Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fleury, André Hercule - Fleury, Claude - Fleury, Émile Felix - Fleury, Léon - Fleury, Robert - Fleury de Chaboulon, Pierre Alexandre Edouard - Fleury Husson - Fleury sur Loire, St-Benoit de - Flevo lacus - Flexibilitas cerea - Flexura sigmoidea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kniberi med Udgifterne til Forsvaret, navnlig
til Flaaden. Paafaldende var den ringe
Understøttelse, han i den polske Arvefølgekrig
1733—35 ydede Kongens Svigerfader Stanislaus,
naar han dog havde taget hans Parti. Hvad
Frankrig vandt ved Fredsslutningen og i det
hele i Indflydelse paa andre Stater, tilskrev
man snarest hans gode Hjælpere, og det synes,
som om han ikke i Længden har kunnet taale
originale og betydelige Personer ved sin Side.
At Landet inddroges i den østerr.
Arvefølgekrig, var meget mod hans Villie; midt under
dens værste Ulykker døde han. Han var en
Ven af Videnskaben paa gl Vis, og det fr.
Nationalbibliotek skylder ham meget.
P. L. M.
Fleury [flø↱ri], Claude, fr. Kirkehistoriker,
f. i Paris 1640, d. 1723. Uddannet i
Jesuiterkollegiet i Clermont valgte han, hvis Fader var
Advokat, det jur. Studium, og han var
Advokat i 9 Aar, indtil han 1672 lod sig
præstevie, samtidig med at han overtog Opdragelsen
af Prinsen af Conti’s Sønner. 1680 blev han
Opdrager for Ludvig XIV’s naturlige Søn,
Greven af Vermandois, til Løn for hvilket han 1684
blev Abbed for Cistercienserabbediet Loc-Dieu.
Senere blev han sammen med Fénélon
Opdrager for Hertugen af Bourgogne og for
Hertugerne af Anjou og Berry, til Løn for hvilket
han blev Prior for Notre-Dame d’Argenteuil.
1696 blev han Medlem af Akademiet. P. Gr. a.
sit Venskab med Fénélon var han lige ved at
blive draget med i dennes Fald, men Bossuet
frelste ham ved at give ham Attest for
Rettroenhed. 1716—22 var F. Ludvig XV’s
Skriftefader. Størst Bet. har han haft som
kirkehistorisk Forf.; hans vigtigste Værk er Histoire
ecclésiastique (1691 ff.) i 20 Kvartbind, som
han efter 20 Aars Arbejde kun naaede at faa
ført ned til 1414; da det blev trykt paa ny
(6 Bd, 1840), tilføjedes 4 hidtil uudgivne
Bøger, som førte Fortællingen ned til 1517. J. Cl.
Fabre fortsatte F.’s Kirkehistorie indtil 1598
(1726 ff.). Adskillige af F.’s Skr kom paa Index,
og fra Rom modarbejdedes hans Kirkehistorie.
(Litt.: Hefele, »Der Kirchenhistoriker F.«
[i »Beiträgen zur Kirchengeschichte«, Tübingen
1864]).
L. M.
Fleury [flø↱ri], Émile Felix, fr. General,
f. 23. Decbr 1815 i Paris, d. smst. 11. Decbr
1884. Efter at have mistet sin Formue forlod
han de paabegyndte Studeringer og traadte som
Frivillig ind i Hæren i Algier, hvor han deltog
i 11 Felttog. Hans fremtrædende Tapperhed
skaffede ham et hurtigt Avancement, saa at
han allerede 1845 naaede
Eskadronchefstillingen. Efter Februarrevolutionen sluttede han sig
med Begejstring til Bonapartismen, blev
Ordonnansofficer hos Præsidenten Prins Louis
Napoleon, tog virksom Del i Statskuppet 1851 og
forfremmedes Aaret efter til Oberst. 1856 blev
han Brigadegeneral og første Adjutant hos
Kejseren, hvor hans væsentligste Funktion var
Administrationen af de kejserlige Stalde. 1859
deltog han i Fredsunderhandlingerne og
udnævntes 1863 til Divisionsgeneral. F. stod i meget
høj Gunst hos Kejseren, der anvendte ham til
forsk. diplomatiske Sendelser. 1869 gik han
saaledes som Frankrigs Gesandt til Rusland og
havde 1870 det Hverv at vinde Rusland for
Frankrigs Sag, men udrettede her intet. Efter
Kejserdømmets Fald nedlagde han
Gesandtskabsposten, vendte tilbage til Frankrig og
traadte ud af Tjenesten.
B. P. B.
Fleury [flø↱ri], Léon, fr. Landskabs- og
Historiemaler, f. 1804 i Paris, d. 19. Oktbr 1858
smst. F., Elev af sin Fader, af Bertin og
Hersent, sluttede sig i sin Landskabskunst særlig
til Bertin. Hans bedste Arbejder skildrer den
rom. Kampagne. Han malede ogsaa religiøse
Billeder: »Kristi Daab«, »Genoveva« m. fl. for
Kirker i Paris.
A. Hk.
Fleury [flø↱ri], Robert, se
Robert-Fleury.
Fleury de Chaboulon [flø↱ri-t-∫abu↱lǡ],
Pierre Alexandre Edouard, Baron
de, f. 1782, d. 28. Septbr 1835, blev under
Konsulatet Auditør i Statsraadet og senere
Underpræfekt i Château-Salins, Dept Meurthe.
Under de Allieredes Indfald i Frankrig 1813—14
fik han af Kejseren Overledelsen i Reims og
stræbteat organisere en kraftig Modstand; men
da Russerne besatte Byen, maatte han flygte.
Under Napoleon’s Ophold paa Elba var F. hans
hemmelige Agent, og i de 100 Dage hans
Kabinetssekretær, og sendtes til Basel for at knytte
Underhaandsforhandlinger med Østerrig. Efter
Waterloo drog han til London, hvor han 1819
udgav sine Mémoires pour servir à l’hist. de la
vie privée, du retour et du règne de Napoléon
en 1815, der gjorde stor Lykke. Han fortjener
at mindes som sin faldne Herres trofaste
Tjener, og Napoleon lader ham i sine Memoirer
vederfares Retfærdighed. Efter at være
kommet tilbage til Fædrelandet blev F. Direktør
for et Assuranceselskab, efter Julirevolutionen
Statsraad og Aaret før sin Død Medlem af
Deputeretkammeret.
(F. J. M.). P. L. M.
Fleury Husson [flø↱ri-y↱sǡ], se
Champfleury.
Fleury sur Loire [flø↱ri-syr-↱lwa.r],
St-Benoit de, tidligere Benediktinerkloster i
Mellemfrankrig, Dept Loiret (Orléannais), ved
Loire, blev grundlagt 623 og kom i stort Ry
som Valfartssted, da det indesluttede Helgenen
Benoit’s Lig; i Hugenotkrigene blev det
plyndret 1562 af Protestanterne, der ødelagde dets
kostbare Bibliotek. 1796 blev Klostret ophævet.
G. Ht.
Flevo lacus (lat.) kaldtes af Romerne en
Indsø i det nordlige Holland, fra hvilken et
Udløb, Flevum ostium, førte Vandet ud i
Nordsøen. I Middelalderen overskyllede to
Stormfloder, 1219 og 1282, de lave Landstrækninger,
som skilte Søen fra Havet, af hvilket den
saaledes blev en Bugt. Paa denne Maade opstod
Zuider-Søen, hvis sydlige Del altsaa svarer til
Oldtidens F. l.
V. S.
Flexibilitas cerea, voksagtig Bøjelighed, er
et Fænomen, som undertiden optræder hos
Hysterikere. Det viser sig ved, at Patienten
selv er ude af Stand til at bevæge et ell. fl.
af sine Lemmer, medens andre under en blød
»voksagtig« Modstand kan bevæge disse;
Lemmerne beholder da den Stilling, i hvilken de
anbringes (Statuestillinger).
K. H. K.
Flexura sigmoidea, se Tarmkanalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
