Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flamingo - flaminica - Flamininus, Titus Quinctius - Flaminius, Gajus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem disse og Hejrerne, ell. nærmest de
sidste, hvilken Anskuelse nu er den almindeligste,
idet dog nogle vil danne en særlig Orden af
dem, hvad adskillige Træk i deres indre
Bygning kan berettige til; ogsaa deres Ydre
adskiller dem væsentlig fra alle andre
Fuglegrupper. Benene er meget høje, Skinnebenet
nøgent, de ret korte Tæer forbundne med en
indskaaret Svømmehud, den lille Bagtaa ansat
højere end de andre. Halsen er omtrent saa
lang som Benene. Næbbet er meget svært, paa
Midten bøjet nedad i en Vinkel; Undernæbbet
omfatter Overnæbbet; de takkede Næbrande og
den kødfulde Tunge minder om Gæssene.
Gruppen omfatter 6 Arter, 2 i den gl. Verden,
4 i Mellem- og Sydamerika; den ene af disse,
P. ruber L., udmærker sig ved sin smukke
røde Farve over hele Kroppen. Den eneste
europ. Art er F. (P. roseus Pall.), 1,3 m lang,
af Farve hvid med rosa Anstrøg, medens
Vingedækfjerene er kraftigt røde, Svingfjerene sorte,
Næbbet gulligt med sort Spids, Benene
blegrøde. F. findes i det meste af Afrika,
Sydvestasien og i de sydeuropæiske Lande, har
Ynglepladser i Spanien og Sydfrankrig
(Rhône-Deltaet); enkelte Omstrejfere er trufne i Tyskland
og England. F. opholder sig næsten altid
flokkevis i Saltvandssumpe, der staar i Forbindelse
med Havet, kommer kun tilfældigt til Søer og
Floder. Føden søger de gaaende i Vandet,
snadrende i dettes Overflade som Ænder, men med
Overnæbbet nedad, saa at Næbspidsen vender
bagtil. Krebsdyr, Snegle, Muslinger og
Plantedele udgør deres Føde. De flyver let med Hals
og Fødder lige udstrakt, danner i Flugten en
letkendelig Figur; svømme kan de, men de gl.
Fugle kommer sjældent paa saa dybt Vand, at
de faar Brug for denne Evne. De Steder, hvor
F. opholder sig, er i Alm. vanskelig tilgængelige
Sumpe, hvor de sky Fugle er nogenlunde
sikrede mod Efterstræbelser, men hen paa
Sommeren fælder de samtidig alle Svingfjerene, bliver
ude af Stand til at flyve og gøres let til Bytte.
Om deres Maade at ruge paa, har der hersket
megen Uenighed; den eng. Søfarer Dampier
beskrev 1683, hvorledes de byggede ret høje
Reder i fladt Vand og rugede med Benene
hængende ned langs Redens Sider. Dette var siden
alm. antaget, indtil i det sidste halve hundrede
Aar adskillige Iagttagere har vist, at F. ruger
med Benene foldede som andre rugende Fugle.
Rederne, der findes kolonivis, er cylindriske, fra
10—50 cm høje, bygges af Dynd og Plantedele,
som efterhaanden tørrer og bliver fast. I en
Fordybning paa Redens Top lægges de 2 Æg,
der yderst har et hvidt Kalklag og under dette
er blaagrønne. Ungerne er dunklædte og kan
hurtigt forlade Reden og svømme omkr.; først
senere gaar de; deres Næb er lige, krummes
under Opvæksten. De unge Fugles første
Fjerdragt er smudsig hvid med graabrune
Vingedækfjer.
En saa iøjnefaldende Fugl som F. har været
omtalt og beskrevet fra de ældste Tider; dens
Tunge og Hjerne regnedes allerede i det gl.
Rom for en Delikatesse. Alle, som har iagttaget
Flokke af F., stemmer overens i Beskrivelsen
af en saadan Floks betagende Skønhed, særlig
i Flugten. De staaende Flokke er ofte
sammenlignede med en Skare rødfrakkede eng.
Soldater.
Fossile F. er fundne i Lag fra Miocæn- og
Oligocæntiden i Frankrig, ligeledes Arter af en
nærstaaende Gruppe Palæodus, uden knæbøjet
Næb; disse Fund har dog ikke formaaet at
oplyse nærmere om F.’s Stilling i Systemet.
O. H.
Flamingo (Phoenicopterus roseus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>