Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flint - Flint, se Flintlaasgevær - Flint, By i det nordøstlige Wales - Flint, By i U. S. A. - Flint (Flindt), Andreas - Flint, Robert - Flintegrund - Flinterenden - Flintglas - Flintlaas - Flintlaasgevær - Flintoe, Johannes - Flint River
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjemme i Kalk ell. Kridt. I Norge træffes F.
kun nær Kysterne, hvortil svømmende Is har
bragt den fra det sydligere Skandinavien. —
F.’s Dannelse forklares alm. paa flg. Maade:
Levningerne af kiselafsondrende Organismer
bundfældes i Havet sammen med Kalken; i den
saaledes dannede kiselholdige Kalk har
gennemsivende Vand iværksat en Flytning af
Materialet, saa at den opr. mere jævnt fordelte
Kisel udskiltes som F. i Knolde ell. Lag. F.
har i Stenalderen spillet en meget stor Rolle
som Materiale; i nyere Tid anvendes det noget
til Vejmateriale og rene Bygningssten (den eng.
Kirke i Grønningen i Kbhvn). Særlig Rolle
spiller den saakaldte Kugle-F., afrundede
Flintknolde, der samles ved forsk. af vore Kyster,
navnlig ved Stevns og Møens Klint, og
forsendes over hele Jorden. Det er det bedste
Materiale, man har til Finpulverisering af
Cement, Malm o. a.
(N. V. U.). O. B. B.
Flint, se Flintlaasgevær; F. brugtes
ogsaa til at betegne et Gevær i Alm., især i
Sammensætningen Jagtflint.
(E. P.). C. Q.
Flint [f£int], By i det nordøstlige Wales,
Flintshire, ved Mundingen af Dee. (1911) 5472
Indb. Den har store kem. Fabrikker, men har
i øvrigt særlig Interesse ved sine Ruiner af en
gl Borg, opført af Edvard I.
G. Ht.
Flint [f£int], By i U. S. A., Stat Michigan,
ligger 80 km ØNØ. f. Lansing ved Flint River.
(1910) 38550 Indb. F. har Staten Michigans
Døvstumme- og Blindeinstitut og driver betydelig
Fabriksvirksomhed.
H. P. S.
Flint (Flindt), Andreas, dansk
Kobberstikker, f. i Kbhvn omtr. 1768, d. smst. 1824.
Akademiets mindre Guldmedaille vandt han
1792 for et Liniestik efter N. Poussin »Moses
ved Tornebusken« og 1794 den store for et efter
Giordano’s »Abels Død« (begge tilhørende
Kunstmuseet); især det sidstnævnte er et ret
dygtigt Arbejde, solidt i Formen og ikke uden en
vis Blødhed i Lysvirkningen. Hvad han senere
udførte, har kun ringe Kunstværd; adskilligt
af det, for en stor Dels Vedk. Akvarelbilleder,
søges dog endnu af Samlere, især hans
Portrætter og nogle Landskaber.
S. M.
Flint [f£int], Robert, skotsk Filosof, f.
1838, var først Præst i Aberdeen, blev 1865
Prof. i Filosofi ved St Andrews Univ. og 1877
Prof. i Teologi i Edinburgh. Hans vigtigste
Arbejder er Theism (1877 og ofte senere),
Historical Philosophy in France etc. (1878, ny
Udg. 1894), Anti-theistic Theories (1879 og ofte
senere), en Fortsættelse af Skriftet om Teismen.
Vice (1884) og den store polemiske Haandbog
Socialism (1894).
Edg. R.
Flintegrund, Flak med under 2 m Vand,
der ligger N. f. Ærø Østende. Paa F. ligger 2
smaa Øer, Store Egholm og Lille Egholm.
Flinterenden er Farvandet mellem Saltholms
sydøstlige Landgrund og den lige over for
liggende sv. Landgrund. Omtr. midt i Farvandet
ligger Oskars-Grund, hvorpaa der er 5 à 6 m
Vand. Den deler Farvandet i 2 Løb, af hvilke
Løbet mellem Oskars-Grund og Saltholms
Landgrund benyttes af store Skibe, da det er
afmærket og belyst, og man kan staa igennem
det paa een Kurs. F. har en Dybde af c. 8 m,
men da der findes fl. løse Sten, er 7 m den
største Dybde, man kan gøre Regning paa.
Bundarten er Flint og Kalksten, hvorfor det
er usikkert at ankre, hvis det skulde blive
nødvendigt p. Gr. a. Modvind ell. den stærke
Strøm, der sætter tværs over Renden. (Litt.:
»Den danske Lods«).
G. F. H.
Flintglas, se Glas.
Flintlaas ell. Stenlaas paa ældre Geværer
afløste i Slutn. af 17. Aarh. den ældre
Luntelaas og den mere kunstig sammensatte
Hjullaas. I Hanen sidder fastskruet et Stykke
skarpkantet Flintesten, som ved Slagfjederens Kraft
drives frem imod et Fyrstaal, der i Reglen er
i et med et Laag (Panddækkel), som dækker
over Panden, der indeholder Fængkrudtet. Ved
Hanens Nedslag aabnes Laaget, og Gnisterne
fra Staalet slaar ned i Krudtet og bevirker
derved Skuddets Affyring. De første Former af F.
var den sp. Snaphanelaas, der blev opfundet
allerede i 16. Aarh., og den holl. Snaphanelaas,
der dog i St f. Flintesten brugte Svovlkis. F.
kaldes ogsaa undertiden Batterilaas. — Den
Sten, som brugtes til F., valgtes i Reglen af en
Slags Kvarts, som fandtes omgivet af Kalklag.
Tilvirkningen af Flint spillede i Datiden en stor
Rolle for de krigsførende Stater; og havde man
fundet et godt Materiale dertil, blev der med
Skinsyge vaaget over dets Hemmeligholdelse.
(E. P.). C. Q.
Flintlaasgevær ell. Stenlaasgevær er
forsynet med Flintlaas. F. har været i Brug som
Krigsvaaben i omtr. 200 Aar og blev først helt
afløst af Perkussionsgeværer med Fænghætte
omtr. i Midten af 19. Aarh.
(E. P.). C. Q.
Flintoe, Johannes, norsk Maler, f. i
Kbhvn 1786, d. smst. 27. Jan. 1870. Hans
Fader var norsk af Fødsel. F. var først i Lære
hos Dekorationsmaleren P. Faxøe og besøgte
Kunstakademiet 1802—03. 1810 kom han til
Norge, og da der 1818 ved privat Initiativ var
blevet oprettet en Kunst- og Tegneskole i Kria,
blev han, som imidlertid havde levet som
Portræt- og Landskabsmaler, kort efter ansat som
Lærer i Tegning ved denne og virkede her
uafbrudt lige til 1851, da han tog Afsked og
vendte tilbage til sin Fødeby Kbhvn. F.’s
Fortjeneste ligger væsentlig i det nidkære
Arbejde, han ofrede paa sin Gerning ved denne
Skole, og mange af de senere berømte norske
Kunstnere har af ham lært de første
Begyndelsesgrunde i Kunsten. Under sine
Studierejser rundt om i Norge optog han en stor
Mængde Prospekter, som han jævnlig i tidligere Tid
udstillede for det store Publikum. Disse
Udstillinger har vistnok ikke været uden Bet. for
Udviklingen af Sansen for norsk Kunst og norsk
Natur og Folkeliv, da der dengang endnu ikke
fandtes noget Nationalgaleri ell. nogen
Kunstforening i Norge. F. har ogsaa deltaget i den
indre Dekoration af det kgl. Slot i Kria. En
Mindeudstilling af F.’s Arbejder blev 1914
foranstaltet af Kria Kunstforening. Den bragte bl.
a. for Dagen en Række Tegninger fra hans
Rejser i Norge, der viste sig at være af stor
kulturhistorisk Interesse.
(Fr. O.). E. L-w.
Flint River [↱f£int-↱rivə], Flod i U. S. A.,
Stat Georgia, Biflod til Chattahooche River,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
