Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flemløs, Peder Jakobsen - Flemløse - Flemløse-Stenen - Flemming - Flemming, Friedrich Ferdinand - Flemming, Jakob Heinrich von - Fleninge Sø, se Arreskov Sø - Flensborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statholderen til Bergen samt paa en Rejse til
Elverum (F. R. Friis, »P. J. F., Tyge
Brahe’s første Medhjælper og hans Observationer
i Norge« [1905]; Observationerne er beregnede
af Schroeter [Naturen 1905]: »De ældste
Breddebestemmelser i Norge«), Mest kendt er F. ved
sin paa Uranienborg 1591 trykte Bog: »En
Elementisch oc Jordisch Astrologia Om Lufttens
forendring« (senere Udg. 1644, 1745 og 1865,
den sidste besørget af F. R. Friis). En tysk
Udg. er nævnt af Hellmann i »Meteorologische
Zeitschrift« (1894). 1574 udgav han Ecloga de
ecclipsi solari anno 1574 futura.
J. Fr. S.
Flemløse, Sogneby og opvoksende Stationsby
i det vestlige Fyn, Baag Herred, Odense Amt,
c. 13 km ØSØ. f. Assens, havde 1. Febr 1916:
59 Gaarde og Huse og 219 Indb., Kirke,
Præstegaard, Skole, Forsamlingshus, Sparekasse
(1897), Andelsmejeri, Mølle m. m. samt Station
paa Assens—Tommerup-Banen.
H. W.
Flemløse-Stenen, en af de ældste danske
Runestene (Beg. af 9. Aarh.), blev i Slutn. af
16. Aarh. bragt fra en nærliggende Høj til
Flemløse Kirkegaard (c. 12 km Ø. f. Assens, Baag
Herred), hvor den senere blev kløvet; et Par
af Brudstykkerne blev indmurede i
Kirkegaardsmuren, hvorfra de af Frederik VII blev flyttede
først til Frederiksgave, senere til Jægerspris.
Den bevarede Del (c. 3/4 af det opr.) af
Indskriften lyder i ordret Overs.: »Efter Rolv
(»Hróulf«) staar denne Sten, som var Noregode;
Sønner satte den efter« (d. e. til hans Minde).
— Rolv Noregode (d. e. Høvding og
Tempelforstander for »Norerne«) har sikkert været en
stor fynsk Høvding; hans Navn findes ogsaa
paa Helnæs-Stenen, men kendes ikke fra andre
Kilder. (Litt.: L. Wimmer, »De danske
Runemindesmærker«, II, 352).
V. D.
Flemming, uddød dansk Adelsslægt, hvis
Skjold var fem Gange tværdelt af Guld og rødt,
i hvert af de røde Felter tre Guld Kugler,
paa Hjelmen to paa samme Maade delte
Vesselhorn, i hver rød Del en Guld Kugle,
stundom er hvert Vesselhorn besat med tre
Tidselblomster. Jakob F. nævnes 1315. Hr. Peder
F. levede endnu 1406, hans fire Sønner opnaaede
Ridderværdigheden. Fra den ene, Hr. Claus
F. (d. 1425), stammer den friherrelige svenske
Slægt Fleming (s. d.); en anden af
Sønnerne, Hr. Herman F., der var Hofmester
hos Kong Erik af Pommern, havde tre Sønner,
to fik Ridderslaget, den tredie blev Fader til
den norske Rigsraad, Lensmand paa Akershus,
Hr. Bo F., som levede 1491. Jacob F. til
Bavelse døde 1544 som sidste Mand af Slægten
i Danmark. — Ridderne Hr. Herman og Hr
Nikolaus Jura, der levede i 14. Aarh.,
førte et ganske lgn. Vaaben.
P. B. G.
Flemming, Friedrich Ferdinand,
f. 28. Febr 1778 i Neuhausen (Sachsen), d. 27.
Maj 1813 som praktiserende Læge i Berlin,
Medlem af den Zelter’ske Liedertafel, kendt som
Komponist af Horats’ Integer vitæ for
Mandskor.
S. L.
Flemming [↱flæmeŋ], Jakob Heinrich
von, kursachsisk Feltherre og Diplomat, f.
1667, d. 1728, deltog i Vilhelm af Oranien’s
Tog til England 1688 og traadte 1693 i
kursachsisk Tjeneste, hvor han som en snedig og
intrigant Politiker med megen Iver og uden
at være nøjeseende i Valget af sine Midler
virkede for August den Stærke’s Valg til polsk
Konge (1697). F. spillede stadig en meget stor
Rolle i Kongens polske Politik, indførte Patkul
hos ham, underhandlede 1699 med Danmark
om et Forbund mod Karl XII og gik efter at
være blevet haardt saaret i Slaget ved Klissov
som Gesandt til Kbhvn 1703. Efter 1705 at være
avanceret til General og 1711 til
Generalfeltmarskal blev han 1712 udnævnt til ledende
Kabinetsminister med meget stor Myndighed,
som han bl. a. anvendte til at samle en
overordentlig stor Formue. Hans store Palads i
Dresden rummer nu det sachsiske kgl.
Bibliotek.
(M. M.). J. L.
Fleninge Sø, se Arreskov Sø.
Flensborg, den største og vigtigste By i
Sønderjylland, preuss. Prov. Schleswig-Holstein,
F. Bykreds, under 54° 47′ n. Br. og 9° 26′ v.
L. f. Grw. (Nicolai Kirke), omtr. midtvejs
mellem Kongeaa og Eider, c. 25 km S. f.
Aabenraa og 35 km NNV. f. Slesvig, ved den østlige
Længdebane og med Sidebaner baade mod Ø.
og V., ligger paa Østkysten i meget smukke
Omgivelser omkr. den inderste Vig af den c.
30 km lange F.-Fjord i en dyb Indsænkning, der
gaar fra N. til S. mellem stejle Skrænter, en
Beliggenhed, der medfører særlig mildt Klima.
Byen, der (December 1910)
har 60900 Indb., er vokset
stærkt, især siden 1870
(1803: 10700 Indb., 1860:
22000) og har bredt sig
ikke alene op ad
Skrænterne, men ogsaa paa de
omgivende Højder. Den
ældre Del ligger V. f.
Fjorden (delt i »Norden« og
»Sønden«), væsentlig
bestaaende af den c. 3,5 km
lange Hovedgade
(Nørregade, Storegade, Holmen), der gaar fra
Nørreport (fra 16. Aarh., den eneste bevarede af de
gl. Byporte) til Søndertorv, samt S. f. Fjorden,
hvor Angelbogade fører gennem Søndre
Fiskergade til Havretorvet; nyere Dele er tilkomne,
saaledes mod NV. Nystaden og Duborg (kaldt
efter Slottet, se ndf.), mod S. Fiskergaarden og
Hulvejen og Skt Jørgensbjerg Ø. f. Fjorden.
Byen er smukt og solidt bygget med en Del gl.
anselige Bygninger (nogle med Trappe- eller
Renaissancegavle), som dog, især i
Hovedgaderne, mere og mere forsvinder for ny
moderne Huse; ogsaa fl. interessante
Bindesværkshuse er bevarede; mange Huse vender Gavlen
ud til Gaden. Af Bygninger nævnes: den opr.
romanske Skt Hans Kirke, fra 1. Halvdel af 12.
Aarh., Byens ældste Bygning; de to got.
Kirker, Skt Marie ell. Vor Frue (fra c. 1280), Byens
største og smukkeste Bygning, og Skt Nicolai
(c. 1390), med et nyt, 90 m højt Spir (Otzen);
Helligaands- ell. Danske Kirke (c. 1380); de ny
Skt Petri og Skt Jørgens Kirker; en kat. Kirke;
Raadhuset (opført 1852, Winstrup, i dansk Tid
Regeringsbygning); Retsbygningen (Tinghuset,
fuldendt 1884, med store Malerier af L.
 |
| Flensborg Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
