Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flagermus - Flagermusbrænder - Flagermusguano - Flagermuspapegøjer - Flagfald - Flaggerguld - Flagkaptajn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dens Kindtænder er smaa, er dens 2 Fortænder
i Overmunden store, knivskarpe og brede,
Hjørnetænderne ligeledes store og skarpe; med
disse Tænder gennembider den om Natten
Huden paa Kvæg, Heste, Æsler o. l. og opsuger
Blodet; da de udelukkende lever af Blod, er
deres Fordøjelseskanal ejendommeligt bygget;
Svælget er nemlig yderlig snævert,
Mavesækken ganske lille, men udstyret med en kolossal
stor, lang Blindsæk, der i 4 Vindinger ligger i
Bughulen, bestemt til Optagelse af det
nedsugede Blod; en anden nær Slægtning, Diphylla
ecaudata fra Brasilien er ligeledes blodsugende.
— Til den slægtrige insektædende Fam.
Emballonuridæ hører den mærkelige Noctilio
leporinus fra Mellem- og Sydamerika; dens
Udseende er højst forunderligt med krusede
Læber, oprette Hudforlængelser paa Hagen og
meget store Fødder og Kløer; dens Overlæbe
er spaltet, og dens store Fortænder i Formunden
meget gnaveragtige, hvilket bl. a. forledede
Linné til at henføre denne F. til Gnaverne;
dette ejendommelige Dyr lever af Fisk. Hertil
henregnes ogsaa den amer. Slægt Molossus,
hvortil den lille alm. M. obscurus hører; den
er en af de Arter, hvor man tydeligst har
iagttaget Adskillelsen af Kønnene, idet man i en
hul Palme fandt 2 Kolonier, den ene bestaaende
af 150—200 Hanner, medens den anden bestod
næsten helt af Hunner. Endelig maa nævnes
den største, slægt- og formrigeste Fam. (150
Arter), Vespertilionidæ, hvortil alle vore
nordiske Arter hører; de har Ørelaag, simple
Næsebor, mangler altid Næseblade o. l. og
kaldes derfor Barnæser i Modsætning til
Bladnæserne; Halen altid lang, indesluttet helt i
Haleflyvehuden; de er i det hele de mest
typiske F., opviser kun faa mere specialiserede
Former og er ret ensartede i Ydre. Bl. de
mange udenlandske Slægter maa nævnes den
brasilianske Thyroptera tricolor, mærkelig ved
at have en stor, rund Sugeskaal ved hver
Tommels Rod og paa hver Fodsaal, mindende
om Blæksprutternes; ved Hjælp heraf formaar
de at kravle og fastholde sig paa glatte,
lodrette Flader. — I Danmark er fundet
12 Arter. Bredøret F. (Synotus
barbastellus) har korte, brede Øren,
sammenvoksede over Panden; Vingefang 27 cm, 5/5
Kindtænder; ret sjælden. Langøret F.
(Plecotus auritus) (se Fig. 5) har umaadelig store
Øren, af Kroppens Længde, ligeledes
sammenvoksede ved Roden; Vingefang 24 cm, 5/6
Kindtænder; alm. De øvrige har adskilte Øren og
deles i 1) Butørede F. (Sl. Vesperugo),
hvortil hører Dværg-F. (V. pipistrellus), der
baade er den mindste og den almindeligste af
vore hjemlige F.; Vingefang kun 18 cm,
Trold-F. (V. abramus), Vingefang 23 cm, der er meget
sjælden; er i øvrigt den F., der gaar længst
*** her tyder meget på at der mangler en linie eller to ***
langt den største af vore Arter med et Vingefang
paa c. 37 cm; alm., højtflyvende og ses nu
og da flyve om Dagen; disse 3 Arter har kun
5/5 Kindtænder. Skimmel-F. (V. discolor),
ejendommelig ved sin Farve, idet den er sort
med skimmellignende graa Haarspidser, medens
alle andre danske F. er ensfarvet mørkebrune;
alm. i Byerne, Vingefang 28 cm; Nord-F.
(V. borealis) ligner forrige, men er lidt mindre;
sjælden; er i øvrigt den F., der gaar længst
mod N., endog op til Polarkredsen; endelig
hører til denne Slægt Syd-.F (V. serotinus),
først l nyere Tid kendt fra Danmark, kendelig
paa sin Størrelse, kun lidet mindre end Brun-F.;
Vingefang 35 cm; kun fundet i Jylland og paa
Fyn; disse 3 sidstn. har kun 4/5 Kindtænder.
2) Spidsørede F. (Sl. Vespertilio), med
længere og spidsere Øren og 6/6 Kindtænder;
hertil Skæg-F, (V. mystacinus), med tæt
Overskæg og 12 Tværbaand paa Haleflyvehuden;
Vingefang 21,5 cm; Fryndse-F. (V.
nattereri), med 7 Tværbaand paa Haleflyvehuden,
hvis Kant er besat med en Række stive Børster;
Vingefang 25 cm; Vand-F. ell. Daubenton’s
F. (V. daubentonii), Vingefang 24 cm, og Dam-F.
(V. dasycnemus), med Vingefang 30 cm. (Litt.:
G. E. Dobson, Catalogue of the Chiroptera
in the Coll. of the Brit. Museum [1878]; H.
Winge i E Museo Lundii [2 Bd, 1893; heri
den væsentligste Litt. til F.]).
R. Hg.
Flagermusbrænder, en af de første
Konstruktioner af Gasbrændere fra den Tid, da
Gasglødelys endnu ikke kendtes. Gassen
strømmede ved denne Brænder ud af to paa
hinanden vinkelrette Kanaler. Disse Brændere
brænder ret roligt, men med meget ringe
Nyttevirkning. Anvendes sjældent mere. Kaldes
undertiden Manchesterbrændere.
R. T.
Flagermusguano, en Slags Guano, der faas
fra de Bjergkløfter og Huler, som Flagermus i
større Mængder benytter til Ophold under
deres Dagssøvn, og i hvilke der derfor samler sig
store Mængder af deres Ekskrementer.
Saadanne Ansamlinger af F. er fundne i Arkansas
og Tejas, Brasilien, Ægypten, Ceylon,
Bahama-Øerne o. fl. St. og bringes herfra i meget ringe
Mængde i Handelen. Virkningen skal være
omtrent som ved Peru-Guano.
K. M.
Flagermuspapegøjer (Loriculus; c. 20 Arter),
smaa Papegøjer, hvis væsentligste
Kendemærker er: Næbbet er tyndt, Overnæbbet langt,
kun lidt krummet, Tungen mangler (de for
Lorierne ejendommelige) Papiller; Halen halv saa
lang som Vingerne ell. endnu kortere, Vingerne
naar ligesom de lange øvre Haledækfjer til
Styrefjerenes Spidser; Farven fortrinsvis grøn,
Undersiden af Vinge- og Halefjer blaa. De
fleste Arter findes paa Ny-Guinea og nærliggende
Øer, andre er udbredte mod V. til Ceylon og
Indien, mod Ø. til Duke-of-York-Øen. De hviler
ofte hængende med Hovedet nedad, ligesom
Flagermus. Se i øvrigt Papegøjer.
O. H.
Flagfald, den Line, der gøres fast i Flaget,
og i hvilken det hejses.
H. E.
Flaggerguld, ell. Flitterguld, den tyndeste
Sort Messingblik, c. 1/90—1/65 mm tyk,
fremstilles ved at slaa papirtyndt, udvalset og blankt
bejdset Messingblik endnu tyndere under en
Hurtighammer, som gør 300—400 Slag i
Minuttet. Herved lægges 20 ell. fl. Lag oven paa
hverandre. Ved denne Behandling faar F. sin
Glans og knitrende Stivhed. F. fabrikeres
navnlig i Nürnberg.
F. W.
Flagkaptajn (Søv.) er ældre Betegnelse for
Stabschefen hos den Kommanderende for en
Eskadre. I fl. fremmede Mariner betyder F.
Skibschef en i det Skib, hvor den
Kommanderendes Kommandoflag vajer.
H. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
