Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fleming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
erobrede han med en ringe Styrke Jæmtland,
som dog snart blev genindtaget.
4) Erik F., Rigsraad, Præsident, foreg.’s
Søn (1616—79). Han blev 1637 Assessor i
Bjergkollegiet, studerede 1639—42 Bjergværksdrift i
Mellem- og Vesteuropa, udnævntes 1651 til
Amtmand i Stora Kopparbergs Len og 1652 til
Præsident i Bjergkollegiet. 1655 blev han Rigsraad.
F. var Landmarskal paa Rigsdagen i Upsala
1654, hvor Dronning Kristina abdicerede, samt
i Stockholm 1655. Den paa den sidste Rigsdag
fattede Beslutning om Inddragelse af
bortforlenet Krongods støttedes af F., der senere som
Medlem af Reduktionskollegiet (1655—78) var en
ivrig Forkæmper for Beslutningens
Gennemførelse.
5) Klas Larsson F., Rigsraad, Admiral,
Fætter til ovenn. H. F., f. i Finland 1592, d.
paa den sv. Flaade i Kiel-Fjorden 26. Juli
1644. Efter at have studeret ved udenlandske
Højskoler kæmpede han under Gustaf Adolf i
den russ. Krig, men gik senere over til Søværnet
og blev 1620 som Underadmiral den, der
stod Rigsadmiralen nærmest. I denne
Egenskab deltog han i de store Togter til Lifland
og Preussen 1621—28. 1629 blev han Præsident
i Rentekammeret, 1634 Sthlm’s første
Overstatholder og 1637 Præsident i det nyoprettede
»Kommerskollegium«. Paa alle de forskellige
Omraader, hvor F. saaledes virkede, satte
hans sjældne Arbejdskraft og mangesidige
Dygtighed de dybeste Spor. Han var den mest
fremragende Kender af Detaillerne i Sveriges
Finanser, og han har vel den største
Fortjeneste af disses Opretholdelse i de brydsomme
Aar (1629—34), han helligede sin Omsorg til
denne Gren af Administrationen. 1634 frabad
han sig dog Rigsskatmesterembedet, da der
lagdes saa stærkt Beslag paa hans Kræfter
ved Hovedstadens Ordning og Flaadens
Nydannelse. Som Overstatholder i Sthlm
forenede han Norrmalm med Hovedstaden,
gennemførte en planmæssig Regulering af Gader
og Huse samt ordnede Byggevirksomheden.
Stadens Handel blev ophjulpet ved fl.
Bestemmelser, til Dels paa, andre Byers Bekostning.
Til Flaadens Rekonstruktion helligede F. sig
allerede i Gustaf Adolf’s Tid, saa at han med
Held kunde støtte Kongens Krigsforetagender.
Værket fortsattes med uformindsket Iver efter
Gustaf Adolf’s Død. Flaaden fik en
fordelagtigere Station, Skeppsholmen, og forøgedes ved
Nybygninger. I den danske Krig 1643—45 fik
F. Lejlighed til at prøve sit Værk. Han stak
i Søen med en Flaade paa 40 Sejlere, viste sig
uden for Kbhvn og udkæmpede med Kong
Christian det bekendte Slag paa Kolberger Heide
1. Juli 1644. Nogle Dage senere løb F. ind i
sin Station i Kieler-Fjord for at reparere. Det
varede ikke længe, før den sv. Flaade her blev
indesluttet af den danske, og under Blokaden
faldt F. for en dansk Kugle.
6) Herman F., Præsident, Rigsraad,
Reduktionsmand, foreg.s Søn, f. paa Villnäs i
Finland 17. Septbr 1619, d. i Sthlm 28. Septbr
1673. Efter at have studeret i Upsala (1637—40)
begav han sig paa Rejser i Udlandet, under
hvilke han i et Par Aar studerede Skibsbyggeri
i Amsterdam samt paa den holl. Flaade deltog
i Kampene mod Spanierne 1642. 1644 gjorde
han Tjeneste som Skibskaptajn paa Faderens
Tog mod Danmark og udnævntes det flg. Aar
til Admiralløjtnant. 1650 blev han Rigs- og
Admiralitetsraad, var 1650—52 Overstatholder
i Sthlm og 1653—60 Præsident i
Kammerkollegiet. Af Karl Gustaf, hvis særlige Tillid han
nød, fik han 1654 det Hverv at foretage en
Undersøgelse af Kronens Godser, Renter og
Indtægter, et Skridt, som forberedte den 1655
besluttede Reduktion. F., der klart indsaa
Landets Trang til forbedrede Finanser, bidrog
virksomt til den antydede Beslutning. Som
Præsident i Reduktionskollegiet drev han senere
med ubøjelig Fasthed paa Reduktionens
Iværksættelse uden Persons Anseelse, indtil Modgang
i Krigen havde til Følge, at Sagen blev
skrinlagt. Samtidig arbejdede han rastløst paa
Forsvarsvæsenet hjemme under de store Krige.
Sin Anerkendelse af hans Virksomhed udtrykte
Kongen ved kort før sin Død at udnævne ham
til Rigsskatmester og Medlem af
Formynderregeringen. Paa Foranledning af Adelen, der
frygtede F.’s nidkære Virken for Reduktionen,
blev han dog paa Rigsdagen i Sthlm Efteraaret
1660, vistnok ganske ulovligt, fjernet og
nødsagedes senere til magtesløs at se paa,
hvorledes Reduktionen mere og mere forsømtes, og
Krongodserne bortødsledes. Et Forsøg af hans
Venner i Raadet paa at faa ham gjort til
Rigsadmiral (1664) strandede, og F. blev som
Generalguvernør i Finland (1664—69) holdt uden
for al Indflydelse paa Rigets Styrelse.
7) Klas F., Præsident, kgl. Raad,
Reduktionsmand, foreg.’s Søn, f. i Sthlm 15. Febr
1649, d. i Aachen 31. Juli 1685. Efter Studier
ved Åbo Akademi opholdt han sig 1671—74 paa
Rejser i Udlandet. Under disse deltog han i
et af den fr. Hærs Felttog i Nederlandene
saavel som i diplomatiske Hverv. Paa Rigsdagen
1675 var F. en af dem, der tog Ordet for at
gøre Ansvar gældende mod Karl XI’s
Formynderregering, der havde styrtet Landet i finansiel
Ruin og indviklet det i en farlig Krig. Den
Undersøgelseskommission, som i Anledning
heraf nedsattes, fik F. til Formand. Dette var Beg.
til Gennemførelsen af den Politik, for hvilken
F.’s Fader havde kæmpet. Yderligere Skridt
i samme Retning gjordes paa Rigsdagen 1680.
F. var da Landmarskal og forstod under de
haarde Partikampe virksomt at fremme Karl
XI’s Planer. Nu nedsatte Stænderne den
saakaldte »store Kommission«, som med Bistand
af Kommissionsarbejderne af 1675 skulde holde
Dom over Formynderregeringen. I nøje
Overensstemmelse med F.’s Anskuelser besluttedes
det da ogsaa, at Greve- og Friherreskab samt
andre større Forleninger skulde inddrages
under Kronen. Til Beslutningens Iværksættelse
nedsatte Adelen en Reduktionskommission med
F. som Præsident. Med Rigets Velfærd som
eneste Ledestjerne drev han med utrolig Kraft
det møjsommelige Arbejde fremad og overvandt
alle Vanskeligheder, som Særinteresser
lagde i Vejen. Den største Del af det
vidtløftige Arbejde blev ogsaa gjort i hans Tid.
Siden 1683 var F. tillige som Præsident i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
