- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
234

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fleischer, Johan Seckmann - Fleischer, Moritz Anton Hermann - Fleischer, Oskar - Fleischer-Edel, Katharina - Flekkefjord - Flekkerø - Fleksion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig fordelagtig bemærket, dels ved den Højde,
hvortil han udviklede Landets Fyrvæsen, dels
— og fornemmelig — ved fl. geniale Opfindelser
paa Fyrteknikkens Omraade; bl. a. de saakaldte
F.’ske Spejle, der senere blev indførte i stor
Udstrækning saavel i Danmark som i
Udlandet. F. er ogsaa Konstruktør af det
ejendommelige automatiske Fyr paa Lysegrunden i
Kattegat.
C. W.-S.

Fleischer [↱fla^i∫ər], Moritz Anton
Hermann
, tysk Agrikulturkemiker, f. 2. Januar
1843, blev, efter at have afsluttet sine Studier
i Berlin og Greifswalde, knyttet til
»landwirtschaftliche Versuchsstationen«, først 1869 som
Kemiker i Hohenheim, 1872 som Assisterende
i Weende Göttingen, 1875 som Direktør i Bonn,
og overgik derfra 1877 som Leder af
Moseforsøgsstationen i Bremen. 1891 overtog F. et
Professorat ved Landbrugshøjskolen i Berlin og
blev 1898 »Vortragender Rat« i det preussiske
Landbrugsministerium. 1881—91 var F.
Redaktør af »Biedermanns Centralblatt f.
Agrikulturchemie« og har udfoldet en ikke ringe
Forfattervirksomhed; 1890 udgav han et Arbejde:
»Tørvestrøelsen, dens Fremstilling og
Anvendelse«, der har faaet Bet.
R. K.

Fleischer [↱fla^i∫ər], Oskar, tysk
Musikhistoriker, f. 2. Novbr 1856, studerede Filologi
i Halle og, efter Absolvering af Doktor- og
Statseksamen, endvidere Musikvidenskab i
Berlin under Spitta og Bellermann. Drog med
Statsstipendium til Frankrig og Belgien og
gjorde senere en, 3-aarig Studierejse til Italien.
Efter sin Hjemkomst blev han 1888 sat i
Spidsen for det nyoprettede kgl. Museum for
Musikinstrumenter i Berlin og har senere
betydelig forøget denne Samling, hvilken nu er en
af de rigeste i Verden. 1892 habiliterede han sig
som Privatdocent ved Universitetet i Berlin
og blev 1895 Ph. Spitta’s Efterfølger som Prof.
smst. Bl. hans Skr mærkes »Denis Gaultier«,
Afh. om fr. Lut-Musik, »Führer durch die
Sammlung alter Musikinstrumente in Berlin«
samt hans Undersøgelse »Neumen-Studien«
(I—III, 1895—1904), der har aabnet ny og
betydningsfulde Synspunkter for Forskningen af
Middelalderens Nodeskrift.
A. H.

Fleischer-Edel [↱fla^i∫ər-↱e.dəl], Katharina
(f. Edel), tysk Operasangerinde, f. 25. Septbr
1875 i Mühlheim a/Ruhr, var 1894—97 ansat
ved Hofoperaen i Dresden, derefter ved
Operaen i Hamburg; har optraadt som Gæst i
Bayreuth og andre tyske Byer, Paris, Sthlm
(1904), St Louis o. fl. St. F. er særlig betydelig
i Wagnerroller som Elsa, Eva, Elisabeth,
Kundry o. s. v.; bl. hendes øvrige Repertoire
nævnes særlig Grevinden i »Figaro’s Bryllup«,
Agathe i »Jægerbruden«, Hans i »Hans og Grethe«.
S. L.

Flekkefjord, Købstad i Lister og Mandals
Amt, 1910 2181 Indb., ligger i Bunden af
den lille, i nordlig Retning V. f. Listerland
indgaaende Fjord af s. N. Beliggenheden
imellem Fjordbunden og det dermed ved en smal
Strøm forbundne Grise Vand er meget smuk,
omgivet, som F. er, af skovklædte lave Aase, og
fremhæves end mere ved Kontrasten med det
øde Lister og Andabelø, der ligger til venstre
for Indløbet. Byen forekommer som Ladested
i Beg. af 17. Aarh., 1662 blev Stedet frataget
sine Rettigheder som Ladeplads til Fordel for
Kristianssand. 1668 paalagdes det Indbyggerne
at flytte til Kristianssand, hvilket Paabud dog
ikke kom til Udførelse, idet Beboerne fik Lov
til at bo i F. mod at udrede 11/16 af
Kristianssands Udgifter. F. fik 1771 større Handelsfrihed
og 1842 endelig Handelsrettigheder. 1801
opgives Indbyggerantallet til 596, 1825—35 voksede
F. raskt som Følge af det rige Sildefiskeri og
den øgede Skibsfart. 1835 var Indbyggerantallet
1276 og Skibsflaaden 69 Fartøjer med en
Tonnage af 1789 Kommercelæster. Ved
Kystdampskibe staar F. i dgl. Forbindelse med Øst- og
Vestlandet; et Lokalskib har Rute til Aaen
Sire. Landeveje leder paa alle Sider ud til
de omgivende Landdistrikter. Af Fabrikker
kan fremhæves et Par Mineralvandsfabrikker,
nogen Møllebrug, Tøndefabrik, Trævarefabrik
og Uldvarefabrik, Tobaksfabrik, Farveri og
Garveri. Banker: F.’s Sparebank, Nes Sogns
Sparebank, Privatbanken i F. Blade: »Agder«,
»F.-Tidende«, »F.-Posten«. Byen har det
sædvanlige Apparat af Folkeskole og Middelskole,
Magistratsforretningerne udføres af
Sorenskriveren i F. Sorenskriveri. Toldintraderne
udgjorde 1909 109484 Kr. De vigtigste
Udførselsvarer er Garveri-, Landbrugs- og
Fiskeriprodukter. Handelsflaaden bestod 1910 af 10
Dampfartøjer med en Bruttotonnage af 9767 t
og 2 Sejlfartøjer med 48 t. Den antagne
Formue var (1910) 4309000 Kr, den antagne
Indtægt 745840 Kr. Byen har Elektricitetsværk,
som faar Kraft fra Sagfossen ved Fedefjorden.
Siden 1904 staar F. ved Jernbane i
Forbindelse med Egersund og Stavanger. (Litt.:
B. Hanssen, »F. før og nu« [F. 1892]; J.
Urdal
, »Turisthaandbog for F. og Omegn« [1906]).
(J. F. W. H.). M. H.

Flekkerø, nu en Udhavn SV. f.
Kristianssand. F. var tidligere stærkt befæstet med fl.
Skanser og et Citadel og udgjorde en Del af
Kristianssands Befæstninger. Fæstningen, som
allerede i fl. Aar havde været forladt, blev
1807 besat af Mandskab fra en eng. Eskadre,
som ved sin Afrejse sprængte den i Luften.
Paa Øen, hvor der bor 650 Mennesker, ligger
F. Kystsanatorium med kolde og varme
Søbade, samt traadløs Telegrafstation. Ved F.
var der i ældre Tider Ladeplads og Toldbod,
som flyttedes til Kristianssand, da denne By
fik Købstadrettigheder.
(J. F. W. H.). M. H.

Fleksion (lat.) (med.), Bøjning, er den
Bevægelse i et Led, hvorved de to Legemsdele,
der mødes i Ledet, fra at have ligget i
Forlængelse af hinanden, kommer til at danne en
Vinkel med hinanden. Ved Hængselledene (se
Led), som f. Eks. Knæ, Albu, Fingerled,
udføres denne Bevægelse i Alm. ved Hjælp af
Fleksorerne, Bøjemusklerne, og er det
modsatte af Ekstension. De Led, der kan
udføre Bevægelser i mere end eet Plan, har
forskellige Arter af F.; saaledes kan f. Eks.
Haandledet dorsal-, volar-, ulnar- og
radialflekteres (se Haand og Fod). Ved nogle
Led, f. Eks. Skulderledet, kan man ifølge
den givne Definition overhovedet ikke tale om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free