Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flavio-Biondo - Flaviske Amfiteater - Flavius - Flavius Vespasianus - Flavon - Flavus - Flawil - Flaxman, John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lejlighed til at finde hist. Aktstykker. Han nød
stor Anseelse og var vist naaet frem til de
højeste Værdigheder i Kirken, naar han ikke
havde været gift. F. forfattede fl. hist. Værker,
men naaede ikke at se dem udgivne i Trykken,
da Bogtrykkerkunsten først Aaret efter hans
Død naaede Italien. Men de udgaves snart
efter; 1474 udkom hans Italia illustrata; 1483
hans Historiæ, der gaar fra 410 til 1440 o. s. v.
En samlet Udg. af hans Værker udkom 1559
i Basel. Et senere fremdraget Skrift, Historia
Foroliviensis, udgav Muratori i Script. Rer.
Ital., XXI.
V. S.
Flaviske Amfiteater, se Colosseum.
Flavius, rom. Plebejerslægt, af hvis
Medlemmer følgende kan fremhæves:
1) Gnæus F. offentliggjorde nogle hidtil
alene af Patricierne kendte Retslormularer
(Legis actiones), hvilke han var blevet bekendt
med som Sekretær hos Appius Claudius Cæcus.
De gik senere under Navnet jus civile
Flavianum. Han var ogsaa den første, der
offentliggjorde Kalenderen (fasti). Han valgtes til
Ædil 304, hvilket vakte stor Harme bl.
Patricierne.
2) Gajus F. Fimbria, Tilhænger af
Marius og Cinna, optraadte med stor Voldsomhed
ved Revolutionen 87 og fik fl. fremragende
Tilhængere af Adelspartiet dræbt. Aaret efter blev
han Legat hos Lucius Valerius Flaccus, som
blev sendt med en Hær til Asien for at fratage
Sulla Kommandoen i Krigen mod Mithradates.
Men F. vakte Oprør i Hæren, fik Flaccus dræbt
og opnaaede Ledelsen (85). Han kæmpede først
heldigt mod Mithradates, men da Sulla
nærmede sig, blev han svigtet af sine Tropper og
dræbte sig selv (84).
3) F. Sabinus, Broder til Kejser
Vespasianus, blev efter i 7 Aar at have været
Statholder i Mösien 56 e. Kr. præfectus urbi og
beholdt denne Stilling, indtil han blev afsat
af Galba (69), men fik den igen af Otho. Under
Borgerkrigen mellem Vespasian og Vitellius
støttede han sin Broder og førte Forhandlinger
med Vitellius om hans Abdikation, men blev
til sidst indesluttet paa Capitolium og efter
dets Erobring dræbt (69).
4) F. Clemens, foreg.’s Søn, blev som
Konsul 95 tillige med sin Hustru Flavia
Domitilla dræbt paa sin Fætters, Kejser
Domitian’s Befaling, maaske fordi han var Kristen.
Til Slægten F. hører ogsaa de 3 Kejsere
Vespasianus, Titus og Domitianus
(s. d.), og Navnet blev ogsaa baaret af fl. senere
Kejsere, som ikke hørte Slægten til.
H. H. R.
Flavius Vespasianus, se Vespasianus.
Flavon er en iltholdig, seksleddet, ringformet
bygget Forbindelse, et Fenylsubstitut af
Benzopyron, hvis Hydroksylsubstitutter er identiske
med fl. naturligt forekommende gule
Farvestoffer. Saaledes er Chrysin, Farvestoffet i
Poppelknopper, Dioxyflavon, og Luteolin,
Farvestoffet i Reseda luteola, Tetraoxyflavon;
ogsaa Quercetin, der findes som Glykosidet
Quercitrin i Barken af den nordamerik.
Quercus tinctoria, Morin, Farvestoffet i det gule
Brasilietræ (Morus tinctoria), og Fisetin af
Rhus Cotinus er Substitutter af F.
R. K.
Flavus ɔ: den Blonde, Keruskerfyrste og
Broder til den bekendte Armin (Herman),
sluttede sig i Modsætning til ham til Romerne.
H. H. R.
Flawil [↱fla.vi.l], By i schweizisk Kanton Skt
Gallen, Distriktet Untertoggenburg, ved
Jernbanelinien Skt Gallen—Winterthur, ligger i en
frugtbar Egn og har betydelig Frugtavl og
Industri (Væveri, Broderi-Fabrik). (1910) 6233
Indb.
G. Ht.
Flaxman [↱f£äksmən], John, eng.
Billedhugger, f. i York 6. Juli 1755, d. i London 9.
Decbr 1826. F.’s Fader var lidt af en
Billedhugger, men ernærede sig af en Gipshandel;
her fik Sønnen Lejlighed til at tegne efter
Gipsafstøbninger. En kort og utilfredsstillende
Læretid paa Kunstakademiet i London, lidt
spredt Undervisning hos fl. af Datidens
Skulptører gav ham en spinkel og meget hullet
Uddannelse; en Række Aar skaffede han sig
Levebrødet som Modellør ved Wedgwood’s
keramiske Manufaktur; hans Kendskab her til
antik Vasekunst fik blivende Værd for hans
Udvikling. Med en sammensparet Sum rejste han
med sin unge Hustru Anna Denman, der blev
ham en trofast og inspirerende Livsledsagerske,
1787 til Rom. Her kom Gennembrudet. Han
reves med af den Bevægelse for en Antikkens
Genopvaagnen, der var rejst af Winckelmann
o. a., og fordybede sig, stærkt litterært anlagt,
i Skrifterne. Hans Omridstegninger til Iliaden
og Odysseen vakte Opsigt. Med disse Arbejder og
med sit senere Værk blev han en
Foregangsmand for den klassicistiske Kunst, lidt à la
Carstens, men i anden Aand, en Vejviser, der
med sin mangelfulde Teknik vel ofte kun
pegede paa det rette, uden fuldt at kunne
gennemføre det. Hans Geni træder vel stærkest
frem i hans Konturtegninger med den rene og
ædle antikiserende Reliefstil (ogsaa mange
udmærkede Tegninger efter Naturen): de
tidligere omtalte Suiter, Tegninger til Hesiodos,
Aischylos, endvidere til Dante o. a., Arbejder,
der snart blev populære og fik gennemgribende
kunsthistorisk Bet. gennem Stik af
Samtidens Kunstnere. Efter et Ophold i Italien paa
en halv Snes Aar rejste han hjem, blev
Associate, 1800 Medlem af Akademiet i London,
1810 Prof. i Billedhuggerkunst smst. Han
udførte nu en Mængde Arbeider, Relieffer (hvori
han ydede sit bedste) og Statuer: det
fremragende Monument over Lord Mansfield (1801)
i Westminster Abbey o. fl. a. smst.,
Marmormonumenterne over Reynolds og Nelson i St
Paul, Gravrelieffet i Chichester’s Katedral, W.
Pitt’s Statue i Glasgow, det berømte
Achilleus’ Skjold, der viser hans Fordybelse i antik
Aand og Form, Idealstatuer: Vestalinde,
Psyche, Apollo, Resignation, Victoria (Leeds)
o. s. fr.; mange Værker af F., der ikke var
dreven som Tekniker, er udførte af andre efter
F.’s Udkast. F.’s Lærervirksomhed ved
Akademiet gav Anledning til en Del
Skribentvirksomhed: »Anatomiske Studier for Kunstnere«,
Lectures on Sculpture (1829, 1866) m. v. I
Londons University-College findes nu et F.-Gallery.
F. blev ikke alene ved sin Kunst sit Lands
aandfulde Søger efter Antikken, men bidrog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
