- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
227

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flattich, Johann Friedrich - Flatulens - Flatus - Flatø - Flatø-Bogen - Flaubert, Gustave

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

præget af ædel, kristelig Humanitet. (Litt.:
Ledderhose, »Leben und Schriften von J.
F. F.« [5. Opl. 1873]; Schäfer, »F. und sein
pädagogisches System« [1871]).
(J. L.). Fr. Th.

Flatulens (lat.). Under normale Forhold
indeholder Tarmkanalen en Del Luft, som
udvikles under Fordøjelsesprocessen, bestaar af
forsk. Luftarter som Kulsyre, Kvælstof,
Kulbrinter, Svovlbrinte, og jævnlig udskilles i Form
af »Vinde« (Flatus). Forøges denne
Luftmængde betydelig, kan den bevirke en Udspiling af
hele Underlivet. Derved fremkaldes Smerter
(Vindkolik, Colica flatulenta), og Aandedrættet
kan besværes ved det Tryk, som Luften
gennem Mellemgulvet kommer til at udøve paa
Brystorganerne. En saadan stærk Udspiling ved
Luft (Meteorisme) findes under forsk. Forhold,
hvor der finder abnorme Gæringsprocesser i
Tarmen Sted, saaledes ved Tarmkatarrer, men
ogsaa, hvor Tarmene lammes, som ved
Underlivsbetændelse; ved denne Lidelse kan
Meteorismen naa betydelige Grader, idet den naturlige
Afgang af Flatus er indskrænket ell. helt
ophævet. Manglende Afgang af Flatus er derfor
et Symptom paa, at der er Hindring for
Luftens Passage (indeklemt Brok, Tarmslyngning).
F. er ogsaa et hyppigt Symptom ved nervøse
og hysteriske Affektioner.
(A. F.). H. I. B.

Flatus, se Flatulens.

Flatø, se Flatey.

Flatø-Bogen (isl. Flateyjarbók) kaldes et
overordentlig stort oldislandsk Haandskrift, Nr
1005 Fol. i Gml. Samling i det kgl. Bibliotek i
Kbhvn; det bestaar nu af 2 Bd, i alt 905 skrevne
Spalter, 2 paa hver Side. Dets Hovedindhold
er Sagaerne om de to Olaf’er (Olaf Tryggvason
og Olaf den Hellige). Kong Sverre og Hakon
den Gamle, samt om Magnus den Gode og
Harald Haardraade. Af disse findes de to første
her i deres allervidtløftigsle Bearbejdelse, idet
ikke alene mindre Afsnit, men ogsaa hele
Sagaer, som »Orkneyingasaga«, »Færeyingasaga«
m. m., er optagne deri. Saadanne Bearbejdelser
fjerner sig langt fra de kunstnerisk udformede
Sagaer, men er ikke desto mindre af en meget
stor Bet. netop p. Gr. a. den optagne
Stofmasse, der maaske ikke ell. kun fragmentarisk
kendes andensteds fra. Endelig findes her de
bekendte, saakaldte Flatø-Annaler »fra
Verdens Ophav« til 1394, samt enkelte Digte
(»Ólâfsríma«, »Hyndluljóð«,
»Nóregskonungatal«, der alle kun kendes herfra, samt Geisli)
m. m. Iflg. en Notice foran i Bogen ved man,
naar, for hvem og af hvem den er skrevet.
En vistnok rig Bonde, Jon Hákonarson, har
ladet to Præster, der navngives, men som i
øvrigt er lidet kendte, skrive og redigere det
hele. Haandskriftet er hovedsagelig afsluttet før
1380; efter den Tid er enkelte Tilføjelser,
f. Eks. i Annalerne gjorte. Det blev af Th.
Torfæus 1662 bragt til Danmark som Gave fra
Biskop Brynjolf Sveinsson til Kong Frederik III.
Tidligere havde det tilhørt den bekendte
Bogven, Bonden Jon Finnsson paa Flatø (i
Brede-Bugten, heraf Navnet), men det er sikkert ikke
skrevet der. — Hele Haandskriftet er udg. af
C. Unger og G. Vigfusson (3 Bd, Kria
1860—68)
F. J.

Flaubert [flo↱bæ.r], Gustave, fr. Forf.,
f. 12. Decbr 1821 i Rouen, d. 9. Maj 1880 paa
Landstedet Croisset nær ved Rouen. F. var
Søn af en højtanset Læge og studerede selv
først Medicin og derpaa nogen Tid Jura.
I fortroligt Venskabsforhold til Louis Bouilhet
var han i sin første Ungdom stærkt lyrisk
bevæget, greben af Romantismen: Chateaubriand,
Byron, Hugo og Gautier. Men Lyrikken trykkedes
tilbage, en melankolsk Alvor brød frem,
Menneskeforagt og Selvkritik; Balzac’s dybe
psykologiske Karakteristik bestemte hans Kald.
1849—51 foretog han en Orientrejse med Maxime
du Camp. Efter lang Famlen og mange Aars
Forstudier optraadte han som Forf. Først
tryktes nogle Scener af hans langt senere
Hovedværk La tentation de Saint-Antoine. 1856
fremkom i Revue de Paris Romanen Madame
Bovary
(paa Dansk ved N. J Berendsen, 1875,
ny Oversættelse 1909), der, frifunden for en
offentlig Anklage for Usædelighed, 1857 udkom
i Bogform, tilegnet F.’s Forsvarer Sénard. »Fru
Bovary« betyder intet mindre end et
Fremskridt i Romanens Historie. Hidtil var aldrig
set en saa lidenskabsløs Realist, koldblodig som
en Anatom, objektiv overlegen med en
ubarmhjertig lagttagelsesskarphed, der gennemtrænger
alt og blotter menneskelig Dumhed og
Ynkelighed indtil de skjulteste Kroge. En »Heltinde«,
som Forfatteren aldrig tager Parti for, men
hvis erotiske Illusioner midt i en flov og stille
Provinstilværelse han skildrer med ubestikkelig
Sandhedsstyrke og Retfærdighedssans. En
Tragedie, sammenkædet af lutter smaa Ting, uden
Patos, uden Sentimentalitet. En fin, næppe
paaviselig Ironi spiller som smaa Solstrejf ind
i selv de mest tragiske Optrin. Og dog vækkes
Følelsen midt i Ufølsomheden, og trods det
objektive Overblik er Billedet blændende stærkt
i sin minutiøse Detailstyrke. Den kunstneriske
Form er nemlig paa samme Tid mere plastisk,
mere malerisk og mere melodisk end i nogen
tidligere Roman. Stilen samler sine Billeder
til en blank og farverig Mosaik, hvor hver
Nuance er nøjagtig, hver Tone prægnant, hver
Linie rytmisk. Ved denne kunstneriske
Fuldendthed betegner F. et stort Fremskridt fra
Balzac. Efter »Fru Bovary« fulgte en længere
Pavse. F. foretog en Rejse til Tunis og drev
fleraarige arkæologiske og topografiske Studier,
før han 1862 udsendte Romanen Salammbô (paa
Dansk ved Sophus Michaëlis, 1902), der med
genial Kraft skildrer Oldtidens Karthago paa
Hamilkar’s Tid, da Byens Lejetroppehorder

illustration placeholder
G. Flaubert.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free