Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flerfoldfrugtede (Polycarpicæ) - Flerfoldsvangerskab - Flerformethed - Flergangsmaskine - Flerkoneri - Flerplanslegeme - Flers, By i det nordvestlige Frankrig - Flertal, se Numerus - Flertal, se Afstemning - Flesberg, Herred - Fleskerevet, Stenrev - Fleskum, Herred i det nordøstlige Nørrejylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er de til Stede i et større Antal, medens dette
hos nogle Fam., f. Eks. Berberis og
Muskatnød-Fam., reduceres til eet. Hos Aakande- og
Laurbær-Fam. vokser Frugtbladene sammen til
en flerbladet Støvvej; de danner saaledes en
Undtagelse, men kan af andre Grunde henføres
til F. For øvrigt er Blomsterne som Regel
tvekønnede, regelmæssige og undersædige, men
ogsaa herfra gives Undtagelser. Tallet i
Blomsten er overvejende 3 i Bæger og Krone, dog
forekommer ogsaa 5 ell. 2. Se for øvrigt de
enkelte Fam.: Ranunkel-, Aakande- og
Hornblad-Fam., Anonaceæ,
Magnoliaceæ, Berberis-Fam.,
Menispermaceæ, Laurbær- og
Muskatnød-Fam.
A. M.
Flerfoldsvangerskab kaldes hos Mennesket
et Svangerskab, hvor der samtidig udvikles
mere end eet Foster. Er der 2 Fostre, kaldes
disse Tvillinger, 3 Trillinger, 4
Firlinger, 5 Femlinger; flere end 5 Fostre
er ikke sikkert konstateret. Hvad
Hyppigheden af F. angaar, synes der at
være ret store Forskelligheder hos de forsk.
Nationer. Af Tvillingfødsler
forekommer der saaledes i Danmark 1 paa omtr.
75 Fødsler, i Sverige endog 1 : 66, men i
Norge 1 : 81,6, i Preussen 1 : 79, i
Frankrig og i Storbritannien 1 : 100, i
Belgien 1 : 108. Af Trillingfødsler
forekommer i Danmark 1 : c. 5500, medens
Forholdet ellers angives til 1 : 8000. Da imidlertid
et F. ofte afbrydes ved en tidlig Abort, hvor
det maaske ikke bemærkes, at der er fl. end 1
Foster, og da eet ell. fl. af Fostrene ofte kan
være ganske uudviklede, saa at de muligvis
afgaar ubemærkede med Efterbyrden, er
Hyppigheden af F. større, end de nævnte Tal
angiver. Praktisk set spiller af F.
Tvillingsvangerskabet Hovedrollen, og de herhenhørende
Forhold skal derfor nærmere omtales under
Tvilling.
Lp. M.
Flerformethed, se Pleomorfi.
Flergangsmaskine, se Dampmaskine.
Flerkoneri, se Polygami.
Flerplanslegeme, se Polyeder.
Flers [flæ.r] By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Orne, Arrond. Domfront
(Normandie), ligger smukt ved Noireaus lille Biflod
Vère, er Knudepunkt paa Vestbanen og er
Midtpunkt for en betydelig Industri, især i
Bomuld og Lærred. (1911) 13610 Indb. I F. er der
et gl. Slot fra 15. Aarh. og en smuk ny
romansk Kirke.
G. Ht.
Flertal, se Numerus.
Flertal, se Afstemning, S. 279.
Flesberg, Herred, Numedal og Sandsvær
Fogderi, Buskerud Amt, (1910) 2140 Indb.,
indtager den midterste Del af Numedal paa begge
Sider af Laagen Elv. Saavel den nordre som
den søndre Side dannes af forholdsvis lave
skovbevoksede Fjeldstrækninger, mellem hvilke
Hovedelven har skaaret sig et dybt, paa flere
Steder af høje Sandmaler begrænset Leje.
Laagens Fald er saa lidet, at den er farbar for
Baade næsten i hele F.’s Længde. Laagens
største Tilløb inden for Herredet dannes af
Lyngdalselven. De højeste Toppe er Blefjeld,
1341 m, paa den nordvestlige Grænse, og
Dronningkollen, 767 m, i den sydlige Del;
Flæksaasnuten ret op for F. Hovedkirke er 669 m.
Hovedsognet ligger nordligst langs Laagen med
Kirken paa Nordsiden af Elven, længere nede
ligger det andet Anneks, Svene, ligeledes med
Kirke paa Østsiden af Elven, som her løber
næsten ret mod S. Bebyggelsen er væsentlig knyttet
til Laagens og Lyngdalselvens Dalfører, og
Skovdrift og Agerbrug er de væsentligste
Indtægtskilder. 1905 nedfløtedes der fra F. Herred 23595
Tylvter Tømmer. Af industrielle Anlæg mærkes
en Trævarefabrik og Trollerud Grube. F.
Sparebank er oprettet 1861. Af Metaller forekommer
Kobberkis paa et Par Steder uden dog nu at
drives, derimod foregaar Bjergværksdrift paa
Sølv i Vinorens Grube under Vinorenfjeldet paa
Vestsiden af Laagen. Af Kommunikationer gaar
Hovedvej gennem Bygden langs Laagen med
Bro over Svenesund. Bygdevej fører langs
Laagen paa den modsatte Side af Hovedvejen, langs
Lyngdalen og paa fl. St. Antagen Indtægt 1910
519655 Kr., Formue 5503000 Kr. Herredets
Areal er 576,7 km2, hvoraf 18,5 km2 Ferskvand,
29,5 km2 Ager og Eng, 370 km2 Skov.
(J. F. W. H.). M. H.
Fleskerevet, Stenrev med under 1 m Vand,
der strækker sig ud fra Kysten lidt Ø. f.
Nakkehoved, Sjællands Nordkyst.
G. F. H.
Fleskum, Herred i det nordøstlige
Nørrejylland, Aalborg Amt, begrænses mod N. af
Limfjorden, mod Ø. af Kattegat, mod S. af Hellum
og Hindsted Herreder og mod V. af Hornum
Herred; Vestgrænsen dannes af Østeraa,
Sydgrænsen for en Del af Lindenborg Aa. Den
største Udstrækning er fra NV. til SØ., c. 32
km, fra V. til Ø. er det højest c. 28 km. Det
er c. 357 km2 (35666 ha) og havde 1. Febr 1916
16227 Indb. (1801: 4984, 1860: 7848, 1901: 12188),
ɔ: c. 45 paa 1 km2. Den nordvestlige Del er for
det meste højtliggende og bakket, idet den
opfyldes af de store Banker, der ligger omkr. den
jyske Hovedvandskelslinie; her hæver sig
Bavnehøj, 75 m, Æshøj, 80 m, og Risbjerg, 82 m;
dog findes der langs Limfjorden lave
Kærstrækninger, der staar i Forbindelse med Lille
Vildmose (s. d.), som indtager det meste af
Herredets østlige lavtliggende og jævne Del
langs Kattegat; mellem Vildmosen og Kattegat
hæver sig dog de lerede Muldbjerge til 48 m;
ogsaa langs Østeraa er der Kærstrækninger.
Bakkepartiet i den vestlige Del gennemstrømmes
af fl. Aaer, deriblandt Romdrup Aa; det
vigtigste af Vandløbene Ø. f. Bakkepartiet er
Lindenborg Aa med Gudumlund Kanal. De
højereliggende Jorder er for det meste
lermuldede, blandede med Kalk; i Lavningerne
mellem Bakkerne findes ofte gode muldede
Kærjorder med Mergelblanding. Skovarealet er kun
ringe. M. H. t. Frugtbarheden hører det vel
til Amtets bedre Herreder, men stor er den
ikke, idet der i Gennemsnit gaar c. 14 ha paa
1 Td. Hartkorn. Af Arealet var 1912 c. 12800
ha besaaet, 12600 Eng, Græsgang og Brak, 5950
Moser og Kær og 1012 Skov og Plantage,
medens c. 2370 ha væsentlig var ubenyttede. Der
var 1917: 4860 Heste, 21505 Stkr Hornkvæg,
16244 Svin og 2734 Faar (1914 henh. 5234, 21285,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
