Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fledføring - Fleet, John Faithfull - Fleetwood - Fleetwood, Charles - Flegel, Eduard Robert - Flegethon - Flegma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Norge har F. aldrig været alm. Derimod
har man fra gl Tid anvendt Føderaad (se
Aftægt).
(Ludv. H.). P. J. J.
Fleet [f£i.t], John Faithfull, engelsk
Embedsmand i ind. Tjeneste, f. 1847 i
Roystons, Chiswick, d. 21. Febr 1917. Allerede i en
Alder af 18 Aar meldte han sig til Tjeneste i
den ind. Administration og kastede sig med
Iver over Studiet af Sanskrit i London under
Th. Goldstücker’s Vejledning. 1867 gik han som
Civilembedsmand til Indien (Bombay
Presidency), hvor han fortsatte sine videnskabelige
Studier. Han var en fortrinlig Kender ikke
alene af Sanskrit, men ogsaa af de andre
gl-ind. Dialekter og lagde sig paa sine Rejser i
.Landet med Iver efter Kanaresisk, hvori han
Tar en Mester. De sproglige Studier var for
ham dog kun et Middel til at trænge ind i det
gl. Indiens Historie, Kronologi og
Oldtidsminder, navnlig Indskrifterne, og om disse Emner
leverede han stadig Bidrag i Indian Antiquary.
1878 udkom hans første Indskriftsværk Pàli,
Sanskrit & Canarese Inscriptions, og nogle Aar
senere (1883) oprettedes et særligt Embede for
ham som Epigraphist of the Government of
India, som han beklædte i 3 Aar, hvorefter han
vendte tilbage til Administrationen, inden for
hvilken han avancerede gennem forsk. Poster
og indlagde sig betydelig Fortjeneste. 1888
udgav han sit monumentale Værk Inscriptions of
the Early Gupta Kings and their successors
(3 Bd af Corpus Inscriptionum Indicarum) og
1895 Dynasties of the Kanarese Districts in the
Bombay Presidency (Vol. I. Part 2. af
Gazetteer of the Bombay Presidency). 1897 trak han
sig tilbage fra den ind. Tjeneste og tog Ophold
i Ealing i England, fortsættende sine hist.
Studier, der satte Frugt i en Rk. Afh. i Indian
Antiquary, Epigraphia Indica og Journal of the
Royal Asiatic Society, alle vidnende om hans
udprægede Evne til metodisk-kritisk
Historieforskning. (Litt.: L. D. Barnett, Obituary
Notice [Journ. of the Royal Asiat. Soc. 1917,
S. 415]).
D. A.
Fleetwood [f£i.twud], Søstad i det
nordvestlige England, Lancashire, ved Mundingen
af Wyre. (1911) 15875 Indb. Den har store
Dokker og regelmæssig Dampskibsforbindelse
med Belfast, Londonderry og Øen Man, og der
drives fra F. betydelige Fiskerier.
G. Ht.
Fleetwood [↱f£i.twud], Charles, eng.
Feltherre, Søn af en Landadelsmand fra Northamptonshire.
Ved den »store Borgerkrig«’s Udbrud
traadte han ind i Parlamentets Hær som
Livdrabant hos Jarlen af Essex. 1644 blev han
Regimentschef og udmærkede sig i Slaget ved
Naseby (1645). 1646 blev han
Parlamentsmedlem og spillede en Hovedrolle i Striden
mellem Kongen og Parlamentet. 1649 udnævntes
han til Guvernør paa Øen Wight. Som
Ryttergeneral deltog han i Slaget ved Dunbar (1650)
og udnævntes det flg. Aar til Medlem af
Statsraadet og Chef for Tropperne i England, i
hvilken Egenskab han slog Karl II ved
Worcester (1651); 1652—55 var han
Øverstkommanderende paa Irland. Han ægtede 1652
Cromwell’s Datter Bridget og stod Protektoren saa
nær, at denne endog skal have tænkt paa at
udnævne ham til sin Efterfølger, men senere
tvang Officererne ham til at være deres Fører
i Oppositionen mod Svogeren Richard. Efter
Restaurationen, under hvilken F. holdt sig i
Baggrunden, mistede han sine Embeder og blev
ved en Parlamentserklæring kendt ude af Stand
til oftere at beklæde et offentligt Embede.
Resten af sit Liv levede han derfor stille og
tilbagetrukket indtil sin Død 1692.
(M. M.). L. K.
Flegel [↱f£e-gəl], Eduard Robert, tysk
Afrikarejsende, (1855—86), kom som ganske
ungt Menneske til Lagos, hvorfra han 1879
trængte op ad Niger og dens Biflod Binuë,
200 km længere end nogen tidligere Rejsende.
1880 drog han op ad Niger til Gomba og derfra
til Sokoto, hvorfra han 1882 ad ny ukendte
Veje naaede Jola, og senere Binuës Kilder. Med
Understøttelse af det tysk-afrikanske Selskab
og den tyske Kolonialforening søgte han at
aabne Binuë-Omraadet for den tyske Handel,
men blev forekommet af det eng.
Niger-Kompagni. Paa Tilbagerejsen døde han, kun 31 Aar
gl, i Brass ved Nigers Munding.
C. A.
Flegethon [-tån, gr. -↱getå.n] (gr.: »den
flammende«), Flod i Underverdenen, der oftere
omtales af lat. Digtere, f. Eks. Vergil. Hos
Homer kaldes F. Pyriflegethon.
V. S.
Flegma [↱flægma] betegner i den
hippokratiske Medicin den ene af Legemets 4 Vædsker.
Medens der ingen Tvivl kan være om de 3
andre: Blodet, den gule og den sorte Galde, er
det derimod ret usikkert, hvilken Vædske der
egl. benævnedes F.; sædvanlig gengives Ordet
ved »Slim«. Disse 4 Vædskers Egenskaber blev
af Oldtidens filos. Spekulation afledet af de 4
Elementarkvaliteter: Varme, Tørhed, Kulde og
Fugtighed. F. antoges at have Kvaliteterne
Kulde og Fugtighed, og en Organisme, i hvilken
F. var i Overvægt, maatte da særlig besidde
disse Egenskaber; paa tilsvarende Maade maatte
enhver af de 3 andre Vædsker, hvor de var i
Overvægt, meddele Organismen sine særlige
Ejendommeligheder. Allerede tidligt synes de ofte
stærkt fremtrædende Forskelle i Følelsernes
Styrke og Varighed hos forsk. Mennesker at
være iagttagne, og disse individuelle Differenser
forklarede Galen ved den forsk. Blanding
(temperamentum) af Legemets 4 Vædsker. Saaledes
opstod Læren om de 4 Temperamenter. De
Mennesker, som udmærker sig ved en rolig
Sindsligevægt og Kulde, tilskrev han et
flegmatisk Temperament, idet F. antoges at være i
Overvægt hos disse Individer. Navnet er
bibeholdt i den moderne Psykologi, skønt den
spekulativt-fysiologiske Forklaring naturligvis
er ganske uholdbar.
Fra et psykologisk Standpunkt vil det dog ikke
være muligt at indskrænke Temperamenternes
Antal til 4, da ikke blot Følelsernes
gennemgaaende Styrke og Varighed, men ogsaa
deres Art betinger de iagttagne individuelle
Forskelle. Denne Opfattelse fører til 8
væsentlig forsk. Temperamenter, af hvilke det ene
sædvanlig benævnes det flegmatiske eller
ligevægtige. Hos Flegmatikeren gør
Følelserne sig forholdsvis lidt gældende; hverken
Lyst ell. Ulyst fremtræder med stor Styrke,
saa at et saadant Individ er »ligeglad«, ikke let
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
