsherred,
hvortil hører en Del uden for Kysten liggende
mindre Øer og Holme, af hvilke kun
Hesnesøen er bebygget. Fjeldene er lave,
skovbegroede Aase, der kulminerer i Fjæreheia.
Naar undtages Nidelven, findes kun mindre
Bække, heller intet Vand. Dyrkbare Marker findes
især i Herredets sydvestlige Del, i Dalen mellem
begge Fjeldpartier samt mellem de enkelte
Fjeldknause i den østre mod Havet vendende
Side. Metalanvisninger, navnlig Jernmalme, men
ogsaa Kobber- og Sølvmalme, forekommer paa
fl. Steder, men har ingensteds givet Anledning
til Grubedrift. Da Søfart foruden Agerbrug er
den vigtigste Næringskilde, har Industrien
væsentlig kastet sig over Skibsbygning, bl. a.
Fløvig Jernskibsbyggeri samt et Par
Træskibsbyggerier. Der er en Del Møllebrug, Savbrug og
Stenhuggerier i F. Herred. Indsejlingen til
Grimstad er oplyst ved fl. Fyrlygter, og paa
Valøkollen Ø. f. Hesnes er opført et Sømærke,
Hesnes Mærke. Kommunikationerne er
særdeles gode; et veludviklet Vejnet
gennemkrydser F. Herred i alle Retninger, og gennem
Grimstad By staar det i daglig Dampskibsforbindelse
med Øst- og Vestlandet. Tertiærbanen
Grimstad—Frolandsbanen, sætter Distriktet i
Forbindelse med Nidelvens Dalføre og
Arendalsbanen. F. Herred kan fremvise det største
Antal Oldtidsmindesmærker i det hele Amt; der
er gjort 13 Oldfund fra Stenalderen, 100 fra den
yngre og ældre Jernalder. Selve Kirken er en
af de ældste Kirkebygninger i Landet; man har
endog troet at kunne læse Aarstallet 999 i
Muren ved Indgangen. Større Samlinger af
Gravhauge findes paa fl. Steder, saaledes ved
Bringsvær, Sæveli, omkr. Kirken, paa Dønnæsmoen
samt navnlig ved Trollerne, hvor de til Dels er
omgivne af Kampestene; fl. Bautastene ses ogsaa
her. I Havnen ved Hesnes landede Kong
Christian II paa sit Tog fra Holland fordrevet af
Storm 5. Novbr 1531. H. Ibsen’s Digt, »Terje
Vigen«, er henlagt til F. Herredets Areal er
60 km2, hvoraf 3,5 km2 Ferskvand, 7,7 km2 Ager
og Eng, 40 km2 Skov. Antagen Indtægt (1910)
669385 Kr, Formue 3706600 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Fjærepist, se Præstekrave.
Fjærland ell. Mundal er Anneks til
Balestrand. Det bestaar af den 22 km lange
Fjærlandsfjord med Sidearmene Sværefjord og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
