Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flandrin, Jean Hippolyte - Flanel - flanere - Flange - Flange - Flanke - Flanke - Flanke - Flankebatteri - Flankemarch - flankere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de skaffede ham Bestillingen paa det første
større Monumentalværk: Udsmykningen af
Johannes-Kapellet i Kirken St Severin i Paris
(3 Vægbilleder i Voksfarver, færdige 1841). Med
disse Arbejder har hans Kunstnerpersonlighed
fæstnet sig, hans Kunstnerbane naaet frem til
en rolig fremadskridende Udvikling uden stærke
Stigninger: en Kunst af sjælelig Renhed og
ægte religøs Følelse, gennemarbejdet og klar
i Form og Modelering; Koloritten gøres til et
saa underordnet Element, at den til Tider
forsømmes, men i sin spartanske Kølighed kan
den ofte virke freskoagtig monumentalt paa
Murfladen; han henter sine Forbilleder ikke
blot fra Højrenaissancen (Rafael), men gaar til
florentinsk Quattrocento, til Fiesole og helt
tilbage til Giotto og gl-sienesisk og byzantinsk
farvet Kunst for at naa til den rette Forenkling
af Midlerne, af Udtryk og Bevægelser. Efter
St Severin-Billederne kommer Malerierne for
Koret i St Germain-des-Prés (1842—44) med
den skønne og ædle Fremstilling af Kristi
Indtog i Jerusalem, Malerier paa Guldgrund i
St Paul i Nîmes (1848—49), i de tre Apsider i
Ainay’s gl. Abbedikirke ved Lyon (1855;
velsignende Kristus med Hellige), Fresko-Friser i St
Vincent de Paul (1850—54) med den fint
afvejede reliefagtige Anordning og den følte
Gengivelse af de hellige Jomfruer i deres stille og
milde Skønhed, Udsmykningen af Skibet —
ligesom forhen Koret — i St Germain-des-Prés
i Paris (Hovedmomenter af det gl. og ny
Testamente) o. a. m. Ogsaa i Portrætfaget ydede
F. det betydelige; hans Portrætskildring er
afdæmpet i Gengivelsen af det ydre Liv og
Udtrykket, men søger i rolig Form at give det
væsentlige og sjæleligt blivende. Stor Lykke
gjorde hans Jeune fille à l’œillet rouge (1859)
og siden da en Mængde andre Portrætter af
Kvinder; endvidere Portræt af Baron
Rothschild, Kejser Napoleon (1863) m. v.; i Louvre
et Par Kvindeportrætter. Kendte
Staffelibilleder af hist. og religiøst Indhold: »Kristus lader
Børnene komme til sig« og »Savonarola
prædiker i Firenze«. F. litograferede ogsaa. —
Broderen Jean Paul F., f. 1811 i Lyon, d. 10.
Marts 1902 i Paris, fulgte Broderen i Ingres’
Atelier og senere til Rom og hjalp ham til
Tider med hans Vægbilleder (saaledes i St
Paul i Nîmes); han var en betydelig
Landskabsmaler. En anden og ældre Broder
Auguste F., f. i Lyon 1804, d. allerede 1842,
malede Genrestykker, Portrætter m. v. (Litt.:
Biografier af Poncet [1864], Jouin [1870],
Montrard [3. Opl. 1876] og Louis
Flandrin [1903]; Lettres et pensées d’H. F., udg.
af H. Delaborde [Paris 1865]).
A. Hk.
Flanel, se Flonel.
flanere (fr.), slentre i behagelig Lediggang
gennem Gaderne, drive Dagen hen, føjte om;
Flanør, (elegant) Dagdriver.
Flange [↱flaŋsjə, eng. f£än(d)з],
Fællesbetegnelse for Over- og Underdel (Hoved og Fod) af
en massiv, f. Eks. ][- ell. [-formet, ell.
Gitter-Bjælke; forekommer ogsaa i
Sammensætningerne bredflanget, smalflanget om
I-Jern.
A. O-d.
Flange [↱flaŋsjə, eng. f£än(d)з], ringformet
Skive paa Rør o. l. Maskindele, tjenende til at
fastbolte disse til en anden, ligeledes med F.
forsynet Del.
E. Su.
Flanke kaldes Siderne af en staaende,
marcherende ell. kæmpende Troppeafdeling i
Modsætning til Fronten og Køen. F. er, naar de
ikke dækkes af naturlige ell. kunstige
Hindringer, saarbare Punkter, da
Fægtningsudvikling til F. først kan ske efter en
Frontforandring. De maa derfor i saadanne Tilfælde
dækkes ved Troppefordelinger. De moderne
Vaabens store Ildvirkning, der har gjort
Angrebet i Fronten vanskeligt og ofte umuligt,
bevirker, at Modstanderen, hvor Forholdene
tilsteder det, søges trængt ud af sin Stilling ved
omgaaende Bevægelser og derpaa følgende
Flankeangreb, der tillige kan true hans
Tilbagetogslinie.
B. P. B.
Flanke kaldes i et Befæstningsanlæg, hvis
Grundrids er ført efter brudte Linier, alle de
Linier, hvorfra enten Forterrainet og da særlig
Graven foran en Nabolinie skal kunne
bestryges paa langs, flankeres, ell. hvorfra
Terrainet mellem to Naboværker skal kunne
holdes under Ild. F.’s Hovedretning vil derfor
blive parallel ell. omtr. parallel med den
fjendtlige Hovedfremrykningsretning, og da den
derved bliver meget udsat for at blive beskudt
paa langs, enfileret, af Fjenden, gøres den
saa kort som muligt og udstyres i stor
Udstrækning med Traverser.
Sch. P.
Flanke kaldes det Parti af Bugens Sider,
som (hos Dyr) ligger bag de falske Ribben.
Formen af F. er nærmest trekantet; den
begrænses fortil af de bageste Ribben, oventil af
Lændens Tværudvækster og bagtil af det
udvendige Hoftehjørne. Ved Bedømmelsen af
Husdyrenes (navnlig Hestens) Ydre plejer man
at kaste et Blik paa F., fordi man af dens
Bevægelser (Flankeslaget) kan slutte sig til
Aandedrætsorganernes øjeblikkelige Tilstand.
Er Flankeslaget kun utydeligt, er det Tegn paa,
at Aandedrættet er normalt; er
Flankebevægelserne derimod stærke, kan det, naar ikke netop
Dyret i Forvejen har løbet stærkt, tyde paa, at
det lider af Engbrystighed — ogsaa
Angbrystighed — (ell. Astma), hvilken Sygdom
henhører under de saakaldte skjulte Fejl.
H. G.
Flankebatteri er et i det nypreussiske
Befæstningssystem ofte anvendt kasemateret
Batteri bestemt til Flankering af en
Fæstningsgrav og særlig Gravene uden om
Udenværkerne.
Sch. P.
Flankemarch kaldes en March langs
Fjendens Front, saaledes at man stadig byder
Flanken til Fjenden. En saadan March, der maa
dækkes af en saakaldt Flankedækning
ell. Flankegarde, er en særdeles vanskelig
Opgave, da et Angreb vil træffe den marcherende
Styrke i en uheldig Formation. Vanskeligheden
ved Udførelsen af en saadan March er navnlig
stor over for en nærstaaende, overlegen og
energisk Modstander.
B. P. B.
flankere. En Forsvarslinie siges at blive
flankeret, naar Terrainet umiddelbart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
