Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fliser - Flitsbue - Flitte - Flitter - Flitteraks - Flitterguld - Flittersand - Flius - Fljótsdalshjerað
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ler-F. fremstilles ved Presning og
Brænding og lægges paa et Fundament af Sand
eller Beton. De er ofte forsynede med
indpressede Riller eller Mønstre, dels for at
ligge fast, dels for at undgaa Glathed. Til
Gulve, hvor der er Færdsel med meget snavset
Fodtøj, er slige Riller uheldige, da de er svære
at holde rene, derimod gør de Nytte paa rene,
men vaade, Gulve ved at optage Vandet. F. er
hyppigst kvadratiske med 14—31 cm Sidelinie
ell. rektangulære af Form som to Kvadrater.
Gulv-F. er 1—3 cm tykke, Fortovs-F. 3—5 cm.
Af Hensyn til Slidfastheden er de enten haard-
ell. klinkbrændte; en Undtagelse danner de
saakaldte Tegl-F., der presses af samme Ler,
som bruges til Mursten, og slides meget stærkt,
hvorfor de bruges lidet og mest til Kirkegulve.
De mere slidfaste F. kan inddeles i simplere og
finere. Simplere F. bruges til Fortove og
Fabriksrum; mest brugt er F. fra Hasle og
Skromberga, der hyppigst er gulgraa til
gule, sjældnere mørkebrune; de eng.
Jernlers-F. med blaasort Ydre og rødt Indre
sælges i to Kvaliteter, af hvilke
Staffordshire-F. er bedre end Wales-F. Finere
F., der er omhyggeligere fabrikerede og har
smukkere Farver, bruges, hvor Udseendet er
vigtigt, og kan inddeles i haardbrændte og
sintrede. Haardbrændte F. (Ehranger
F., Belgiske F.) har Lerets naturlige
Farve (hvid, gul, rød, brun), men kan dog ogsaa
fremstilles sorte ved en særlig
Dæmpningsproces. De formes ved Vaadpresning, ligesom de
simplere F., men er i Modsætning til disse ikke
sintrede, kun haardbrændte med stenagtig,
kornet Brudflade. De er saa haarde, at de
ridser Glas, men ikke helt tætte og kan derfor
plettes af Fedtstoffer (i Maskinrum og
Køkkener). De er fuldstændig frost- og syrefaste
og har en meget jævn Overflade, der ikke
slides glat. De indføres navnlig fra Ehrang nær
Trier. Sintrede F. fremstilles ved
Tørpresning af slemmet Ler, blandet med Feldspat
og Kvarts, og er som Regel kunstig farvede ved
Tilsætning af Metalilter; for at blive slidfaste
maa de brændes i Hvidglødhede, saa de sintrer
helt sammen og faar et flintagtigt Brud. De er
ganske uimodtagelige for Fugtighed og
Fedtstoffer og holder sig derfor pletfri i Køkkener
og Maskinrum. Overfladen er meget glat, hvis
F. ikke er rillede, hvad de derfor bør være til
Brug udendørs. Slidfastheden er c. 4 Gange saa
stor som de haardbrændtes. De indføres
navnlig fra Mettlach nær Trier og er da kun
farvede i Overfladen, 2—4 mm dybt, medens
Bagmassen er af simplere Ler. Overfladen kan
enten være eenfarvet uden Mønster ell.
flerfarvet mønstret (Mosaik-F.).
Cement-F. til Gulve er gerne 20 cm i
Kvadrat og 2,5 cm tykke. De fremstilles af alm.
ell. farvet Cementmørtel, eventuelt mønstrede.
Det farvede Lag udgør kun 1/5 af Tykkelsen,
Resten er alm. Mørtel 1 : 3 à 1 : 4. De presses i
Jernforme ved et Tryk af c. 250 kg pr cm2,
og Massen er meget tør, for at Farverne ikke
skal løbe sammen. P. Gr. a. den tørre
Konsistens bliver Slid- og Frostfastheden ringe.
Marmormosaik-F. fremstilles paa samme
Maade, men til Slidlaget bruges en vaad Mørtel
med smaa Marmorskærver; de slibes efter
Hærdningen. Cement-F. til Fortove
(Beton-F.) er 7—8 cm tykke og c. 1/2 m2 store med
aflangt Format, for at Belægningens Bredde
kan varieres; de støbes af plastisk Mørtel 1 : 2
inden for en Jernramme af F.’s Højde; den
opadvendte Slidflade glattes 2—3 Gange,
efterhaanden som Mørtelen sætter sig; Slidfladen
kan ogsaa vendes nedad, naar Formens Bund
er glat. Slidfastheden forøges ved Brug af
Feldspatgrus i St f. alm. Grus. Bøjningsstyrken
forøges ved Brug af Slaggesand i F.’s Underside
og ved at armere med spinkelt Rundjern
(Monier-F.).
E. Su.
Flitsbue, d. s. s. Armbrøst.
Flitte, se Aareladejern.
Flitter, smaa glinsende Metalstykker af
forskellig Form, som anvendes til Pryd. Folio-F.
er Smaaplader af ægte ell. uægte Guld- og
Sølvfolio ell. ogsaa Tinfolio; med et Udhuggejern
slaas de ud med Bly som Underlag i runde,
stjerneformede,, rosetformede og lgn. Figurer.
Traad-F. er fladslaaet Fletværk af ægte eller
uægte Guld- og Sølvtraad; man kan slaa det
hult ell. kruse det ell. lade det forblive glat.
F. W.
Flitteraks (Melica L.), Slægt af Græsfam.
(Svingel-Gruppen) med faablomstrede Smaaaks
i en aksformet Top; de hvælvede Yderavner er
hudagtige med 3—5 Nerver, Inderavnerne
pergamentagtige med 5—9 Nerver og uden Stak.
Den øverste Blomst er gold. 30 Arter i
tempererede Egne. Enblomstret F. (M.
uniflora Retz.) har oprette og 2-blomstrede
Smaaaks med glatte Stilke; den er alm. i Danmark,
sjældnere i Norge. Nikkende F., norsk
Hængeaks (M. nutans L.), har nikkende
og 3-blomstrede Smaaaks med korthaarede
Stilke; den vokser hist og her i Danmark og
er meget alm. i Norge. Begge Arter vokser i
Skove og blomstrer i Maj—Juni. De ædes
gerne af Kreaturerne, men kan ej dyrkes paa
aaben Mark og har derfor ingen Bet. som
Fodergræsser.
A. M.
Flitterguld, se Flaggerguld.
Flittersand, Sand med et stort Indhold af
Glimmer.
Flius [gr. -↱u.s], oldgræsk By i det
nordøstlige Peloponnes, omtr. 27 km VSV. f.
Korinth ved Floden Asopos. Indbyggerne var
indvandrede Dorer, ved Siden af hvilke der
fandtes en ældre, indfødt Befolkning. Byen sluttede
sig i lang Tid politisk til Sparta og havde en
aristokratisk Forfatning, men i Beg. af 4. Aarh.
f. Kr. led den af svære politiske Kampe. Den
spartanske Konge Agesilaos erobrede den 379
og genindsatte den styrtede aristokratiske
Regering. Senere tilhørte den det achæiske
Forbund.
H. H. R.
Fljótsdalshjerað (↱fljo^utsdals↱hjærað], en 75
km lang Dal i det østlige Island, der strækker
sig omtr. fra S. til N. bag ved Østfjordenes høje
Kystfjelde; Dalen forener sig nederst med en
anden lang Dal, Jökuldalur, og begge
udmunder ned mod den sandede Slette ved Bugten
Hjeraðsflói. F., der begrænses af Basaltfjelde,
deler sig ved Præstegaarden Valthjófsstaður i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
